Hejsan fineste. Har brugt det meste af weekenden og onsdag-fredag på at flytte min søde, fine, gamle mormor på plejehjem. Eller det vil sige ikke hende endnu, men de ting hun skulle have med. Det er lidt af et projekt at pakke sådan et helt liv ned og vælge hvad, der skal med og hvad der ikke skal. Puha, lidt hårdt at skulle ‘sige farvel’ til det hele, hendes store lejlighed hvor jeg er kommet hele mit liv og så alle de mange fantastiske minder, der vælder frem, men som også bliver ganske bittersøde grundet situationen.
Vi har hængt billeder og gardiner op og indrettet og gjort hyggeligt i hendes nye lejlighed på plejehjemmet og jeg glæder mig sådan til at hun selv skal se det. Der er rigtig rart generelt og alle vi har talt med både beboere og personale virker så rare. Jeg sluttede weekenden af med nogle seriøst store burgere og masser af fritter og cola og bedsteveninderne, så tiltrængt :)
I dag prøver jeg at løbe hurtigt for at nå alt det forsømte – herunder at svare på jeres kommentarer – men solen skinner, der er kaffe på kanden og der ligger en glad hund på mine fødder, så mon ikke det hele går?
Klem til jer]]>
minder
(Visited 182 times, 1 visits today)