{Fabelagtige doughnuts, som jeg fik af Anne i går}
På trods af at sidste uge startede med sygdom, så var den god ved mig. Weekenden i særdeleshed, idet den bød på masser af yndlingsmennesker og godt selskab. Og lige dele produktivitet og afslapning, tilsat bl.a. drinks på favoritsted med nye favoritter, gode grin med min 88-årige alleryndlings, løbetur med Pletten og afslutningsvis doughnuts, pizza og House of Cards hjemme i pigekollektivet. Hvilket vist nok er opskriften på en perfekt weekend for mig.
I næste uge flytter jeg. Hvilket både er vemodigt og spændende. Jeg glæder mig til nye tider, men kommer også til at savne at bo under samme tag som nogle af de bedste veninder, en pige kan ønske sig. ‘Projekt Pigekollektiv’ har hele tiden været en 1-årig aftale og det føles rigtigt at stoppe mens legen er god. Så i stedet for at blive ked af, at det er slut, vil jeg glæde mig over at vi tog chancen og gjorde det, og ikke mindst, at det var så vellykket. Vi har skabt mange gode minder sammen og haft det virkeligt, virkeligt skægt det seneste år :)
ENGLISH RECAP: Doughnuts from a sweet friend, a stripy knit, avocado and PB & banana toast, a spicy Bloody Mary, pale pink manicure and fresh flowers made the past week for me.
{Striber og pletter bliver jeg aldrig træt af}
{Yndlingsmadder for tiden: Flødeost med avocado, chili & havsalt og peanutbutter med bananskiver, kanel, flødeost, akaciehonning, havsalt og pistacienødder}
{Mit ‘nye’ lyse hår, virkelig vild Bloody Mary hos Salon 39 lørdag aften og fine lyserøde shellac-negle lavet hos Beauty Avenue}
{Ugens blomster}
Dine yndlingsmadder ser ret lækre ud:)
Tjek :)
Tænk at det allerede er et år siden at I startede med pigekollektivet! Det har været hyggeligt at følge med i de små bidder du engang imellem har delt her på bloggen. Kollektiv med sine bedste veninder lyder fantastisk! Men hvor lyder dit kommende eventyr også spændende. Med god mad, striber og blomster så skal det i hvert fald nok gå godt!
Ja, et år går sååå stærkt! Du kan også tro at jeg glæder mig :)
Nøj hvor er dine ugens-blomster fine. Jeg er også fan af Beauty Avenue, og er på vej til en (lææææænge ventet) trio-treat med bryn, ansigtsbehandling og en sugaring behandling under armene.
Av, det lyder rart (minus sugar, men det er jo rart bagefter). Nyd det :)
Jeg er vild med det her indlæg! Blomsterne er vidunderlige, madderne er jeg meget misundelige på (sidder her med en tør bolle)
Også er jeg vild med dit look. Jeg har fulgt din blog i snart 3 år, og jeg synes det look du har nu er det fedeste. Dit hår, outfits og negle. Alt er godt. Du giver mig lyst til forsat at læse blogs.
Tusinde tak for den søde kommentar Mette og tak for at du følger med :) Og må din tørre bolle blive forvandlet til en lækker mad <3
super fint indlæg, ser ud til at have været en god weekend (:
Tak Julie og ja, den var nemlig skøn :)
Skønne billeder med jubelfine tekster. At læse dine små glædesindlæg er en af mine små glæder :)
Hvor lyder det skønt, Emily! Dejligt at høre, at du har haft en god uge. Og jeg er SÅ meget med på holdet, hvad angår avokadomadder!
Hvornår skal vi høre om projekt blonde? – Jeg vil også have lyst hår men uden at det bliver en høstak
Dét skal du høre mere om i morgendagens indlæg :)
Det lyder måske som et skørt spørgsmål, men hvor køber du dine fine blomster? Jeg synes nemlig der er SÅ mange blomsterhandlere i København der tager en absurd høj pris for nogle blomster der nærmest ser slatne ud allerede før man får dem med hjem. :/
Det outfit altså
Det lyder som en vidunderlig weekend! Og sikke nogle fine stemningsbilleder!
Emma
http://www.thecasualcliche.blogspot.dk
tak skal du have Emma :)