Sponsoreret indlæg Da jeg var yngre var Kate Moss mit store idol og jeg drømte om at blive model. Men så stoppede mine i forvejen ikke særligt lange ben med at gro og så var jeg trods alt så meget realist, at jeg skød en hvid pind efter de drømme. Men måske nogen af jer derude har en modelspire i maven og ben der er lange nok? Hvis I er fyldt 14 år og er 173 cm eller derover og overvejer en modelkarriere, så synes jeg I skal tage forbi Fisketorvet til casting på Elite Model Look Denmark 2012 på lørdag. Jeg kommer også forbi og tager billeder og ser hvordan det hele går for sig :) Så hvis du vil gå i Cindy Crawford og Gisele Bundchens – der begge blev opdaget gennem Elite Model Look – fodspor så mød op på lørdag d. 24. marts til casting til Elite Model Look Denmark 2012 mellem 11.00 og 15.00 på Fisketorvet i København. Du skal være min. 14 år og min. 173 cm høj for at deltage. Man tilmelder sig simpelthen blot ved at møde op på Fisketorvet. Læs evt. mere lige her. Elite Model Look er en af verdens største modelkonkurrencer med deltagere fra mere end 60 lande. Fra casting’erne på Fisketorvet udvælges de bedste til en semifinale, hvorfra ca. 10 piger går videre til den nationale finale. Inden man når så langt kommer man dog på ‘modelskole’: De udvalgte skal bl.a. på catwalk-kursus, have taget billeder til Bazar og øve sig til finalen, der foregår i København. Herfra kåres den danske Elite Model Look vinder, der går videre til den internationale finale, sammen med vinderne fra alle de andre lande. Held og lykke til de af jer, der kunne tænke jer at være med. Og sig endelig hej (hvis I altså har lyst selvfølgelig) hvis I ser mig derude :)]]>
vil du være model?
(Visited 356 times, 1 visits today)
Pyt skidt Henriette er sikker på at du ser fantastisk ud!! Og der er rigtig, rigtig mange andre (og måske sjovere endda) måder at arbejde med mode på :)
Og så er der jo dem så er langt under minimumshøjden. Det lyder ellers rigtig fedt!
I hear you ;) Jeg er 163 selv…
Jeg må også være realistisk da jeg også kun er 163 – 165 cm høj …. Det har også for mig, været en drøm lige siden jeg opdagede mine mors stiletter som lille og gik catwalk gennem stuen, hehe :D
Det lyder simpelthen så fedt! Med mine 179 centimeter, 53 kilo og 16 år, burde jeg have en rimelig chance – kropsmæssigt, i hvert fald. Men jeg er desværre på udvekslingsrejse til Sicilien de næste to uger, så det bliver ikke i år, at modeldrømmen bliver realiseret. Det kan jo meget vel være at chancen byder sig igen – og så har jeg helt bestemt tænkt mig at gribe den! Det kunne også have været rigtig hyggeligt at hilse på dig, du er en af mine absolutte yndlingsbloggere!
Der står over 174 cm hvis man følger linket. Du skriver 173. Ikke fordi jeg selv er høj nok, ung nok eller tynd nok.. :)