nederdel H&M// taske Aspekts// tee Acne// sandaler Dixie// solbriller Prada
Postkort fra den dejligste dag i går, der bød på vulkan-cruise med bølgeskvulp og vind i håret, badning i varme kilder, lækker frokost på en lille ø, en hel del vandring og bagefter fejrede vi dagen med middag på vores balkon og cocktails på en bar på strandpromenaden.
Vulkan-cruise er en af de ture Bravo Tours arrangerer og vi har, både på turen og generelt, været i de bedste hænder hos rare, vidende og kompetente guider. Er ret imponeret over, hvordan alting bare kører og så er jeg altså ved at blive lidt forfalden til charter-livet og det der med ikke at skulle ordne eller finde ud af noget som helst selv. Lige så morsomt og givende, som jeg synes det kan være (for jeg er vant til at rejse sådan helt selvhjulpent), lige så rart er det bare at kunne slippe tøjlerne for en gangs skyld, slappe helt af, blive hentet og bragt og kunne få hjælp til alting og svar på alle spørgsmål.
Hotellet er også så fint og hvad morgenmaden mangler (jvf. indlæg fra i forgårs), vinder familien, der driver det, ind på venlighed og hjælpsomhed. Spenderer en del tid i receptionen, når jeg blogger (der er wifi i receptionen og ved poolen, men ikke på værelset), så har virkelig fået indblik i hvor pænt de behandler alle gæster og de kan huske alle og hvilket værelsesnummer de har. Rart og hyggeligt. Jeg er virkelig en happy camper og meget tilfreds. I dag har vi ligget ved poolen og på stranden det meste af dagen (under parasol og med spf 50 for mit vedkommende) og læst bøger og snakket og grinet. Så dejligt.
Vi er inviteret af Bravo Tours og bor på Poseidon Beach Hotel.
ENGLISH RECAP: Enjoying the beautiful Greek island Santorini, yesterday mostly from the seaside and from the top of an active volcano.