Beef Ramen

ramen4

Må jeg vælge, hvad I skal lave til aftensmad i aften? Så synes jeg, I skal lave ramen. Nemt, hurtigt og sundt. Og ret genialt til at ‘tømme grøntsagsskuffen’ og ikke mindst varme sig på her i den bidende kulde.

Vi har spist den japanske nudelsuppe herhjemme en del på det sidste, efter min kæreste kom hjem fra japan for en måneds tid siden og cravede ramen. Og nu er jeg også hooked. Så let og godt.

ramen3

Opskriften her er på ramen med oksekød, men det er blot at erstatte bouillon og kød med noget andet, alt efter hvad man er til eller har i køleskabet (hønsekødsbouillon og kylling, grøntsagsbouillon og tofu osv.) ligesom grøntsagerne også kan varieres lige efter hvad man har lyst til eller har liggende.

ramen2

BEEF RAMEN – 2 personer
2 bøffer (tyksteg, flanksteak eller lign.)
1 liter oksebouillon
4 spsk soya
1-2 tsk revet ingefær
2 spsk miso (kan udelades)
1-2 spsk østerssauce (kan udelades)
1/2 pakke risnudler
evt. en lille håndfuld tang (jeg brugte wakame)
1-2 æg hårdkogte (eller smilende)
1 bakke babyspinat
1/2 rød peber
Bønnespirer
2 forårsløg
1 lime

  • Steg bøfferne et par minutter ved høj varme på hver side, så de får stegeskorpe, men er rosa indeni (eller hvad du foretrækker). Sæt dem til side og lad dem hvile.
  • Kog æggene. Jeg synes at 8 minutter giver perfekt smilende æg.
  • Steg den skyllede spinat let i lidt smør eller olie. Bare lige til den falder sammen.
  • Varm bouillonen op. Eller kog 1 liter vand op og opløs bouillonen heri hvis du bruger terning. Det gjorde jeg. No shame.
  • Tilbered evt. tang efter anvisningerne på pakken.
  • Skyl grøntsagerne. Snit forårsløg og peberfrugt. Skær lime over.
  • Tilsæt soya, ingefær, østerssauce og miso og varm bouillonen op. Hold den gerne lige under kogepunktet/lad den småsimre.
  • Kog nudlerne separat eller direkte i bouillonen, hvis du vil spare på opvasken.
  • Skær bøfferne i tynde skiver.
  • Anret nu spinat, tang og nudler i store skåle. Hæld suppe over og top op med kød, peberfrugt, halve æg, bønnespirer og forårsløg. Spis med det samme.
  • Velbekomme :)

ramen5

 

(Visited 51.252 times, 11 visits today)

Skriv en kommentar

20 Kommentarer

  1. Kender godt suppen og må indrømme at det er en af mine yndlingssupper, den smager også godt med oksefars. Har lige købt en kimono, men er faktisk lidt ti tvivl om hvordan jeg styrer den bedst muligt, så kunne man evt lokke dig til at lave et opslag, hvor du styler kimonoer, gerne hvis du har flere slags/farver, lidt forskelligt? :)

      1. Nok mest hvor du selv har på. Du har en ret fin ide om hvad der klæder dig (tror jeg?) og det er ikke altid det man ser på butikkernes hjemmeside, der er så brugbart, det kan være virkelig fantasifulde outfits. Men tak fordi du vil overveje det, skal fluks ind og snuse nærmere på linksene :) god weekend til dig

  2. Ej ej – forhåbentlig tændes ovnen ikke for at få varme tallerkener??
    Uheldigt, hvis fortalere for kødfrie dage og klimavenligt mad, bruger ressourcer på at varme tallerkener op.
    Når dét så er sagt, så ser retten rigtig lækker ud :-)

    1. Haha… du har ret, punktet er strøget ;) Varmede dem i ovnen sidst vi fik ramen (og det er ret godt, fordi man kommer så mange friske/kolde ting i suppen), men der havde jeg lige bagt kage, så den var varm… Klem E

  3. Tusind tak for denne lækre opskrift – er totalt solgt ???. Tilføjede lidt frisk koriander – mums?

  4. Hej Emily,
    Jeg ved ikke, om spørgsmålet har været her allerede. Men jeg spekulerede på, om du har et godt tip til, hvor man kan købe det tang, man skal bruge i Ramen suppe? Jeg har ingen erfaring med tang i madlavningen nemlig :)

    M.v.h.. Laura

    1. Irma eller et andet velassorteret supermarked og ellers i en helsekostforretning :) God fornøjelse. Knus Emily

  5. Det er nok den bedste ramen jeg har smagt. Jeg undlod ægget, men kom derimod masser koriander og chili på toppen.

    1. Det er jeg vel nok glad for at høre Sanni, dejlig med feedback og at opskriften kunne bruges ikke mindst. Lyder lækker med koriander og chili :) Klem Emily

    1. Jeg har ikke prøvet selv, men det kan jeg ikke se der skulle være noget i vejen for :) Så lav gerne en stor portion. Og vent om muligt med at komme de friske ting på, til lige inden servering :)