En fabelagtig tur i Tivoli i fredags.
Nye bøjler, der både giver ekstra plads og er dekorative. De kobberfarvede er fra Hay.
Yndlingssodavand og gulerodskage med fin ven hos Wulf & Konstali på Lergravsvej.
Yndig og usmagelig border collie i porcelæn, som jeg forelskede mig i, i et vindue i Tivoli og straks fik foræret af barmhjertig veninde. Så sød en gestus. Elsker den.
Gode og pæne høretelefoner i efterårsfarve fra SkullCandy. Ud over bedre lyd, er jeg vild med at de også fungerer som cool ørevarmere. Og giver tiltrængt arbejdsro i åbne kontorlandskaber.
Denne uge har virkelig handlet om at balancere arbejde og fornøjelse og fritid. Noget jeg synes jeg bliver bedre og bedre til. Med et krævende PR-job, en blog der griber om sig og frivilligt arbejde og en hobby eller to, for ikke at tale om en masse dejlige relationer, der skal passes og plejes, så keder jeg mig sjældent og kæmper ofte for at få kabalen til at gå op.
Men på en eller anden måde, er jeg blevet bedre til at jonglere med de ting. Især de seneste par måneder. Jeg har fået en anden ro på og er blevet bedre til at administrere og prioritere og – måske vigtigst af alt – jeg er blevet lidt bedre til at slappe lidt af. Både i forhold til rent faktisk at sætte mig ned og se en film eller læse en bog og give mig selv pauser, men også i forhold til at slække en lille smule på perfektionen og mine egne (til tider lidt for) høje forventninger til mig selv og hvad jeg kan og skal nå. Og så er jeg begyndt at løbe igen, hvilket uden tvivl også gør en forskel, men mere om det i et andet indlæg snart.
ENGLISH RECAP: Some of the little things that made the past week a little sweeter. A trip to legendary Tivoli Gardens in Copenhagen, carrot cake and fave sodas with a dear friend, a tacky and adorable border collie figurine, cool fall head phones and new clothes hangers in silver and copper.