Bjergged i prikket nederdel og rå støvler

tee Zoe Karrsen// vest ASOS (på udsalg nu)// nederdel H&M// støvler Notabene (på udsalg nu)// taske Markberg// solbriller Ray-Ban

Da jeg var lille boede vi et par år på Cypern, oppe i bjergene. Til stor gru for min mor, der er vanvittigt højdeskræk og hadede de mange hårnålesving op til vores hus. Jeg elskede derimod højderne og stigningerne og  gør det stadig. Der er noget virkelig bjergtagende (høhø) over et kuperet landskab, måske især når man kommer fra flade Danmark. Hvis jeg både kan få hav og bjerge, er jeg rigtig glad og det kunne jeg på dejlige Santorini.

I går var jeg dog også rigtig glad, her i det flade land. Havde fri og det blev fejret med at få ordnet og farvet bryn til den store guldmedalje hos verdens bedste Stella hos Beauty Avenue og derefter en Vita Liberata spray tan hos Green Skin. Så jeg kom hjem til pigekollektivet, i en på flere sæt mørkere udgave. Her spiste jeg smørrebrød og drak øl sammen med Nina, der også havde fri. Så hyggeligt og rart. Hverdagsluksus. Efterfulgt af tordenhygge med boglæsning (er blevet helt bidt af Julie Hastrups krimier) og derefter regnvejrstræning med den lille plethund. Og frisk fisk, salat med nye asparges og nye kartofler til aftensmad. Og mere bog og så bad og dyner. Sådan en god dag!

ENGLISH RECAP: I’m mesmerized by mountains (a large hill will suffice as a mountain for me) as a result of living in flat, flat Denmark. Santorini had two of my nature favorites; sea and mountains and I was one happy camper.

(Visited 565 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Du har helt ret; der er noget helt særligt over bjerglandskaberne. Jeg føler mig altid så mærkeligt fri, når jeg er oppe i den slags højder. Og jeg kan slet ikke forklare hvorfor.
    Dine billeder er iøvrigt virkelig forrygende, som altid.

    Og hvor lyder det også bare som en skøn dag i går. Jeg blev også irrationelt lykkelig over tordenen og regnvejret. Det indbyder bare stille læsehygge.

  2. Vups, så kom Julie Hastrup lige på min sommerlæseliste! Vil virkelig gerne sluge nogle flere krimier, men mangler at finde de helt rette.