{Vi er så småt ved at komme på plads og Penny er gået i baren}
Jeg er i live på trods af manglende blogging. Sådan da. Glemmer hver gang, hvor meget det trækker tænder ud at flytte. Men nu er jeg, med god hjælp fra rare mennesker, endelig så småt på plads. Dvs. alt er flyttet fra den ene adresse til den anden, den gamle lejlighed er gjort ren og der er pakket tilstrækkeligt mange kasser ud til at jeg kan finde (de fleste) af mine ting og ikke bliver komplet vanvittig. Det sidste var ellers tæt på at ske i går, inden jeg fik pakket bøger og tøj ud og alting bare var et virvar af kasser og rod. For hvis man er lidt af en ordensfreak og generelt trives bedst, når der er helt styr på hjemmebasen, så er sådan noget flytterod altså ganske angstprovokerende. Men efterhånden som det kom lidt orden i kaos, sænkede roen sig og nu er der plads til at være helt flyttelykkelig og glædes over mit fine nye hjem, der ligger i det hyggeligste kvarter, jeg nogensinde har boet i.
Jeg har stadig ikke noget internet, så I får en omgang mobilblogging med mobilbilleder for nu, men satser på at vende stærkt tilbage senere eller i morgen :)
Ønsker jer en dejlig mandag!
Nedenfor er nogle af mine alleryndlingsting. Prøver at huske på at kigge efter små finheder og rarheder, selvom jeg er lidt overvældet af og mast efter en hård sidste uge med arbejde hver dag og flyttehalløj hver eftermiddag og aften :)
Mobilblogging fungere da ret godt.. Men jeg ser da frem til at se mere:)
Er helt tosset med sengen, så fin! En flytningen tager sin tid, men indtil videre, ser det så fint ud :)
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Ja, du har helt ret. Jeg er bare alt for utålmodig! ;) og mange tak <3
Det ser sørme eller rart og fint ud! Kan godt nikke genkendende til det med rodet – jeg er godt nok også et ordensmenneske, der har brug for at basen er i orden!
Men fint bliver det! det kunne være sjovt hvis du tog lidt billeder af dit nye område – elskede dine guides til Amager og Frederiksberg, så et par stilleben kunne være sjove at se :)
Det skal jeg skrive mig bag øret, synes det er en dejlig idé :)
Hvor ser det bare fantastisk fint ud, og hvor er det bare dejligt for dig, at du glæder dig til og allerede nyder dit nye hjem :)
Tak <3
Synes ofte sådan noget flytning og omfanget af det overrasker. Jeg håber du falder godt på plads! Penny ser ud som om hun stortrives i baren ;)
Det kommer jeg i alle tilfælde til! Ja, den lille skurk ;)
Kære Emily, Hvor har du købt din fine briks/sofa på det første billede?
Den var med i boligreportagen; http://emilysalomon.dk/2014/04/i-bolig-liv/ – “en gammel Wegner-model” :)
Nemlig og tak :)
Flyttekaos er bare generelt megakaos. Jeg håber, tingene snart finder deres plads. Om ikke andet ser det så fint ud!
Ja, det er vist bare sådan det er… Og mange tak <3
Der er altid meget der skal ordnes når man flytter, jeg håber du falder godt til i dit nye hjem :-) Det er nu skønt at man kan mobilblogge nu om dage, når internettet ikke virker.
Rigtig cool bar du har.
/Camilla
Tak og ja, det hjælper lidt på det :)
Det ser allerede hyggeligt ud! Jeg kender godt følelsen af mangel på den ellers behøvede orden – og det kan være forfærdeligt! Men tænk på hvad der kommer på den anden side, et skønt hjem med MASSER af orden ;) hahah
Held og lykke
Emma
http://www.thecasualcliche.blogspot.dk
Du har helt ret. Jeg er bare ALT for utålmodig ;)
Penny er snedig at gå i baren når det bliver for meget – du burde følge hendes eksempel ;-) Men det ser virkelig fint ud selvom det der flytning er psyko hårdt :-)
Haha… Ja, hun ER en klog hund :D
Du har Aperol <3
Oh yeah! ;)
Bliv ikke overrasket, hvis jeg pludselig står og forventer en sjus, når jeg alligevel er i Brønshøj! Haha!
Hej Emily ! Tillykke med dit nye hjem, det ser allerede hyggeligt ud. Hvilken farve går dit Hay sengetæppe under, har prøvet at finde det, men synes ikke rigtig jeg kan finde farven. Ha’ en god tirsdag :-)
Tak :) Av, det ved jeg ikke. Går ud fra at du fisker efter noget mere specifikt end ‘Mørkegråt’? Lige over :)
Aha ! :-) Synes nemlig det så lidt lilla ud, men har fundet det nu, tak for det ;-)
Hej Emily
Jeg vil blot fortælle dig, at jeg synes du er den mest inspirerende blog af alle :)
Keep up the good work, jeg er vild med det.
Knus
Sikke en dejlig kommentar, rødmer helt <3
En anden stor post fra dig.
Tak <3
Penny er da for sød! Det ser ud som om du er faldet godt til!
kh.
Anna / petit blog
Ja, hun er bedst og dét er jeg :)
Jeg er nødt til at spørge, hvor du har købt malingen til jeres spisebord (det fra Harald Nyborg) og hvilken farve, det er? Det ser lidt tyrkis ud på fotoet, men i teksten står der, at det er en grå nuance? Håber, du kan hjælpe mig med at opklare det :-) God weekend. Mvh Line
Kære Line,
Har lige fundet bøtten og den hedder Connemara 5E og er blandet i Luksus Træ/Metal-maling fra Røverkøb.
Den er army-grøn-grå, hvis det giver mening? :)
Kh.
Emily
Jeg siger tusind tak! Så skal der males bord :-) Kh Line
Hvor er dit bar-bord med hjul fra? :-)