Billeder, indtryk, farver og finurligheder fra det Tel Aviv jeg oplevede for lidt over to uger siden. En af de mest charmerende og interessante byer jeg nogensinde har besøgt i min ellers ganske omfattende rejsekarriere. En kosmopolistisk smeltedigel fuld af smuk hvid Bauhaus- og funkisarkitektur, hyggelige caféer, udsøgte restauranter (har aldrig spist så gennemgående godt, fik ikke et eneste dårligt måltid, hvadend det var på gadekøkkener eller toprestauranter) og masser af kulturudbud. En by med dans på stranden hver lørdag, masser af hunde på caféerne og interessante, kreative mennesker. Det kan vist bedst beskrives som et kryds mellem Berlin og Barcelona i Mellemøsten. Det var det Tel Aviv jeg oplevede. Et sted jeg kunne tænke mig at bo.
Var jeg kommet ugen efter, havde det grangiveligt været en helt anden oplevelse. For få dage efter jeg kom hjem, blussede den konflikt, som jeg intet mærkede til under mit ophold (ej heller i Jerusalem, hvadend det var et tilfælde eller stilhed før stormen) op igen for fulde udblæsning.
Og jeg har tænkt og tænkt og tænkt. Og læst. Og talt med kloge mennesker. Og jeg forstår stadig meget lidt af den konflikt. Den synes blot mere kompleks, jo mere jeg prøver at forstå. Men jeg forstår at jeg ikke bryder mig om krig, terror, nedskudte eller sønderbombede civile og børn, der skal vokse op i frygt. Uanset religion eller etnicitet. Uanset om man er født på den ene eller anden side af en mur. Og uanset om det er den ene eller den andens skyld og hvilke interesser verdens supermagter har i det ene eller det andet. Det er under alle omstændigheder aldrig børnenes skyld, for ikke at tale om de mange mennesker i Gaza og Israel, der blot ønsker at leve i fred og sikkerhed. Må deres tilsyneladende umulige ønske gå i opfyldelse meget, meget snart.
Forleden skrev en læser følgende kommentar, da jeg luftede mit dilemma angående at skrive om og vise mere fra min rejse:
“Jeg har nydt dine billeder fra Israel, men alligevel siddet med blandede følelser pga. konflikten. Men du var der i et ærinde som formidler af den turistede del af landet, og den rolle har du sandsynligvis gjort op med dig selv allerede da du takkede ja til rejsen. Og det er med den forforståelse, vi skal læse dine indlæg, tænker jeg. Så jeg vil glæde mig til den sidste rest billeder, for deres indhold er virkelig spændende. Om jeg så vil lægge mine feriepenge i Israel – og om jeg i øvrigt tør – det er op til mig.
Men hvor kan jeg dog godt følge dine følelser mht. lige akkurat at være nået hjem. Det er meget bittersødt.“
Det var en kommentar, der betød meget for mig. Både fordi den var fornuftig, medfølende og anerkendende, men også fordi den var kritisk på en rigtig fin måde og satte ord på noget jeg ofte tænker. At vi (jer læsere og mig) ikke behøver at være enige om alting, men stadig godt kan forstå, respektere og holde af hinanden. Akkurat som jeg har det med mine veninder. Og at I i øvrigt er nogle fornuftige piger, der godt kan tænke selv.
Skulle jeg have lyst til at besøge Israel igen? Jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg er på den ene side helt forelsket i den side af landet, jeg lærte at kende, på den anden side meget forskrækket og dybt påvirket over pludselig at have været så tæt på en krig.
Ikke så meget fordi jeg selv var tæt på en fare (jeg i øvrigt ikke rigtig var bevidst om), men fordi jeg aldrig har følt mig så magtesløs. Fordi det hele pludselig blev så virkeligt. Ikke bare endnu en krig i tv-avisen. Fordi jeg blev så bekymret for alle de fredelige mennesker, jeg netop havde lært at kende (og for dem deres regering skød på) og fordi jeg pludselig blev taknemmelig (på den ubehagelige måde og dermed følte mig skyldig), over at være født på sådan en fredelig plet på kloden.
Hvis man trænger til kort at få opridset situationen (set fra begge sider), så fandt jeg denne artikel nyttig, omend pessimistisk (men desværre nok også realistisk).
ENGLISH RECAP: The Tel Aviv I visited just a week before the conflict between Palestine and Israel exploded yet again. This is my closest encounter with war and have left me sleepless and wondering. At least there’s a truce for now. May the children of the tormented people of both sides experience real peace in their lifetime.
