Fredagsslik

Jeg har to ‘stables’ i mit slikskab (jo jo sådan et har jeg), som er en fast del af sortimentet. De har ikke så meget tilfælles som sådan. Altså andet end saltkaramelsmagen og at jeg ikke bliver træt af dem.

Jeg prøver at lade være med at spise slik til hverdag, men om fredagen er der som regel godter på menuen. En af gengangerene er Lindts chokoplade med saltkaramelknas. Har I prøvet den? Vildt god. Plejer at hamstre et par plader eller ti, når jeg er i Frankrig og er egentlig ikke helt sikker på, om man kan købe den herhjemme. Hvis ikke er den en fejl. Den med havsalt kommer tæt på og den ved jeg i alle tilfælde, at man kan få.

Og selvom der ikke er helt samme chokonydelse at hente, så har jeg efterhånden også en del af Läkerols Salty Caramel-pastiller på samvittigheden. Også til hverdag. Ikke rigtigt slik jo…

Hvad er der I jeres fredagsslikskål i dag?

I min er der de to sager her og så kunne jeg altså godt finde på at supplere med en P-Tærte. Men det skal være en af de store. De små man kan købe en hel pose af, kan slet, slet ikke det samme…

(Visited 3.779 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Spiser du så den hele eller deler du med din kæreste? Altså fordi ville godt kunne spise en hel på en aften……..

  2. Hihi, jeg blev også helt afhængig af Lindt, da jeg boede i Frankrig. Jeg kan bedst lide fleur de sel eller mælkechokoladen med karamel. Mums! Jeg købte en af deres plader med mint forleden. Ufh, den var også god – mindede meget om After Eight, og det er vel ikke helt skidt ;-)

  3. I min fredags slikskål er der som regel lidt lakrids, lyserøde jordbær skumfiduser, surt slik med sukker overtræk og så gerne en eller anden form for chokolade! ? Aldrig gå ned på fredagsslik ?

  4. Jeg er gravid og forkvalmet, så lysten til al sødt er forsvundet helt, og har ikke været der i flere uger. Kroppen er en sjov støbning ? God weekend. PS. Normalt er jeg til Kinder Chokolade, vingummi med skum og maoam

    1. Ja det er altså noget mystisk noget. Øv med kvalme, håber snart det går over <3 Mmmm.... Maoam, det kunne jeg godt lige nu!

  5. Hej Emily. De har den i Brugsen. Jeg har set den i to forskellige butikker i dag og ovenikøbet på tilbud ? Jeg er selv ret vild med Lindts 90%, som jeg hidtil kun har kunne købe i Frankrig eller Spanien- og nu også i Danmark.
    Hurra for god chokolade ?
    Rigtig dejlig weekend til dig.
    Bedste hilsner
    Christina

    1. Åh hvor godt, så er der ingen fare, når mit lager slipper op :) 90% har jeg til gode at prøve, men den vil jeg holde øje med, tak for tippet :)

      Klem Emily