Mine 10 bedste køb i 2013

vero5_zps791b2262

 {Lædernederdel fra Part Two. Den har været på minimum en gang om ugen og redder alle mine tøjkriser}

For et stykke tid siden spurgte en læser, om jeg ikke havde lyst til at dele mine bedste køb fra sidste år. Det syntes jeg, var en ret skæg øvelse og her kommer så mine bud, bedre sent end aldrig. Mit udvælgelseskriterium for at komme i betragtning til listen var, at det skulle dreje sig om en ting, som jeg har brugt minimum 1 gang om ugen eller som dagligt har glædet mig eller gjort mit liv lettere (og jo, det kan neglelakfjerner godt!). Derfor kandiderede den minihakker jeg købte sidste år også til at komme med, men var altså liidt for kedelig trods alt ;) Tror dog ikke det er helt usundt med sådan en liste (uanset om man så deler den med andre eller ikke) i forhold til at lave færre fejlkøb og i stedet spare op til de ting der ender med at blive ‘Bedste køb 2014’. Minihakkere eller ej.

Ps. Ok, den skulle have været på den stakkels minihakker. Den og Pennys løbesele. Men ingen af dem er videre fotogene, så de må finde sig i blot at være nævnt ;)

ENGLISH RECAP: My 10 best buys of 2013.

bebiehl

{Forget-me-not bangle fra byBiehl, som jeg går med stort set hver dag}

deeple

{Jeg taber mine bilnøgler bekymrende usandsynligt ofte, når jeg er ude at gå tur med Penny og er meget taknemmelig for Deeple, der sørger for at jeg altid får dem igen}

smaa2_zps4c695b8d

{Agrippa shopper fra By Malene Birger. Har haft den med på arbejde hver dag, siden jeg købte den}

sodastream

{Min lille maskinpark. Sodastream og Nescafé Dolce Gusto. De er mine bedste venner næst efter pigerne}

rafflesgul12_zps5ec34f0f

{Måske det bedste køb af dem alle? Mørkegrøn Céline Trio, som jeg knuselsker}

seng2_zpse11cee2a

{Min dejlige, lyserøde, prinsesseseng fra Auping. Ikke nok med at den er pæn, så sover jeg også mere end fantastisk på supermadrassen hver nat}

lil2_zps70778562

{Citrontræet i vores karnap. Bliver så glad af at se på det}

cashmere

{Blødeste cashmere trøjer fra Perfectly Simple. De kom til ret sent i 2013, men er blevet skambrugt siden. Så bløde, at man aer sig selv}

neglelakfjerner

{Når man skifter neglelak 2-6 gange om ugen, er denne ens bedste ven. Og så synes jeg den dufter marginalt bedre en Sephoras, men ellers er de ret same-same og bruger dem også i flæng}

tern9_zps4d8e9ee7

{Tre af favoritterne i aktion :) }

(Visited 2.088 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

42 Kommentarer

  1. Hvordan får du dit citrontræ til at skyde så meget? Jeg har et appelsintræ, men der har ikke været en appelsin på siden det blev købt. Der kommer nye blade på regelmæssigt, og det ser også rimelig sundt ud, men jeg tror stadig, at jeg plejer det forkert på en eller anden måde…

    //Caroline

    1. Min karnap er lidt som et lille drivhus, så det hjælper ;) Ellers masser af vand og lidt citrusgødning af og til :)

  2. Mægtig fine køb! Og dine nøgleringe er så fine – har du selv lavet den sorte eller kan man købe den et sted? :)

  3. Fedt for en gangs skyld at få tip om køb, som folk er super glade for!
    Jeg ved godt, at der er mange, der laver “Månedens favoritter”, men på en eller anden måde synes jeg alligevel, at indlæg om fejlkøb dominerer for meget i blogland…

  4. Den der Celine taske har jeg sukket over, hver gang du har brugt den. Kunne næsten forstå, at du har købt den på en rejes, men hvor får man fingerne i en tilsvarende her i DK?

  5. Jeg er så misundelig på alle med en sodastream! Danskvand i uendelige mængder, ville være skønt – især hvis der liiige skulle fixes en drink også.