Jeg synes dette er et helt fantastisk indlæg. De fantastiske billeder blandet med den meget virkelige og lidt triste fortælling om hvad der nu foregår og hvilke tanker du gør dig – det er meget virkeligt og ret trist.
Jeg føler især for dette indlæg da jeg selv boede i Israel mellem 98 og 2000. Det var en periode med glæde, fred og fede indtryk. At lære et sted at kende så godt og blive forelsket i det men samtidig være bange for at rejse tilbage er et kæmpe dilemme og meget frustrerende. Jeg har venner som stadig bor i området og jeg bekymrer mig meget for deres sikkerhed. Jeg vil gerne tilbage til Israel en dag – men det skal være det fredelige Israel som jeg oplevede. Det er så trist at mindre grupper med konflikter kan skabe så meget uro og utrykhed for den bredere befolkning. Jeg håber også selv på ro i området inden for den nærmeste fremtid (selvom det er usandsynligt).
Tak for endnu et fantastisk og ærligt indlæg!
Hvor er det fedt at læse et så reflekteret og velovervejet indlæg. Jeg synes du fremhæver, på godt og ondt, hvordan mange steder i verden hænger sammen. Jeg har en BA-grad i internationale studier og jeg kan stadig føle mig fuldkommen uforstående overfor konflikter som disse – eller måske ikke uforstående, men overvældet, for bør vi ikke rejse til Sydamerika fordi der stadig er dikatoriske styreformer, eller Marokko fordi regeringen ikke er folkevalgt?! Spændende problemstillinger, synes jeg. Og dit/dine indlæg har faktisk bare fået mig til at ønske at besøge det, for en kombination af Barcelona og Berlin må da næsten være paradis på jord. Og, virkelig no-offence, for elsker din blog, men hvor er det dejlig at læse noget ikke tøj/mad/hunde/glade-historier indlæg for en gangs skyld. Mvh. Eva Sofie
Det indlæg kunne jeg godt lide! Jeg havde faktisk tænkt på hvordan du må have haft det efter at være kommet hjem, og alt det skete dernede lige efter. For jeg har selv længe haft lyst til at besøge landet, især efter dine indlæg, men så sker alt sådan noget og så ved man jo ikke om det nogensinde bliver til noget. Det virker bare så meningsløst alt den krig. Og vi kan jo nærmest ingenting gøre.
Men ikke desto mindre synes jeg stadig der ser fantastisk ud og vil super gerne rejser til Israel når/hvis de konflikter stopper. Der ser så berigende ud når man ser bort fra konflikten! :)
Et på alle måder ærligt, medfølende, tænksomt og selvkritisk indlæg. Det kan man ikke andet end at omfavne. Tak fordi du dels har vist os dén side, som landet også har (eller havde?) og som tydeligvis rummer en stor skønhed. Dels for at understrege, det flygtige og konstant usikre i netop denne skønhed og for at gøre det klart, at vi på alle tænkelige måder skal huske at værdsætte, det vi har – også med os i bagagen :)
Hov, det var egentlig fra mig Louise/Guldlog, men pyt, jeg er sikker på de andre petit Podium piger enige! :)
Jeg kommenterer sjældent på de blog-indlæg jeg læser, men føler virkelig et behov for at skrive noget til netop dette.
Læste med stor nysgerrighed dine første indlæg om Israel og nød ikke mindst de mange, flotte, dragende billeder fra din rejse dertil. Faktisk så meget, at du ved dine indlæg fik vakt min interesse for at rejse til dette land, som ellers aldrig tidligere har eksisteret som rejsemål i min bevidsthed. Jeg sad derfor med meget blandede følelser, da krigen få dage efter brød ud igen, og følte for første gang at jeg også var involveret (sikkert mest gennem dig), da jeg jo lige havde “opdaget” dette smukke land.
Dette indlæg samler så fint op på det hele, og selvom jeg endnu (ligesom du selv også giver udtryk for) ikke er afklaret omkring nogensinde at rejse dertil grundet den medfølgende fare for at blive en del af en krig, der blusser op når man mindst venter det, synes jeg det er en fantastisk fin måde at afslutte(?) din fortælling om dine oplevelser.
Det er netop det, der gør, at din blog er min yndlingsblog. Du tør tage tungere emner op og behandler dem på så fin vis med respekt og omtanke!
