Foto: WishWishWish
Gwen Stefani gjorde det. Tom Cruise gjorde det. Miranda gjorde det i Sex & The City (ok, det var ikke så vellykket) og jeg overvejer også.
Af en pige at være, har jeg et ret ukompliceret forhold til mit udseende. Forstå mig ret, jeg ved godt, at jeg ikke er Giselle Bündchen, men jeg er egentlig rigtig glad for at være mig og for at se ud, som jeg nu engang gør. Og de ting jeg måske ikke er så begejstret for, har jeg fundet små tricks til at vende til fordele (hestehår blandt andet). Men én ting kan jeg ikke helt slutte fred med. Jeg har været ked af det siden, jeg var teenager og ‘problemet’ bliver kun værre. Mine fortænder i både over- og undermunden er nemlig utroligt begejstrede for hinanden og vil bare være tættere og tættere. Fra at lappe en anelse ind over hinanden, er jeg efterhånden bange for, at det kommer til at se ud som om jeg kun har én fortand i overmunden.
Hvis I synes jeg er totalt for meget og navlepillende, så er det helt ok og så må man gerne springe let henover dette indlæg. Men jeg overvejer altså at få rettet tænderne. Og har i min research fundet ud af, at der efterhånden er ret mange andre muligheder end de klassiske ‘togskinner’. Bl.a. læste jeg dette indlæg (på en i øvrigt rigtig fin blog) om Invisalign. Ligesom jeg har kigget en del på Inman Aligner, som jeg håber kunne være en løsning.
Så jeg vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I har fået rettet tænder eller hvis I overvejer det? For og imod. Erfaringer. Tanker.
Jeg er næppe alene om at have skæve tænder, der af en eller anden årsag undslap skoletandretningssystemet. Og om at ville kunne smile på billeder. Lige så meget som jeg gør i virkeligheden :)
ENGLISH RECAP: I’m considering having braces as I’m not to happy with my front teeth’s idea about trying to overlap as much as possible. Any thoughts and inputs are very welcome.