light. camera. action.

Har haft den skæggeste dag. Tidligt i morges ankom et helt tv-hold og sikke en masse mennesker og ikke mindst grej, der skal til at bikse et tv-spot om mig sammen. Har virkelig fået respekt for det at producere tv/film og alle de folk, der skal til for at få sådan en produktion til at gå op i en højere enhed (hvilket jeg selvfølgelig håber at den gør, har jo ikke set resultatet endnu). Jeg har ‘bagt’ kager (havde selvfølgelig snydt lidt og havde lavet nogle i forvejen), skiftet tøj, fået sat hår og lagt sminke et utal af gange og blevet filmet altimens jeg gentog de samme ting igen og igen (endte med verdens tørreste kopkager efter de havde været inde og ude af ovn 9 gange). Kl. 17 var vi færdige for i dag og mens jeg stod og beundrede alt rodet og grejet i min lillebitte lejlighed forvandlede holdet sig til en græshoppe-opsrydnings-sværm. Vipti, vapti, vupti og så var det hele ryddet op, pakket sammen og taget ned på gaden.

Tv-spottet er til Danmarks nye tv-kanal TLC (som er mest for hende, men også for ham og en del af Discovery-familien), der går i luften i morgen. Skal nok fortælle mere om det hele og hvorfor de laver et tv-spot med mig. Glæder mig til at se den færdige film og vise den til jer!

Og nøj hvor er jeg udmattet nu, ikke mindst fordi lille Penny sideløbende har været indlagt på Københavns Dyrehospital i dag, for at få lavet en kikkertundersøgelse af maven og få taget biopsier, og jeg har simpelthen været så bekymret for hende. Hun er hjemme igen nu og noget groggy efter narkosen, men ellers glad og alt var gået fint. Får svar på prøverne i næste uge, men umiddelbart så det ud til at der var noget galt med hendes tyndtarm + spiserør. Nå, det blev en længere smøre om både det ene og andet, men I er mange der har været så søde at spørge til P, så ville lige komme med en update på det også. Sidder vist efterhånden og skriver i søvne… Godnat fineste.

A camera crew invaded my tiny apartment today to make a little film about me for the Danish TLC channel.

(Visited 186 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

24 Kommentarer

  1. Fedt, fedt, fedt!
    Årh, hvor ser det altså sejt ud.. Jeg har en svaghed for kameraer og dertilhørende gear!
    Du ser så fin ud, og hvor dig og dine lækre kager dog fortjener en tur i flimmeren. :) Jeg vil vente spændt!
    Og jeg håber på det bedste for lille Penny!
    Sov skønt.

  2. Jubii har sådan glædet mig til at se hvad det hele gik ud på med kameraholdet :O) Glæder mig til at se filmen/klippet, håber du ligger det på bloggen engang (for os der sjældent ser fjernsyn;O))

    Åh nej med Penny-Pigen:O( du må endelig holde os læsere fortsat opdaterede.

    <3 dejlig aften

    Pia Sabine

  3. Det lyder virkelig spændende. Jeg glæder mig til at høre mere og at se det færdige klip!

    Jeg håber virkelig alt er vel med Penny. Varme tanker herfra!

    /Therese

  4. Tænk at skulle prøve at koncentrere sig om at være lækker og interessant, mens ens vovsebasse er indlagt. Jeg håber, hun får det bedre snart!

    1. Takker. Ja, den var ikke nem, men omvendt så gik tiden hurtigt og jeg nåede ikke at sidde og gå helt i spåner over det, som jeg ellers ville have gjort…

  5. Det lyder super spændende Emily, er spændt på hvad det helt præcist skal bruges til og jeg er også spændt på hvad den der TLC kanal er for noget, det var først i går jeg så et kæmpebanner inden ved Kgs. Nytorv at det gik op for mig at der kommer en ny kanal.

    Og så lige god bedring med Penny, håber ikke det er noget alvorligt!

  6. Emily, du minder mig sådan om Victoria fra “How I met your Mother”, konditoren som Ted Mosby bliver forelsket i. Hun er så sød, og jeg smiler hvert gang, jeg ser hende i et afsnit – og det samme gør jeg, når jeg ser dig og læser dine indlæg! Det slog mig lige, da jeg så billede nr. 2, hvor du forresten ser brand godt ud ;-)

  7. Hvor lyder det bare spændende med tv-indslaget :)
    God bedring til skønne Penny…håber at de kan afhjælpe hvad hun fejler.

  8. Nej hvor spændende og fedt. Kunne godt se dig have dit eget tv program med madlavning eller hundepasning eller lign. :)
    Og god bedring til den lille Penny.

  9. Uhh det ser virkelig spændende ud, glæder mig til og se resultatet af det hele:-)
    Og bette Penny, – det er ikke sjovt, har selv en lille vuf, som lige har været indlagt, og det er så forfærdelig, man kan ikke gøre fra eller til. Sender masser af tanker :-)

  10. God bedring til Penny :) Håber hun får det godt igen. Har selv en vuffer, der har været syg, og har aldrig været så bekymret, som da hun var syg :(

    Varme hilsner
    Denise (og Bella – vuf vuf)

  11. Hej Emily,
    Det ser rigtig spændende ud og glæder mig til at høre og se indslaget.

    Det er noget værre noget med hende Penny – det er virkelig synd for jer. Håber hun blir god igen og mange tanker til dig. Det er ikke til at bære når ens dyr er syge :(

  12. Hej Emily,

    Tak for en dejlig blog, hvor jeg desværre er alt for dårlig til at kommentere.

    I går, da jeg cyklede hjem fra arbejde, undrede jeg mig over, at der var et kamerahold, der var ved at pakke sammen uden for min naboejendom. Da jeg så ser dit indlæg her til morgen, giver det hele mening! Jeg vidste godt at vi boede i samme kvarter – det kan man jo se på dine billeder – men det var sjovt at finde ud af, at vi praktisk talt er naboer :) Det er så hyggeligt, når du laver indlæg om og fotograferer i vores ‘hood’! Vi er også helt vilde med brunchbuffeten på Madmanifesten :)

    Jeg skal nok hilse, hvis jeg ser dig på gaden!

    Og held og lykke med Penny. Jeg er selv meget hundeskruk for tiden, så jeg har virkelig ondt af dig og hende. Der er ikke noget værre, end når ens lille hund ikke har det godt.

    Mange hilsner.

  13. åh nej dog! Bliver helt rørt på den kede af det måde, på dine og Pennys vegne!
    Selvfølgelig er det fedt at du har lavet et tv-indslag, men jeg hæfter mig mere ved hvor sej du er, sådan at kunne koncentrere dig om det når vuffen er syg (og det er ment som en kompliment)

  14. Nej, hvor spændende!
    Jeg håber at du smækker en youtube-video eller et eller andet så vi allesammen kan se dig kokkerere! :-)
    Og jeg er så ked at at høre det med Penny, gode tanker om bedring til den lille hvaps snarest! :-)

  15. Nu må jeg simpelthen spørge! Hvordan putter du din icing så fint på dine kopkager? Det er som om der er sådan en fordybning ned i?

  16. Jamen god bedring til Penny – stakkels hund :-(. Håber at hun bliver ok igen og at de finder ud af, hvad hun fejler. Og så forøvrigt – sov godt!