Tror egentlig, det jeg vil frem til med den her længere smøre er:
Kæmpe thumbs up for dit arbejde med bloggen, det er virkelig en fornøjelse at følge! :))
Super velreflekteret indlæg Emily. Det er nogle rigtig flotte billeder ligeså, som ændrer mine forestillinger om området dernede – meget faktisk. Og så synes jeg det er tankevækkende at der på et af de mest hellige steder på vores klode, flyder så meget blod :(
Hej Emily :) super flot indlæg! kan du ikke komme med nogle fototips i et indlæg på et tidspunkt?
Fantastiske billeder! Håber, jeg selv får mulighed for at besøge Palæstina og Israel en dag. lOg dejligt med indlægget. Jeg er faktisk glad for, at der ikke kom politik ind over de tidligere indlæg. Jeg husker tydeligt Rumi Neelys billeder fra hendes tur, hvor konflikten rasede på instagram. Om ikke andet så kan jeg godt lide din refleksion :)
Hov! Så dukkede min kommentar op midt i det hele :) Rart at høre, at den vakte glæde.
Jeg er fuldstændig enig, vi behøves på ingen måde at være enige om alt, så længe vi bare respekterer hinanden og vores forskellige synspunkter. Og du skal på ingen måde stå på mål for konflikten dernede, ej heller tvinges til at vælge side. Der er jo grænser for, hvor meget ansvar, det er rimeligt at lægge på dine skuldre :)
Hvor kan jeg bare godt forstå dit tankemylder, Emily – og i særdeleshed at du er en smule rystet. Dét du har set og oplevet på helt tæt hold – og dét, du nu ser i tv og læser om i aviserne, virker jo som to vidt forskellige virkeligheder – uden den mindste tvivl om hvilken vi helst bare vil lukke øjnene for…
Jeg har ikke selv en relation til området. Andet end at jeg på et tidspunkt i mine yngre teenår (og også lidt stadig) havde en drøm om at blive Kofi Annan, når jeg blev stor! ;) Synes han var og er noget af det sejeste, og især hans rolle som fredsmægler i israel/palæstina konflikten har jeg været meget facineret af og interesseret i…
Synes derfor også jeg efterhånden er nået så langt at jeg nu faktisk godt FORSTÅR grundelementerne i konflikten, og hvor det er filmen gang på gang knækker. Ikke at jeg har den gyldne løsning dog – og ikke at jeg ikke synes det er fuldstændig forfærdeligt at det skal gå ud over så mange uskyldige mennesker – børn, ældre og unge mennesker fulde af drømme!
Jeg synes den her tale – som godt nok er fra 2006 – ridser den overordnede situation meget godt op; på en upartisk og også til en hvis grad selvkritisk måde, som i hvert fald appellerer ret meget til mig (men nu er jeg jo også fan, haha ;))
http://www.nybooks.com/articles/archives/2007/feb/15/kofi-annans-last-speech-on-the-middle-east-to-the-/?pagination=false
Kram, Louise
…og så lige et P.S. med serie-partner-in-crime kasketten på! Du og Jonas må uden tvivl have serien ‘Homeland’ med i jeres rotation; den er simpelthen så spændende – har på mange måder en lille smule med ovenstående at gøre – og jeg lover dig den giver en hel masse stof til eftertanke… http://www.youtube.com/watch?v=q4-KYAWPKzY
Hej Emily,
Jeg var en af dem der skrev efter dine mange blog-indlæg omkring din tur til Israel, og spurgte ind til konflikten – bla. fordi jeg selv har boet/arbejdet i Jerusalem, og fandt det svært at ‘ignorere’ eller måske blot se bort fra konflikten idet den fylder så meget i Israel-Palæstina og regionen som heldhed (også selvom dette er en mode-blog). Det jeg allermest savnede var reflektioner fra din side…og dem har du så fint fået med i dette indlæg – uden nødvendigvis at tage side, men med en anerkendelse af hvor tilstedeværende den konflikt er, og med bevidstheden om, at dem den rammer hårdest er de uskyldige…børnene…… Tak for det!
Helt ærlig, jeg håber denne kommentar bliver læst, for jeg vil ikke snyde nogen for en god oplevelse. Jeg er født og opvokset i Israel, flyttede til Danmark da jeg var 6 år, og har besøgt landet 2 gange om året siden. I al min tid og erfaring med landet, har jeg oplevet et “angreb”… EN GANG! Krigen er sådan en overfladisk del af landet, så længe du holder dig væk fra selve grænsen og stupide politikere, så er landet en perle, såvel som de andre nærliggende lande, Jordan, Libanon og Egypten :) Plus det er billigt og de har nogle lækre butikker, hehe.