    – Anne

  6. Jeg er helt enig i din begejstring for deeple. Jeg bruger både klistermærkerne og tags, og begge fungerer bare perfekt :-)

  7. Det er faktisk en ret gode måde lige at få overblik over ens gode køb – og mindre gode køb. Jeg har ikke købt så meget til mig selv i år, men til både fødselsdag og jul har jeg fået fantastiske gaver, som jeg har brugt lige siden!

  8. Åh, den Céline taske er så flot. Ligesom Nina kunne jeg godt tænke mig at høre ad, om du har nogle tips til hvor man kan købe den i Danmark, eller er det markant billigere at købe den på nettet? Ikke sikkert at du ved det. :)

    1. Kassandra, Storm og Birger Christensen har Céline. Min er købt i Singapore og kostede ca. det samme som herhjemme :)

  9. “..at man aer sig selv”, nåeh :D
    Er også vild med citrontræer, de dufter dejligt! :)

  10. SÅ hyggeligt indlæg Emily! Jeg har selv et on-going word-dokument hvor jeg skriver alle mine større ‘diverse’-køb ind, så det var super nemt lige at blive inspireret af dit indlæg og strikke min egen liste sammen:

    See By Chloe støvler
    Neuveaubrow serum (fødselsdagsgave)
    Skydiving solo-certificat
    Sorte Dr. Denim jeans
    Wien-ferie
    Gul frakke fra Zara
    Appelsintræ
    Camille Kaasby Wang ring (kandidatgave)
    Jane Kønig Lovetag armbånd (kandidatgave)
    Diverse billedfremkaldelser og rammer
    Lommé-taske
    Sofa
    Rudolph Care håndcreme

    Rigtig god modeuge – glæder mig til at se og læse hvordan dine dage forløber :)

    1. Åh det var også gode køb søde Louise :)

      Jamen de skal spenderes i Thailand, så ikke så meget modeuge her ;)

  11. Ej, nu vil jeg bare rigtig gerne se den minihakker. :-)
    Måske du kan pensle den med lidt glimmer, så den tager sig bedre ud på billeder, den stakkel.

  12. Er helt vild med den slags indlæg!! :) Et af mine bedste køb er helt klart også “neglelakfjerner i dåse”, min er så bare den fra Sephora. Du har ret i, at den lugter lidt, så det kunne godt være jeg skulle prøve den du viser her :)

  13. Sikke et hyggeligt indlæg Emily:) Jeg er selv meget lun på en lækker cashmere-trøje. Hvilken størrelse har du den i? Jeg vil tro, at jeg er samme størrelse som dig, så det kunne være dejligt med et tip til, hvilken størrelse den skal bestilles i. Tak :)

  14. Hej Emily!

    Tak for endnu et inspirerende indlæg:-)

    Hvilken er din minihakker (kan den flashes lidt alligevel – om ikke andet, så bare af navn + hvor du har købt den)?

    Hvad gør netop den god sammenlignet med andre?

    1. Ikke noget særligt, manglede bare en minihakker og bruger den vildt meget ;) Den er fra OBH Nordica :)

  15. Rigtig lækre tasker..
    Jeg synes bare at 8000 kr for en Celine Trio taske er en anelse for mange penge!!! :O
    Men fed taske, jeg gerne ville eje!

    Jeg kunne dog godt tænke mig at eje Malene Birger tasken.. den er dog også for dyr for mig lige nu. Men ville gerne bruge 1-2000 kr på den, hvis den holder godt. :)

  16. Hej Emily det er denne lædernederdel på det øverste billede fra part Two kan ikke finde den nogen steder men er også lang tid siden du lagde billedet op, den er jeg bare helt forelsket i . Ved du evt navnet på den eller andet ?:) venlig hilsen Melanie

    1. Hej igen, av nej der kan jeg ikke hjælpe. Har solgt den siden da (og fortrudt det ;)), så kan ikke engang kigge i den. Men håber du finder noget lignende, hvis ja, må du endelig sige til :)