Små ting

{Lørdagsmorgenmad på Granola med søde Ann-Christine}

Hej mandag! Hej fine mennesker! Jeg er sprængfuld af energi på den helt irriterende facon ovenpå verdens bedste weekend, der lå lige i slipstrømmen af en tilmed ret så dejlig uge. Det her år startede med at slå benene væk under mig på både den gode og den dårlige måde og jeg kan mærke, at det har taget indtil nu at genvinde fodfæstet. Også selvom jeg troede at det skete meget før, så er det først nu, at jeg har det rigtigt rart og roligt indeni. Og er ovenpå og har overskud igen.

Og det føles altså edderdejligt! Sidste uge blev rundet af med et filmhold på syv mennesker hjemme hos mig fredag. Vi optog små fine Essie-film med mig på slap line og jeg glæder mig til at vise jer resultatet. Om aftenen drak jeg vin og spiste slik med den flotteste og sødeste mand jeg kender og holdt Homeland marathon, indtil jeg kollapsede i sofaen. Selve weekenden blev variationer over samme tema: Søde damer, brunch, velvære og spa. Sikke en luksus. Hele molevitten blev rundet af med vegetarforårsruller, mere slik (har et problem dér) og første del af Nymphomaniac hjemme hos en af de fineste veninder nogen kunne ønske sig. Jeg føler mig meget heldig.

Håber at I får en dejlig uge!

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little sweeter. Saturday brunch, spa time with girlfriends, a gorgeous corner of my garden and great company.

{Palmesus, kig til Øresund, brunch og spa i går på Skodsborg med to dejlige veninder}

{På tidlig morgentur i Utterslev Mose}

{Det smukkeste efterårshjørne i min have}

{To fine i min sofa. En gravid og en plettet. Den gravide er i øvrigt noget så dygtig med ord og har en sej blog, som I kan læse her}

{Te og solstråler i venteområdet hos verdens bedste Beauty Avenue}

(Visited 438 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Sikke nogle fine klip! Små fine lykkespredere (:

    Det er underligt, at det er så nemt at bliver ramt af efterårstræthed, når naturen omkring os er så ufatteligt smuk netop nu!
    Glæder mig til at se mere til de der Essie-film. Det lyder utroligt spændende (:

    1. Tak Lisbeth :) Og ja, den forstår jeg altså heller ikke helt, bliver snarere helt peppet, når det er efterår ;)

  2. Hej Emily

    Sikke et fint indlæg, hvor er din fine “Get shit done” plakat fra?

    – Karen

  3. Hej

    Kan se du skrev i et andet indlæg at du skal til at være selvstændig?
    – Hvad skal du lave? :)

  4. Hej Emily :)
    Kan rigtig godt sætte mig ind i, hvad du mener med at have fået fodfæstet tilbage igen, og blev lettet over at læse, at det ikke kun er mig der kan tage noget tid om at genvinde pusten og få det rigtig rart indeni igen.
    Dejligt du har det så dejligt igen :) Min pust er også tilbage, hvor den hører hjemme.
    God aften til dig fra Line Waldemar (:

  5. Jeg bliver så utrolig glad og inspireret af (og lidt misundelig på ;)) dine smukke, smukke billeder. Du har virkelig flair for fotografering!