I aften skal jeg til stor fest i anledning af den nye tv-kanal TLC’s premieredag. Har netop været inde på Discoverys/TLC’s kontorer at få sat hår og lagt makeup af nogle vildt dygtige piger, der til daglig blandt andet laver hår/makeup på Vild med Dans. Så skægt at få lov at prøve den slags. Til gengæld lidt mærkeligt at smutte hjem igen gennem byen iført skovmandsskjorte, højt hår og fuld krigsmaling. Sidder bare og venter på at det er tid at hoppe i kjolen, så det hele passer lidt bedre sammen. Håber at nogen tager et billede af mig, så I kan se det hele ordentligt, for ovenviste photoBooth-billede er ikke optimalt, men måtte altså lige vise det seje hår.
Og sidst men langt fra mindst: Tusind tak for jeres søde kommentarer de sidste par dage. Lige så snart jeg har tid i morgen/på lørdag, så svarer jeg fluks på dem!
Just had hair and make-up done for a big party tonight.