Ferie efter ferien

postvacay1

“Jeg nægter selv, at sommerferien faktisk er slut i dag, så jeg holder sommerferie igen fra kl. 17”. Sådan skrev en boligstylist, jeg kender, til mig i en mail i mandags og det tyggede jeg så lidt på. Og valgte dernæst prompte at adoptere den tilgang til at kurere ‘post vacay blues’.

Og således har jeg brugt ugens aftener på et smut op at besøge mine forældre i sommerhus, på en tur i biffen og på at hygge med brætspil, popcorn, bær og slik i går. Og de gode, hjemmelavede pizzaer à la Drømmemanden.

Vupti! Pludselig var det ikke så slemt endda, at den stod på hverdag igen :)

postvacay2

Og jeg har ikke bare holdt sommerferie hver dag efter fyraften, men også sørget for at mine morgener var ekstra hyggelige. Og jo, det er en luksus at sidde og hygge med morgenmaden og bladre i blade og bøger imens, men den luksus står jeg gerne lidt ekstra tidligt op for.

postvacay3

For når jeg både har været ude at løbe eller gå en tur og efterfølgende har haft god tid til bad og morgenmad, har jeg ret og slet den bedste start. Hvilket smitter af på resten af dagen :)

postvacay4

På vej hjem i går eftermiddags sørgede jeg for at forære mig selv en umage flok blomster. Det hjalp også gevaldigt på både regnvejrs- og post-ferie-blues. Kan varmt anbefales :)

 

(Visited 2.998 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Kære Emily,

    Du har simpelthen de dejligste morgenrutiner!

    Jeg er lidt nysgerrig på, om du mon også spiser lidt før du løber eller du løber på “tom mave”?
    For mig er den største udfordring ved at løbe tidligt, at jeg bliver så dårlig, hvis jeg ikke hurtigt får noget at spise efter jeg er stået op – omvendt synes jeg også, at det smadder ubehageligt at løbe med mad i maven.
    Har du et godt tip?

    Kh Amanda

    1. Jeg elsker også morgener (måske det hænger sammen ;)). Jeg løber som regel omkring kl. 7 og det er stort set altid på tom mave. Da jeg startede på det i sin tid, var det lidt svært, men nu tænker jeg slet ikke over det. Hvis først jeg spiser, bliver jeg nød til at vente lidt før jeg kan løbe, synes lige som dig ikke det er rart at løbe, lige efter jeg har spist. Skal jeg løbe en længere tur (over 10 km for mig) så lægger jeg turen om eftermiddagen eller også spiser jeg en halv banan inden :) Knus Emily

    1. Den kender jeg ikke, men elsker sådanne app’s, så den vil jeg finde med det samme. Tak for tippet :) Knus Emily

    1. Ja, den er fra Royal Copenhagen, men desværre udsolgt… Men du kan få den i Magasin;)

    1. Den er fra Sofakompagniet og er en ekstra lang sag, så vi kan ligge udstrakt i den begge to i hver sin ende samtidig. Så smart :) Klem Emily