julegavetip #8: Ystad Saltsjöbad

En lille times kørsel fra København ligger Ystad Saltsjöbad, som jeg gæstede med min mor sidste weekend. De rare svenskere havde inviteret på en overnatning og en lækker spaoplevelse (The Salt Creek Experience, SÅ lækkert) i deres helt nyrenoverede wellnessafdeleling (turde ikke risikere at få dampet kamereaet, så ingen billeder derfra, men der var så PÆNT og rart!).

Det var den dejligste weekend og jeg skal definitivt tilbage. De pæneste værelser og så lækker og gennemført indretning over hele linjen, rigtig dejlig mad – både i restauranten om aftenen og den bugnende morgenmadsbuffet næste morgen og oven i hatten udsøgt spa og wellness. OG det venligste personale. Har prøvet mangt og meget efterhånden, men her spillede det hele bare og alt var så gennemført. Virkelig, virkelig dejligt sted :)

Så det bliver også dagens julegavetip. Godt nok i den mere pebrede ende, men synes simpelthen det kunne være den fineste gave at forkæle en sød kæreste eller mor med.

Læs mere om priser og muligheder her.

ENGLISH RECAP: Visited Ystad Saltsjöbad in southern Sweeden last weekend and it was such a lovely experience and really worth recommending. Food, wellness, interior and surroundings were amazing!

bloglovin

(Visited 1.185 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

42 Kommentarer

  1. Der har jeg også været med min mor, og giver dig helt ret – det er så gennemført og yndigt og lækkert. Nød det i fulde drag, og åh den morgensmandsbuffet er noget af det bedste jeg har prøvet.
    Skal også helt klart tilbage.

    God weekend Emily :)

  2. ja det ser lækkert ud, men gud hvor har der været meget sponsoreret indhold på din blog det sidste stykke tid. Især med alle de her julegaveidéer. normalt er det ikke noget der generer mig, men synes virkelig det har taget overhånd på det sidste. øv.

    1. Hej Charlotte,
      Jeg er redaktøren på denne blog og har fundet at dette er godt og relevant indhold, som jeg gerne vil dele med jer. Ligesom alt andet jeg poster er det i mine øjne. Den er ikke meget længere.

      Og dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg er blevet inviteret på et dejligt ophold med min mor og vil gerne dele det med jer. Jeg synes det er fedt at have muligheden for at afprøve nogle ting (som jeg ellers ikke ville have råd til) og så kunne tippe jer om dem, hvis de vel at mærke er noget værd. De fleste af de ting jeg prøver og modtager når aldrig bloggen. Simpelthen fordi de ikke er det værd.

      Hav en dejlig aften og glædelig jul,

      Kh.
      Emily

    1. Godt at det kan bruges :) Planlægger selv en afstressende tur derop i det nye år :)

  3. Det ser bestemt ikke dårligt ud. Det ser utrolig hyggeligt og smukt ud.
    Var det dyrt? Overvejer det lidt til gave som du skriver, men der er et budget ;D

    1. De har forskellige ‘pakketilbud’. Man kan eksempelvis få en overnatning for to personer + to x indgang til spa + to x middag + to x morgenmad for ca. 1500 danske kroner, så det er meget rimeligt. Så skal man selvfølgelig lige have transport derop også, men det kan altså gøres for ca. 2000 kr i alt for to personer inkl. måltider :)

      1. Men det afhænger selvfølgelig også af dage og sæson. Den pris ovenfor er for søndag til mandag her december :)
        Og er sikkert billigere i januar.

  4. Hej.
    Har nu læst flere avis artikler omkring din blog og kan godt forstå hvorfor, jeg synes virkelig der er ‘klasse’ over din blog.
    Og det hotel ser godt nok lækkert ud, jeg håber I hyggede jer, for det ser rigtig godt ud! :-)
    – linehsblog.blogggersdelight.dk

  5. Jeg har været YSB to gange, og der har ikke været en finger at sætte på stedet, det har været lige fantastisk begge gange.. Jeg har også skrevet lidt om det på min blog her og jeg er SÅ enig – det er den perfekte julegave <3 det er som at være i himlen, tror jeg :)

    1. Så dejligt at høre at I er så mange andre, der har helt samme opfattelse af stedet. Så var det ikke bare ‘begynderheld’. Ja, helt magisk lille perle de har deroppe :)

  6. Det ser vel nok fantastisk, dejligt ud! Jeg trænger i den grad til massage, spa og afslapning, så jeg tror Ystad Saltsjöbad kommer øverst på listen over næste spaophold.
    Skønne billeder, særligt dét med badekåbe og te kop :o)

  7. I julegave forrige år, gav jeg min kæreste en tur derop til, som vi nød nogle måneder efter. Det var så skønt og afslappende, og det var godt at få et tilbageblik dertil igennem dine hyggelige stemningsbilleder :) Dine ord passer så godt til mine tanker og minder, for ja, der er virkelig hyggeligt deroppe. Vi var dog med tog fra Kbh, hvilket også sagtens kunne lade sig gøre, selvom det var en kold fornøjelse at gå til og fra stationen. Så en bil ville være at foretrække en anden gang ;) Må man have hund med? – Kan se din Penny på billederne, derfor spørger jeg. Vi har siden sidste besøg nemlig også fået en lille vuf, og det kunne jo være skønt at have hende med :) God lørdag

    1. Dejligt at høre at du også havde sådan en god oplevelse.
      Ja, man må have hund med :) Man skal bare lige huske at sige det i forvejen, så man får et ‘hundeværelse’. Og så kræver det selvfølgelig at hunden kan være alene og slappe af på fremmede steder. For det duer ikke at have dem med i spa og ned at spise ;)
      Men hvis de kan det (og hvis du har en ung hund er det jo alletiders at lære den det), så er det virkelig et hit bare at kunne have dem med, så man slipper for altid at skulle arrangere pasning + der var lækker strand og skov hvor man kunne gå ture lige ved hotellet :)

      1. 1000 tak for dit svar. Det er da bare fantastisk, at man må have hund med, det skal vi helt sikkert have i tankene næste gang. For nej, det er ikke altid lige let med pasning, og så er det jo bare dejligt at rejse med hende. – Bare hun har sin legetøjsmus med, så er hun glad, og så kan hun sagtens være alene. Og det der med at gø, det har hun aldrig rigtig gjort. Hun er en (7-9-13) meget nem pelstot ;) God søndag i sneen :)

  8. Har lige et indskudt spørgsmål omkring din Balenciaga city :) Er det farven anthiciate? Har din grønne undertoner? og hvilket år er den fra ? Den er så flot! Hilsen Malene

    1. Ja, den er anthracite, men nej ingen grønlige undertoner hvad jeg ved af. Den er købt i 2006 og er meget slidt, så måske derfor at farven ser speciel ud :) Tak :)

  9. Hvor ser det bare godt ud! Jeg ville spørge hvor den trøje du har på, på det sidste billede er fra? :-)

    Mvh. Annemarie

  10. Hej Emily, Hvor er trøjen du har fra på sidste billede? og hvor kan jeg finde den. Har prøvet at kigge på just junkie, men har du linket eller evt kan huske hvilken hjemmeside den er købt? :)

    1. Det er en gave. Bedste tip må være at prøve at ringe til JJ og høre om de ved hvor den fåes :)