BLIXEN, FLORA DANICA, BRYLLUPSFEST OG MEGET ANDET TIL GOLDEN DAYS.
“Hvad skal vi lave?” Sådan sagde en tegnet lyshåret fyr til en søvnig hund i introen til Børnetime, dengang jeg var lille. Eller sådan husker jeg det i alle tilfælde. Hvis I ikke ved, hvad I skal lave i dag eller på et eller andet tidspunkt den kommende uges tid, så synes jeg at I skal tage til Golden Days Festival.
I år stiller festivalen skarpt på hvad kulturarv egentlig er for noget. Og byder på Blixen, smørrebrød, Carlsberg, erotik, Rottehullet og en hel masse andet Important Shit. Ja, sådan hedder årets festival altså. Se hele programmet her.
Det er en af mine læsegruppeveninder fra da jeg læste litteraturvidenskab (folk er virkelig endt i de sejeste jobs!), der står bag Golden Days og selvom jeg har været mægtigt begejstret for hvad hun (og resten af teamet) har fundet på de seneste år, så synes jeg det er det hidtil sejeste tema og bedste program i år. Bravo Jose og co. :)
Næste lørdag er der afslutningsfest for festivalen på Københavs Museum og det hele kulminerer i en kæmpe Bryllupsfest. Jep, en rigtig bryllupsfest (det forlyder at nogle skal vies, sådan rigtigt med borgmester und alles) og du er inviteret :)
Der vil være suppe, steg og is, taler, workshops, lækre cocktails, bryllupskage fra La Glace (!!!), herreværelse med whisky og cigarer, musik og dans, 3D-bryllupsfotograf og en hel masse andet bryllupsfestligt.
Brylluppet er nemlig af de mest traditionsrige fester, vi har, og som alle med garanti har et personligt forhold til, og derfor vil Golden Days gerne afslutte deres festival med en kæmpe fejring af kærligheden og mange af de bryllupstraditioner, der hører til.
Jeg ELSKER bryllupsfester og har allerede kridtet danseskoene og storglæder mig til denne.
Se hele aftenens program og køb billet her.
Ps. Skulle man selv ønske at blive gift på aftenen er det selvklart en mulighed. Giftefogeden og festen er der jo allerede ;)
Wow, how amazing that there is even a wedding! And such a cool one!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Lyder. Sørme som alletiders event!
Ærgerligt at jeg bor i Midtjylland…
Lyder skønt, gid man havde tid og mulighed for at deltage.
Den gang jeg var lille så var der den med hunden der sagde ‘Nøj det er for børn.’ :) ¨
Knus http://www.blueducklings.wordpress.com
Det er den samme ;) Inden det sagde drengen ‘Hvad skal vi lave’ :) Så hyggeligt :)
Ser veldig fint ut, jeg elsker også bryllupsfester. Driver å tenker på å gifte oss i hemmelighet i København til våren. Noen gode tips for hvordan det kan bli en perfekt dag?
Uh hvor lyder det fint Silje :) Mon du har noget lidt mere specifikt i tankerne? Så skal jeg prøve at hjælpe :) Klem Emily
Vi ser etter en passende resturant å feire på om aften (vi elsker god mat og drikke) og et fint, luksushotell å bo på
Åh lyder så hyggeligt! Måske Hotel Guldsmeden eller Nimb? Mht restaurant kan jeg anbefale AOC om det skal være rigtigt fint og ellers elsker jeg Pluto, Paté Paté, Fiskebaren og Gorilla :) klem Emily
Det kunne være ret sejt at blive gift til sådan et arrangement i bedste glo-bryllup stil :D
(Jeg skal lige finde manden/konen først dog….)
http://satinawandel.dk