For en uges tid siden anbefalede en ven mig at se The Affair. Et tip min kæreste og jeg straks tog til os, idet vi lige akkurat stod og manglede en ny serie at gå i krig med. Er jeg i øvrigt den eneste, der har et forhold, der delvist er baseret på seriekigning? Altså vi laver også mange andre dejlige og skægge ting sammen, men det der med at se serier er altså også en (stor) del af det. Og jeg har lidt indtryk af, at det er sådan i mangen et moderne forhold?
Nå, det var ikke (kun) det, det skulle handle om. Tilbage til missæren. Eller affæren, som det jo ret beset er i dette tilfælde. Vi blev fuldstændig opslugt og revet med fra første afsnit og selvom det til tider er så frygteligt at se på, at jeg måtte have en pude for ansigtet (ikke fordi det er uhyggeligt, bare pinsomt), så får den mine varmeste anbefalinger.
Jeg har læst om andre (par) der næsten ikke kunne bære at se The Affair sammen. Fordi det kan være sådan lidt tåkrummende at se på andres sidespring og tilmed medvirke til at sætte ens eget parforhold (og eventuelle problemer) under lup. Og måske det heller ikke lige er en serie for de jaloux.
Men jeg kan nu berolige med, at vi kun blev bekræftet i hvor glade vi er for hinanden og at den således havde en næsten sammentømrende effekt. Nå, ja det er selvfølgelig altsammen også meget let, når man kun har kendt hinanden så kort tid, som vi har. Vi er praktisk taget stadig ret nyforelskede.
Nok om turteldueriet. Serien er sikkert ikke tænkt som hverken parterapi eller det modsatte. Til gengæld byder den på godt skuespil, et vildt interessant persongalleri og et nervepirrende plot af krimikarrakter. Vi binge-watchede hele første sæson sidste uge og nu venter vi spændte på anden sæson.
Ps. Hvad skal vi nu se???
Pps. Yndlings Joshua Jackson (ja, ham fra Dawsons Creek!) er også med i The Affair i voksen, mandet udgave som skægget, hesteridende surfertype. Slet ikke så ringe ;)
ENGLISH RECAP: We’ve been binge-watching The Affair for the past week and even though the subject is painful I really like the show and can’t wait for the next season.
Har I set Narcos på Netflix? Den er vi i gang med (vores forhold er også cirkus 60% seriebaseret).
Ja, vi startede men blev ikke helt fanget. Giver den et skud til. Love it, de seriebaserede forhold altså. Hvad gjorde man før? ;)
Her ser vi i den grad serier. De sidste vi har set er House of Cards, Twin Peaks, True Detective og nu Dexter. Jeg er vild med dem alle :-) Elsker serier!
Her går vi også meget op i seriekiggeri og lige for tiden er vi fuldstændig opslugt af Homeland! Den kan varmt anbefales :-)
Hej Emily.
Vi elsker også serier; og lader tit (stort set altid) vasketøj være vasketøj, madpakker vente og sætter os i sofaen, når ungerne sover – og så ser vi løs! Det er mega hyggeligt, og sådan en fælles ting. Med det høje niveau, serierne har disse dage, går vi tit og taler om, at vi glæder os til at se, hvad der nu sker med vores venner, fjenner, anti helte osv.
Lige for tiden er det The Americans på netflix; dén er også super god! Spændende, ikke sjov, men med rigtig gode figurer og den dér følelse af, at man holder lidt med alle og alligevel ingen.
Sætter straks the affair på listen!
Og tak for en dejlig blog.
Louise
Jeg vil også anbefale Narcos på Netflix, den er go!
Så vil jeg varmt anbefale miniserien “Top of the Lake” med Elisabeth Moss (Peggy i MadMen) i hovedrollen. New Zealand, stille, dyster, barsk og varm. Åhh bare det var mig der skulle se den for første gang…
Enig! Jeg har også set den flere gange – så stemningsfyldt og fantastiske karakterer, men uh, den er også rå.
Vi ser ingen serier sammen, men quizzer (næsten) hver morgen på politiken.dk. Det er simpelthen så hyggeligt :) og så bliver der set 3-6 fodboldkampe om ugen, det er jo næsten som en uendelig serie ;)
Tror der er nogen, der betragter det som utroskab, hvis kæresten ser et afsnit af fællesserien alene:-)
-her hos os har vi din, min og vores serie og det er helt utænkeligt at se videre på fællesserien alene (men man må gerne lige catche up hvis man faldt i søvn:-)
Vi har haft planlagt over hele sommeren -og nu iværksat- at få HBO når efteråret satte ind, så nu står den på Game Of Thrones (kræver også en pude, de er lidt skrappe ved hinanden ind imellem:-)
Kh en seriepartner in crime, Kristina
Min kæreste og jeg har været sammen i en del år og har nu set alt, der er værd at se (synes vi selv, hehe). Vi er desperate efter en ny serie, men fordi vi har set så meget af høj kvalitet, er vi nu blevet rimelig kritiske. Måske The Affair fortjener et kig.
Ellers har vi set The Office, The Walking Dead, Game of Thrones, True Detective, Arrested Development, Breaking Bad, Fargo (se den!), Better Call Saul, Parks and Rec, Suits, The Honourable Woman og sikkert nogle flere. Alle sammen vildt gode og vildt forskellige :)
Jeg siger også god for the Affair. Ellers er The Wire også en serie af høj kvalitet, men man skal lige ind i den – det samme med Mad Men.
