Post-løbetursmorgenmad foran “fjernsynet”. Synes fjernsyn er så grimme og ofte ender med at fylde hele rummet, så kan ikke rigtigt tage mig sammen til at anskaffe et. Til stor ærgrelse for kæresten.
Jeg løber ekstra stærkt for tiden. Jeg har mindre end to uger tilbage i mit ‘rigtige’ job, inden jeg skal slå mine folder som selvstændig fra første november. Mere om det rigtigt snart. Men ligesom op til en ferie, så er der 117 ting, der skal afsluttes og overleveres, jeg er også i gang med at skrive en bog og samtidig skal der en masse ting i pipelinen, så jeg også har noget at leve af om en måned. Det er så fedt og det er så skræmmende.
ENGLISH RECAP: I’m trying to really relax and unwind this weekend before a couple of hectic weeks. I had no plans scheduled and even though I ended up doing tons of stuff yesterday it feels so good to have a couple of days where you just decide what to do (or not to do) as you go. Today is sofa day all day, even though it started with a long run and the breakfast above.
Jeg planlægger at bruge det meste af min dag lige her. Med et par blade, en bog, varm chai og så skal der også klares et par timers arbejde, men det kan heldigvis godt ske fra sofaen.
Denne weekend var stort set uden planer og har indtil videre været helt, helt perfekt og lige den afslapning, jeg trængte til inden ‘slutspurten’. Eller afslapning og afslapning, endte med at have en mere end produktiv – men yderst hyggelig – lørdag, men bare det der med ikke at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt i to dage. Det er altså ren luksus for mig.
I går blev både morgenmad med karamelsnegl og rughvedebolle, hundetræning, indkøb i lange baner af både dagligvarer, hundemad, planter, blomster og mørk rom (hos Københavs sejeste spiritusforretning) og så bød dagen også på parkhæng og elefantkigning i Frederiksberg Have med Frk. Fierce og Pletten. Og hummussandwich og kaffe på Frederiksberg Allé. Og næsten hundrede telefonsamtaler og sms’er med bedsteveninden om bl.a. et fantasihus vi vil købe sammen. Og en lille pause i haven, der er proppet med græskar og lygter… og nogens bolde, der er knapt så dekorative. Efterfulgt af madpakkeforberedelser til ugen der kommer (skal have nogenlunde det her, craver salater og vegetarmad) og reolsamling i køkkenet.
I dag har ‘bare’ være ti kilometers løb i regnvejr (sorry, bliver altså nød til at blære mig, det krævede altså lidt overtalelse… af mig selv), langt bad efterfulgt af lang morgenmad og så ellers nussen rundt, læsning, rengøring, tøjvask og alt sådan noget, som jeg egentlig holder ret meget af at lave. Og som gør, at mandagen er en fornøjelse i stedet for sådan en øv-dag, man bliver kastet hovedkuls ind i. Nu håber jeg bare, det lysner lidt snart, så jeg kan få taget billeder til en lille ‘room tour’, som jeg planlægger at invitere jer på i løbet af ugen.
Lige om lidt kommer min kæreste hjem fra en uges elgjagt i Sverige. Og så vi skal hjem at spise hos mine forældre. Rar afslutning på en dejlig weekend. Glæder mig.