Hvad er der i din taske? I din toilettaske? På din badeværelseshylde? I din kuffert? I dit køleskab? På din frokosttallerken? I din basisgarderobe? Eller på dit skrivebord?
Jeg er selv en nysgerrig hund efter alle variationer af et kig ind i folks hverdagsherligheder, (tilsyneladende) -ligegyldigheder og -hjælpere.
Starter (mode)ugen med hjælp fra de her på mit skrivebord:
→ Kaffe. Altid. Max. 2 kopper om dagen dog. Har skåret yderligere ned. Synes at det er det perfekte antal, hvor jeg kan nyde mine kaffestunder, men uden at være koffeinjunkie.
→ Energy Elixir. Rører 1-2 tsk. i min smoothie eller skyr.
→ Det nye Costume og Fit Living. Du finder min kærestes guide til de bedste skisportsteder på side 100.
→ Fine strømper. Bare fødder er stadig no go, men med de her gør det (næsten) ikke noget.
→ Proteinboller. Gode som snack eller frokost på farten. Jeg planlægger de fleste af mine måltider og har næsten altid snacks/madpakke med.
→ To do liste fra Kartotek. Elsker lister. Og fine blokke at skrive dem på.
→ Blomster. Smukkeste buket fra glad samarbejdspartner. Tak :)