Tilbage i maj da jeg viste dette outfit, var I mange der spurgte, hvordan jeg havde lavet håret. Så – bedre sent end aldrig – kommer her en guide til strandhår/løse og bløde krøller, der nemt kan laves med et krøllejern, hvilket efterhånden er blevet min foretrukne metode.
Jeg har taget en del billeder og trin med, så det er nemt at se hvordan og hvorledes, men det er virkelig, virkelig nemt og tilmed ganske hurtigt, når først man kan teknikken.
Jeg bruger en Slide Curler fra OBH Nordica, men alle krøllejern uden klemme (eller hvor klemmen er fjertnet, det kan man nemt gøre selv) kan bruges. Eller man kan slet og ret holde klemmen åben og lade være med at bruge den, synes dog generelt kun at den er i vejen, så anbefaler at man fjerner den permanent.
- 1. Start med rent, tørt og gennembørstet hår. Kom evt. et varmebeskyttende produkt i.
- 2. Del håret i 4 sektioner (eller mere) – så er det nemmere at holde styr på.
- 3. Start med en lille sektion hår fra nakken. Den skal vikles om krøllejernet, der holdes nedad/skråt nedad, væk fra ansigtet. Hold det på i max. 10 sekunder.
- 4. Fortsæt sådan fremefter sektion for sektion.
- 5. Altså: Krøllejernet lodret eller skråt lodret. Håret vikles rundt om det bagud/væk fra ansigtet. Jeg starter med at vikle håret om nogle centimeter fra hovedbunden og slutter ligeledes nogle centimeter fra spidsen. Lad håret være på jernet i ca. 15 sekunder og sno det derefter forsigtigt af.
- 6. Tip: Når krøllen er viklet forsigtigt af (undgå at trække i den), så hold den let opad i et par sekunder til den er kold. På den må holder den faconen meget bedre og glider ikke så let ud.
- 7. + 8. Fortsæt step 5. sektion for sektion.
- 9. Når det forreste hår skal krølles, er det pænest at starte 5-10 cm fra hovedbunden og endelig huske, at det skal vikles om krøllejernet i retningen væk fra ansigtet.
- 10. Resultatet. Jeg kan dog godt lide at gøre lidt mere ved det. Dels for at få det til at se lidt mindre ordnet/perfekt ud og dels fordi det er min erfaring, at det holder bedre, hvis man roder eller børster lidt i det efterfølgende.
- 11. Løft op i håret fra hovedbunden, del nogle af krøllerne og børst evt. enkelte eller flere sektioner igennem for et mere rodet strandlook.
- Vigtigt: Gør først dette når håret er helt koldt, ellers kan man nemt trække krøllerne ud.
- Tip: Saml spidserne med hårolie eller stylingcreme (mine favoritter til dette er Purely Professionals Treatment 1 og Moroccanoil Treatment) og/eller en hårspray med let hold og gerne lidt shine.
- Vigtigst af alt: Det er meget nemmere at få krøllet hår, hvis man har en krøllet skjorte på ;)
ENGLISH RECAP: Tutorial for soft, messy curls and waves. Use a curling iron without a clamp (or simply don’t use the clamp), hold it in a (more or less) upright position and curl the hair away from the face section for section. Hold each section on the iron for approximately 15 seconds. When all done (and when hair is completely cool) fluff it from the roots, then spray et with a light hold shine spray and/or collect the ends with a little hair serum or oil.
Tip: A ‘wavy’ shirt makes wavy hair so much easier ;)