Redning til tørt sensommerhår

Jeg elsker sommer. Det gør mit hår ikke. Det bliver endnu mere kropumuligt end sædvanligvis. Og hvert år i slutningen af august/starten af september, har jeg lyst til at klippe det hele af. Noget jeg gjorde alvor af for et år siden. Der røg i alle tilfælde en 30-40 cm. I år nøjedes jeg med at få klippet spidser og så har jeg tyet til plejende og genopbyggende produkter. Uanset hvad synes jeg, det er rart at rotere og skifte hårplejeprodukter jævnligt, mit hår bliver nemlig lidt ‘mæt’ på et produkt hvis jeg bruger det igen og igen, så har som regel 3-4 slags i rotation.

Nedenfor er bud på to gode serier til det tørre hår, der begge er uden sulfater og silikone, præcis som jeg kan lide det :)

Ps. Hvis du har lyst til at lave dine hårprodukter selv, så prøv denne hjemmelavede hårmaske.

ENGLISH RECAP: Some of my favorite products at the moment to reconstruct, moisturize and replump my hair after a long and sunny summer.

Davines ‘Nourishing’ produkter fra deres Naturaltech-linje har gjort underværker for mit knastørre sommerhår og kan varmt anbefales, hvis man har meget tørt/smadret hår. Eller bare generelt har fået hestehår i stedet for menneskehår ;) Det er dog produkter der virkelig mætter og tilmed tynger en anelse, så håret føles meget sundt og lækkert efterfølgende, men det er ikke nogle jeg bruger mere end en gang om ugen max. Har man meget fint hår, ville jeg nøjes med balsamen (der lever op til sit navn og udretter små mirakler) og udelukkende bruge den i spidserne.

L’Oréals Hair Expertise-serie er en anden favorit på mit badeværelse netop nu og jeg er mest begejstret for EverPure (til farvet hår, men også super til tørt/skadet hår) og hårkuren fra EverStrong (efterlader håret blødt og sundt) og EverRiche (den er på en praktisk spray, der skal i vådt hår og skal skylles ud, men som ikke tynger).

(Visited 813 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Hvordan er din rutine med L’orelprodukterne? Bruger du alle tre sådan efter hinanden eller bare hårkur + spray – eller kun et produkt ad gangen?

    Vil gerne have mit hestehår tilbage til menneskestadiet :P

    1. Jeg har sjældent tålmodighed til shampoo-balsam-kur, så det er som regel shampoo + balsam eller shampoo + kur. Hvis du kun skal købe 2 af produkterne ville jeg selv vælge shampoo + kur i krukke :)

  2. Tak for gode tips til håret:-) Mit hår er også ret langt og har same udfordringer som du beskriver. Jeg plejer at sætte det ret meget op for at skåne det for sol og vand, men så slider jeg jo også på det, så det er vel pest eller kolera – eller gode plejeprodukter:-)

    1. Haha… ja, det er ikke nemt. Heldigvis synes jeg at studsning af spidser + god pleje har gjort underværker her :)

  3. Blot til info: Tjek lige indholdet i den viste balsam på dit billede. Den indeholder dimethicone. Er det ikke silikone?
    På forsiden af tuberne med den gyldne farve “Smoothing & Intensley Nourish” er printer “No silicone”.