Jeg kan anbefale Bloodline på Netflix! Familiedrama ala Arvingerne, men tilsat en del mere spænding. Serien handler om, hvordan familierelationer kan få det værste frem i én… Og man kan ikke helt lade være med at tænke, hvad man selv ville gøre i deres situation. Must see!
Enig i Bloodline! Super god indtil videre i hvert fald :-)
The Affair er SÅ god! Har I mon set Sons of Anarchy? Den er brutal, men hold op hvor er den bare fed, og supergodt persongalleri, total yndlingsserie (og så er hovedpersonen ret lækker, men det kan du jo bare holde for dig selv, mens I ser den)! :-D
Ej, den lyder god! Det kunne være jeg snart skulle se den – er dog ikke sikker på jeg kan få lokket min kæreste med på den. Vi har også lige aftalt at vi skal begynde på miniserien “Show Me a Hero” på HBO. Den har fået rigtig fine anmeldelser og med 6 afsnit er den hurtigt set:) Jeg vil også rigtig gerne snart se “The Wire”, da jeg kun har hørt positivt om den!
Jeg synes at det er så mega hyggeligt at se serier sammen med min kæreste. Vi er dog lidt slemme til at gå død i dem sådan et par sæsoner inde. Vi ser sjældent tv forår og sommer, så efter en lang seriepause, er det efterårsvejr vi har for tiden jo perfekt tv-serie vejr!
Jeg kan varmt anbefale “The honourable woman”, som også er på HBO og har skønne Maggie Gyllenhaal i hovedrollen. Hun spiller helt fantastisk! Serien er super spændende og meget relevant.
The Affair er SÅ god! Jeg glæder mig helt vildt til næste sæson. Jeg har lige slugt tre sæsoner af The Americans og det er altså også en ret fantastisk serie. Ellers kan jeg også anbefale The Knick (2. sæson begynder lige om snart) og Unbreakable Kimmy Scmidt, som er rimelig tosset, men virkelig sjov.
Du er sikkert allerede helt med på Game of Thrones, House of cards, Orange is the new black og alle de andre klassikere:)
Hvis I leder efter hhv. en dramaserie og en komedieserie, kan jeg varmt anbefale Masters of Sex og The Brink. Masters of Sex er sådan lidt Mad Men-agtig, mest fordi den indtil videre har foregået i USAs 50’ere og 60’ere, og seriens hovedpersoner er baseret på sex researcherne William Masters og Virginia Johnson. Serien handler selvfølgelig meget om sex og datidens umiddelbare puritanisme, og berører også emner som homoseksualitet og race og hvilke problemer minoriteter stod overfor i datidens USA. The Brink har Tim Robbins og Jack Black i hovedrollerne. Verden er “on the brink of nuclear war”, og alt fucker op hele tiden. Tim Robbins er virkelig sjov og sej i serien, Jack Black er… Jack Black :) men sjov serie!
Vi ser True Detective 2. sæson sammen. Elskede 1. sæson, og er allerede meget begejstret for 2. sæson, som er fuldstændig anderledes. Og så er jeg blevet helt opslugt af The Newsroom, som er baseret på virkelige nyhedsbegivenheder – både lærerigt og underholdende.
Lyder helt sikkert som om i skal se “House of Cards”, hvis i er til det tåkrummende og den er også god både for mand og kvinde ;) Og så er det helt fantastisk skuespil! God fornøjelse hvad end i kommer igang med… Jeg elsker også at se serier og synes helt sikkert det er en god parbeskæftigelse til, at slappe helt af sammen og komme lidt væk fra hverdagens stress og jag :)
THE AFFAIR er helt vildt god. Så også 1. sæson så hurtigt, som det nærmest er muligt… og hvor længe skal vi egentlig vente på 2. sæson? ;)
Og jeg er ekstra begejstret over, at faren er forfatter – og rimelig hot. Det er lidt en bonus ;)
Den kommer her i oktober. Mener det er 3 oktober :-)
Må vi ikke godt snart se ham kæresten der? Vi skal jo lige vide hvad det er, du har involveret dig i ;)
Haha… han har faktisk været på instagram et par gange og vist nok også på bloggen en gang eller to ;)
the Fall på Netflix. BBC serie hvor historien bliver fortalt i Belfast og omhandler en seriemorder og kriminalinspektøren som prøver at finde ham. jeg er på ingen måde til krimi hverken ser eller læser det, men serien fangede mig fuldstænding.
Super fed ide. Har hørt om den før, men aldrig kommet igang med den – det må vi prøve :-)
Vi elsker også at have en god serie at kaste os over om aftenen, når den bette er puttet :-) Lige nu ser vi – meget forsinket – Prison Break sæson 2, men ellers har The Unit, White Collar og Suits været nogle af favoritterne.
Tak for tippet! Kan ikke anbefale Blacklist nok. Uh den er god. James Spader spiller helt utroligt. Men pas på for det bliver helt sikkert også binge watching ;-)
Nu smider jeg lige et link på dem, jeg selv har anbefalet på bloggis – og fjern det bare, hvis det ikke er ok. Det er bare lidt langt at liste dem alle op: http://candthecity.dk/2015/01/11/seriesondag/
Derudover kan jeg VARMT anbefale Bloodline, The Americans, Suits & Lilyhammer.
True Detective 2 synes jeg til gengæld sucks :-(
The Affair 2 kommer her i oktober og det gør Homeland 5 også – Wuiiiiiiiiiii!!!!! (Dansebegejstret smiley)
The affair blev da lige slugt på en uge, godt sæson 2 snart kommer.
Sons of anarchy og suits kan varmt anbefales. Lidt mere komedie og lidt anderledes end hvad der ellers lige er på markedet, synes jeg også, at togetherness og transparent er gode.