Hårpynt

hårspænder fra Pico

Jeg ved godt det lyder utroligt irriterende, men siden jeg sluttede fred med mit hår og fandt ud af hvad det kunne lide (og ikke kunne lide!) for snart mange år siden, har jeg ikke rigtig haft en dårlig hårdag. Altså der er helt klart dage, der er bedre end andre. Men dem hvor det går helt i spagat og man har lyst til at klippe det hele af med køkkensaksen (hov, vent slet lige ‘lyst’, for det har jeg rent faktisk gjort, som 19-årig, kan ikke anbefales), de dage er der aldrig længere.

Men så kan man jo godt blive doven. Når det hele er lidt for nemt og man ikke skal anstrenge sig. Og det er jeg altså blevet. Så i et forsøg på at stramme lidt an og bare gøre lidt ud af frisuren af og til, købte jeg i sidste uge en pose bland-selv-spænder. Hårpynt altså. Med glimmer og stjerner og jeg skal komme efter jer.

Og nu vil jeg bestræbe mig på, at sætte håret lidt mere op, og om ikke andet få det lidt væk fra ansigtet  med et lille, fint spænde. Så må vi se hvordan det går.

Alle spænderne er købt i Pico og det blev lige omtrent 150 kr. for dem alle, så et noget billigere alternativ til de noget så fine, men lidt pebrede, fra Kanel. Om de så holder lige så godt, skal jeg ikke kunne sige endnu.

masser af hårspænder

(Visited 3.770 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

5 Kommentarer

  1. Hej Emily. Hvordan fandt du ud af hvad dit hår godt kunne lide? Jeg kæmper en evig kamp med mit tørre og krusede hår, og har endnu ikke haft held til at finde den rigtige “kur” :I

  2. Var de mon på tilbud? For jeg kan ikke finde den fine samling på nettet til den pris! ;-)