Jeg er ligesom flere andre meget begejstret for dette indlæg!
Jeg har selv Israel tæt inde på livet da min kæreste er derfra og stadig bor der. Derfor har det været sjovt at følge med i hvordan din oplevelse har været. Jeg er også meget glad for Tel Aviv som for mig at se er en perfekt sammensat by og jeg forestiller mig også at bosætte mig der en dag.
Jeg synes det er befriende at du gør der nogle tanker om den konflikt der har været/er i gang og deler dem med os læsere. For mit vedkommende har det gjort en forskel at have været der frem for udelukkende at følge med på afstand i nyhederne. Det kommer mere under huden og er med til at sætte nogle tanker i gang. Jeg er meget enig i dine refleksioner og har også svært ved at finde hoved og hale i en så langvarig og ekstremt kompleks konflikt.
Men tak for et fantastisk indlæg med smukke billeder og gode overvejelser.
Et rigtig fint indlæg Emily – og jeg er helt på linje med dig i forhold til, at det kan være ualmindeligt svært at navigere i, hvad der er op og ned i konflikten. Der er så mange følelser bundet op i den, ikke bare nu, men også historisk.
Jeg læste i går denne artikel i Politiken, som giver en lidt anden, og måske også for os lidt overraskende, vinkel på situationen, end den vi normalt hører. Men helt sikkert spændende og informativ læsning.
http://politiken.dk/debat/ECE1824361/stop-det-israelske-vanvid/?v=c
Great pics!
http://hotcinnamon.blogspot.com.es/
Tak for skønne billeder fra min all time favorit by Tel Aviv. Har selv boet i Israel i efterhånden mange år og forstår helt sikkert dit dilemma. Hvor må det være svært at forstå hvad der foregår for folk der ikke er vokset op og bor her. Har selv en blog hvor jeg også holder politik udenfor………… Og du har simpelthen formået at vise hvad Tel Aviv er igennen dine fotos. Det er storbyen over alle storbyer og som du så er resten af landet også fyldt med spændende steder at se. Håber ikke at nogen vil snyde dem selv for en rejse hertil.
Så fint et indlæg. Elsker alle de nuancer af din person, som kommer til udtryk i netop et indlæg som dette. Emily for president…nej spøg til side, men din evne til refleksion og selvindsigt er så vigtig, synes jeg, både på bloggen og i det (dit!) virkelige liv. Lyserødt er godt, men du, jeg og verden er ikke lyserød, og det må vi også forholde os til. Og du gør det på en meget sober måde.
Nu kommer denne kommentar forholdsvis lang tid efter indlægget blev udgivet, men jeg føler alligevel lige for at lægge en kommentar.
Min onkel, hans kæreste, mine to fætrer og ene kusine, min morfars bror, hans kone og deres børn og børnebørn bor alle i Israel, i henholdsvis Tel Aviv og den religiøse del af Jerusalem. Jeg har derfor selv besøgt Israel 5 gangem og skal derned med min søster i efterårsferien, trods mine kun 16 år.
En ting som godt kan gøre mig lidt ked af det, er når folk er bange for at tage til Israel. Mine venner og deres forældre som var bange for at der skulle ske mig noget mens jeg er dernede. Selvfølgelig er der en øget risiko ift. herhjemme, men jeg mener helt klart at det er mediernes skyld at så mange har fået den skræk for Israel. Det jeg mener er, at når Israel omtales i medierne er det pga. krigen. Det synes jeg er en skam, for Israel er så meget mere end det. Det er den her lille, forholdsvis oversete, perle med masser af liv og charme.
Jeg er sat 100% ind i situationen da jeg har lavet en stor opgave omkring emnet, og det var selvfølgelig også uheldigt at krigen blussede op så tæt på dit besøg, men nu ved jeg fra min onkel, at man som almindelig borger i Tel Aviv næsten ikke bliver forstyrret af krigen. Det er trods alt stadig en moderne storby – desværre bare fanget i en kompleks situation.
Jeg håber selvfølgelig også at krigen bliver afhandlet så hurtigt som muligt, da det, som du også påpeger, er rigtig synd for den civile befolkning. Alligevel vil jeg også lige slå et slag for at det er stort set helt ufarligt at tage til Israel som turist. Så længe man holder sig fra de krigsramte områder. Man skal jo huske på at de godt er bevidste om situationen, så der er masser af sikkerhed.
Nu blev det en længere kommentar end jeg havde tænkt, men jeg håber at den kan ændre synet på den mere moderne del af Israel.
Mange hilsner Anna.