Denne fredag vil jeg gerne byde jer på en cocktail med gin, ginger ale, lime, mynte og så et ekstra skud ingefær. Det er en frisk og ret enkel sommercocktail, der minder lidt om nogle af de bedste (gin & tonic og mojito), men som alligevel er helt sin egen.
Og så er det min lille hyldest til ginger ale. Det var nemlig min fars yndlingssodavand og jeg har ikke tal på hvor mange gange han og jeg har delt sådan en som vores egen lille ‘fredagsdrink’ til Disney Sjov, da jeg var barn.
Jeg har dog spiced og spiked den lidt op til lejligheden og vil man servere den for gæster, er det også en cocktail, der er let at ‘samle selv’, hvis man sætter en lille bar op med de fornødne ingredienser. Plus lidt snacks. Snacks er altid godt. Så kan gæsterne hygge sig med at mikse deres cocktail, mens man selv gør det sidste færdigt i køkkenet.
Opskriften finder I nedenfor.
Skål og rigtig, rigtig god weekend fine mennesker <3
Frisk, syrligt-sød og med et delikat ingefærspark.
Og så er det tilmed en drink, der scorer højt på ‘drinkability’-skalaen. Et bedømmelsesparameter jeg opfandt til lejligheden sammen med mine meddommere til Schweppes Drink Lab 2016 i sidste uge. For det er altså en kvalitet ved en cocktail, at man rent faktisk har lyst til at drikke den op.
Få idéer til andre lækre cocktails med Schweppes her. Jeg har personligt et meget godt øje til drinken med det herlige navn Mañana Mañana.
Gin & Ginger Ale cocktail – pr. drink
10 mynteblade
1,5 cl ingefærsirup*
5 cl gin
saften fra 1/2 lime (evt. 1 hel efter smag)
Schweppes Ginger Ale
limebåd til pynt
- ‘Muddle’ myntebladene med ingefærsirup i et højt glas. Har du ikke en muddler kan du bruge skæftet på en kniv eller håndtaget på en kagerulle.
- Hæld limejuice og gin i. Rør.
- Fyld glasset med isterninger og top op med ginger ale.
- Pynt med en limebåd og evt. et par mynteblade.
Ingefærsirup
2,5 dl vand
2,5 dl sukker
ca. 5 cm ingefær, skrællet og skåret i tynde skiver
- Kom alle ingredienser i en lille gryde og lad det småkoge indtil sukkeret er opløst.
- Tag gryden af varmen. Læg et låg på og lad det trække i 15-20 min.
- Si ingefæren fra og lad siruppen køle af i køleskabet til den skal bruges.
- Kan holde sig på køl i ca. 2 uger.
TIP: Hvad er det nu man ‘muddler’ og hvordan shaker man som en pro? Lær masser af forskellige cocktail-teknikker og tricks i Schweppes Drink Lab Home Edition.
Hvor ser de bare lækre ud! :)
Det var de virkelig også :)
Hvor er de pæne glas fra? :-)
Det er Ball Mason Jars, man kan købe dem her, der og allevegne i USA, men jeg har endnu ikke fundet et sted hvor de har dem i Europa. Dog har jeg fundet mine på eBay. Du kan dog få lignende syltetøjsglas i Søstrene Grene, kop & kande osv. :) Klem Emily
Nøj hvor ser det lækkert ud, det må jeg lave mig en non-alcoholic version af:)
Ja, gør endelig det, den smager også dejligt uden gin, god fornøjelse :D Klem Emily
Ja så bliver det vist ikke bedre!! Den kan godt vippe min sommerfavoritdrik Pimm’s Cup af pinden :)
Åh man skal nu heller ikke kimse ad sådan en Pimm’s, men lidt variation er nu også godt :) Kram Emily
Det ser super lækkert ud
Håber du har en skøn dag
lifestylexblogger.blogspot.dk
En lækkerbisken af en drink.
Tak for opskriften – den sol der manglede, glemte man helt med denne opskrift.
Hvor får man fat i de sugerør og den schweppes mixer?
P.S. Kunne man evt. udskifte alen med ginger beer, eller blir den så “for stærk” i smagen?
Skøn drink.
Min fredagsCockTail (og mange andre af ugens dage, især i ferien og når solen skinner) er for tiden: Dark N Stormy.
Har dog fundet ud af at det ligesom med fx. tonic ikke er helt ligemeget hvilken Ginger Beer der puttes i sådan en.
Men det kan du måske eksperimenterer til næste fredagsCockTail :)
Vh,
Morten