Trends og tips: Røde negle

Indlægget er udgivet i samarbejde med Essie

Jeg går stort set altid med neglelak og selvom jeg ikke er bleg for at eksperimentere med farver og nail art, så er der et neglelook som jeg altid vender tilbage til: Klassiske røde negle i en klar rød farve. Essies ‘hip-anema‘ har den helt perfekte farve, synes jeg og jeg er i skrivende stund på min 2. flaske. Tror ellers aldrig, at det før er lykkedes mig at bruge en neglelak op.

Smukke, røde negle til Jean Paul Gaultier a/w 14 modeshow, som Essie stod for. Modellernes negle altså, ikke resten af modeshowet ;)

Tips til perfekte røde negle:

  • Først og fremmest: Læg neglelak, når du ved du har ca. 1 time til at lade det gennemtørre. Eksempelvis når du alligevel skal sidde at se fjernsyn, svare på mails ved computeren eller lignende. Aldrig lige inden du skal ud ad døren eller i seng.
  • Start med at klippe og/eller file neglene korte. For lange negle, der samtidig er skrigrøde, kan nemt blive lidt voldsomt.
  • Brug en god underlak, for at undgå misfarvning af neglen (jeg plejede at springe det trin over og havde altid gul-orange negle når jeg tog lakken af) og for at lakken lægger sig pænt og holder bedre. Min yndlings er Essies ‘Ridge Filling‘ base coat.
  • Påfør den røde lak i to lag umiddelbart efter hinanden. Det optimale er, at der går ca. 2 min mellem 1. og 2. lag.
  • Aflsut med en god top coat (jeg kan bedst lide ‘Let it shine‘ fra Essie) for super skinnende negle og en lak, der holder længe. Det synes jeg især er vigtigt med røde negle, hvor det nemt ses, hvis lakken skaller lidt. Min manicure holder hele 5-6 dage, hvis jeg er tålmodig og husker base- og top coat :)
  • Lad neglene tørre ca. 5 minutter og skyl dem så i iskoldt vand. Det er mit eget lille hjemmebryggede trick, men det virker og fremmer hærdningen. Neglelak er meget lang tid om at gennemhærde (op mod et døgn), men det her fremskynder processen. Varmt vand er til gengæld no go og skal undgås efter at man har lakeret negle (så er man undskyldt for ikke at tage opvasken den dag).
  • Afsluningsvis smøres negle og neglebånd forsigtigt med lidt olie (body oil, negleolie, madolie whatever). Dette trin hjælper også til at undgå tryk og ridser.
  • Voilà! Perfekte, skinnende, røde negle :)

(Visited 3.634 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Jeg synes altid det kikser for mig med nylagt neglelak hvis jeg skal knappe og/eller lyne bukser op indenfor et par timer – så det er godt at have joggingbukser eller lign på, så man kan komme på toilettet;)

  2. Lægger du virkelig alle lag lige i rap? Jeg har altid ladet alle lag tørre GRUNDIGT, da jeg ellers synes man forlænger tørreprocessen betydeligt. Hvordan er din erfaring med det? :-)

    1. Jep! Altid. Før i tiden lod jeg også alle lag tørre grundigt mellem hver påføring, men først og fremmest bliver det en meget lang proces og så har jeg også fået at vide af proffer (samt erfaret) at hver gang man lægger et lag, så opløser det nye lag det ‘gamle’ en anelse. Hvorfor man kan ende med et gummiagtigt resultat, selv med lang tørretid mellem hvert lag. Derfor er det hurtigere og nemmere (synes jeg) at lægge alle lag lige efter hinanden og SÅ lade det tørre grundigt. MEN hvis du har gode erfaringer med det modsatte og er glad for den metode, så er det jo bare at gøre det :)

  3. Jeg gik også virkelig meget med neglelak før jeg fik en baby – og nu, hvor hun er 4 måneder, har jeg neglelak på for første gang. Den er også rød og af den simple årsag, at det var den pæneste farve der var i Maybellines 60 seconds neglelak. Men det er neglelak! Sgu!

  4. Har lige købt Essies nye quick-e (beskrives som drying drops – fast dry and protect). Har kun prøvet et par enkelte gange, men tror allerede, at det bliver en fave! :)