Hold på fugten: Face mist & moisture

Her er alletiders tip, til de af jer der begynder at mærke huden stramme, efterhånden som det bliver koldere udenfor. Og alle der gerne vil have et fugtboost og lækrere hud i øvrigt. Når det kommer til tøj, så er en fugtig undertrøje en rigtig skidt ting. Men snakker vi ansigtspleje, så er det lige det, der gør hele forskellen. Har jeg fundet ud af. Blandt andet ved at følge med hos kloge Anette. Og så i særdeleshed ved at teste på egen hud. Tidligere troede jeg altid at man skulle tørre og lade huden tørre fuldstændig efter rens og inden man kom creme på. Og derfor havde jeg ofte en følelse af, at min hud blev ved med at føles lidt stram og/eller at cremen ligesom bare lagde sig udenpå huden og ikke trængte ordentligt ind.

Men så lærte jeg det med den ‘fugtige undertrøje’ under cremen. Og i stedet for skrappe skin tonics med alkohol, bruger jeg nu en facial mist eller moisture på mit nyrensede ansigt og umiddelbart inden jeg kommer creme på. Og den tjener to formål: Den neutraliserer det kalkholdige vand, jeg lige har vasket mit ansigt i og så binder den fugten i huden og sørger for, at den efterfølgende creme trænger bedre ind.

ENGLISH RECAP: I’ve recently found out that spraying on a facial mist after cleansing my face and just before applying moisturizer does all the difference in the world. It helps seal moisture in the skin and acts as a bridge for the lotion.

Fire fugtfavoritter: Skin tonic fra Rønsbøl, Maya Water Facial Mist, La Roche-Posay Eau Thermale og Ling’s Dual Moisture Emulsion. Sidstnævnte er uden tvivl favoritten, men også den mest kostbare.

Jeg har også en face mist stående på skrivebordet både herhjemme og på arbejde, så man kan friske op med et fugtboost i løbet af dagen.

(Visited 3.380 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Tusinde tak for det gode tip. Jeg er klart én af de mange, der føler, at huden allerede nu begynder at stramme! Øv. Jeg tager tippet med videre – måske det er min redning (:

  2. Har prøvet LRP’s kildevandsspray, og den er bare skøn! Jeg er også lige løbet tør for min ‘Moisture Boosting Facial Mist’ fra Alpha-H. Kan virkelig anbefale den, den er rigtig god og dufter så skønt og naturligt af lavendel og citrus :)

  3. Lækkert med nogle anbefalinger på facemist. Jeg har aldrig haft den store fidus til dem, men min stylist brugte La Roche-Posay’s på mig til min bryllup, og det var lige, hvad min hud havde brug for efter nogle dage ude i solen under forberedelserne og en nat med nerver og ikke så meget søvn :-) Nu har jeg altid en i tasken. Må prøve de andre mærker også!