Indlægget er udgivet i samarbejde med Skagen
Næst efter at være mere end almindeligt glad for tasker, så er jeg besat af ure. Faktisk har jeg været glad for ure, så længe jeg kan huske og kan stadig fornemme suset i maven og glæden over min barndoms allerførste lille plastikur i smarte farver. Med udskiftelige remme. Jeg fik det, da jeg skulle starte i skole og netop havde lært klokken.
Og siden har kærligheden til urene altså været der. Jeg har et ganske særligt ur, jeg har arvet fra min far, som jeg går mest med, men så har jeg også en hel del, som jeg er det utro med.
Og seneste tilføjelse til samlingen er en smuk, gylden sag fra Skagen. Jeg går stort set kun med guldsmykker og har altid et par guldarmbånd på og kan godt lide at mit ur, går fint i spænd med dem og nærmest ligner et armbånd i sig selv.
Ham jeg deler adresse med er heldigvis også lidt af en urentusiast. Og blev således mægtig glad, da han også fik lov at vælge et ur fra Skagen. Det blev en enkel og klassisk sag med mørkegrøn skive og en lys læderrem. SÅ pænt og jeg planlægger at låne det snarest.
Vi var inde at vælge urene i Skagens butik på Strøget i København (Vimmelskaftet 42), der netop er genåbnet i en ny og forskønnet udgave. Bestemt et besøg værd :)



