Er I klar til tropesus i sugerøret? Der er Mai Tai’s på weekenddrinksmenuen og det er en ægte oldschool feriedrink, som nærmest bringer solen frem og giver danselyst.
Lav den med friskpresset appelsin- og ananasjuice, hvis du orker. Det smager så lækkert og løfter den virkelig til noget ekstra friskt og sommerligt. Nå ja, og der er en del procenter i sådan en basse. Så er I advaret. Den kan give højt humør og pludseligt sambatalent ;)
Mai Tai
3 cl hvid rom
2 cl mørk rom
1 cl Cointreau
evt. 1 cl Orgeat sirup (bitter mandel)
2 cl limejuice
6 cl ananasjuice
6 cl appelsinjuice
1 skvæt grenadine
TIL PYNT
ananasstykke
myntekvist
limebåd
- Kom rom, Cointreau, sirup og juice i en shaker med masser af is og ryst. Alternativt bland dem i en glas og rør.
- Kom masser af is i et glas og hæld drinken over.
- Hæld et skvæt grenadine i til det ‘farver bunden’.
- Pynt med et stykke ananas, en myntekvist og en limebåd.
(Visited 3.169 times, 5 visits today)