Nye støvler, men hvilken farve?

notabenekatemHar forelsket mig noget så frygteligt i ovenviste støvler i Notabenes vindue, som jeg ‘desværre’ går forbi hver dag på vej til arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at de er perfekte til rock chick looks med sorte jeans og læderjakke. Eller til den boho-/festivalstil jeg elsker at dyrke i sommermånederne. Eller til en feminin kjole, som en rå kostrast. Men jeg er til gengæld i tvivl om farven. Skal det være en mørk Kate M. (det hedder de nemlig passende nok) eller den lyse?

På lørdag smutter jeg til Firenze og det gøres som bekendt bedst i nye støvler ;), så håber at jeg har fundet favoritten inden da. Gerne med hjælp fra jer :)

ENGLISH RECAP: I know that I’m in love with these boots, but I can’t make up my mind wether I’d rather have them in black or the sand version. They’re called Kate M. by the way. I wonder why? ;)

(Visited 446 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

26 Kommentarer

  1. Jeg har ikke en pind forstand på sådan noget her eller interesserer mig voldsomt for mode, men af en eller anden grund, så har jeg længe fulgt din blog. Det er også den eneste “lyserøde” blog på min blogroll. Men altså, jeg fandt nogle støvler der minder sindssygt meget om dem der og tænkte, at jeg for én gang skyld skulle vælge noget andet en fort/brunt/gråt og tog de grønne – i præcis grønne farve som dem der – og har fortrudt det lige siden. De ligger stadig i æsken og har ikke været på en eneste gang. Tag de sorte.

  2. Jamen Emily, man skal da ikke tage brød med til bageren, så når du skal til Firenze skal du kigge efter fantastiske sko og støvler dernede ;))

  3. Stik imod min sædvanlige impuls der plejer at skrige til mig, at jeg skal købe (stort set alt i) sort – så hælder jeg mod at du skal tage de lyse. Hm. Skal vist lige sunde mig lidt ovenpå det ;)
    Og god tur til Firenze, det bliver da fantastisk at komme lidt længere syd på et smut.

  4. Jeg hælder til de sorte, det er lidt som om mængden af tingeltangel er mere afstemt der, end på de lyse hvor det virker meget voldsomt :) Men det afhænger vel også af hvordan de bliver stylet :)
    God tur til Italy!
    /Vipse

  5. Jeg synes helt klart de lyse :) For nu kommer foråret og så synes jeg de lyse passer bedst til din stil.
    Og rigtig god ferie!

  6. Helt klart de lyse! Der ser man detaljerne bedre, og synes også de ser mere eksklusive ud.
    De sorte er selvfølgelig også rigtig fine, men synes at modellen kommer bedst til sin ret i de lyse.

  7. Hej Emily,

    Jeg har fulgt din blog i rigtig lang tid og elsker den. Jeg er ikke den bedste til at kommentere på indlæg, men idag bliver jeg lige nødt til at smide en kommentar, da du skriver, at du skal til Firenze. Jeg er nemlig fastboende i Firenze, hvor jeg arbejder som fotograf og translatør og derudover blogger jeg på http://www.adustyolivegreen.com så hvis du har tid inden afrejse, må du endelig kigge forbi bloggen, hvor jeg har en stor city guide til alle de bedste lokale steder i Firenze. Det er en by med en del turistfælder hvad angår spisesteder og cafeer, så det er godt at have et par steder i baglommen, inden du begiver dig afsted :-) Håber du får en god tur.
    Mange hilsener
    Birgitte

    1. Tusinde tak Birgitte!!! Det var lige hvad jeg manglede :) Glæder mig meget til at kigge nærmere på den og til at afprøve din guide :)

  8. Jeg ville selv vælge de sorte, uden tvivl. Med det sagt tror jeg klart du kan bære de lyse og at de ville gå sig godt til meget i de lyse dage vi går imod :-)

  9. Tusinde tak for alle jeres bud og ikke mindst gode begrundelser :) Det lader til at der er mest stemning for de lyse. Nu må vi se hvad jeg ender med ;)

  10. Vil også sige nu du skal til Firenze (skoenes og læderets mekka) kunne man kigge lidt der. Så om det gøres bedst i nye sko ved jeg ikke, men men men hvis du skal vælge siger jeg de grønne. Der er noget helt specielt over dem. De sorte ligner noget man ser så tit. Og de lyse ligner noget som du godt kunne finde på at iføre dig. :)