Billede herfra – hvor der også er en udførlig guide til at bage croissanter med flotte lag.
Jeg sidder og brygger det her indlæg færdigt på Lynfabrikken i Aarhus. Dejligste sted at sidde at arbejde. Sådan et kunne jeg godt bruge i København. Tak til alle jer, der tippede mig om det ♥
Om lidt ringer klokken ind til weekend, men for mit vedkommende er det en af de uger, hvor dagene flyder lidt sammen og der ikke er helt så skarpe grænser mellem det ene og det andet.
Således har jeg siddet og læst på en café i et par timer i går (La Cabra, er afhængig af deres kaffe!) og skal forbi Naturskøn og have en ansigtsbehandling i dag, mens jeg skal bruge en håndfuld timer foran skærmen på bogskriveri m.m. både i morgen og på søndag.
Og mens jeg derhjemme for det meste prøver, at holde linjerne mellem arbejde og fritid trukket ganske hårdt op, så fungerer det perfekt med en lidt mere glidende struktur, mens vi er herovre vestpå og Nikolaj kommenterer OL det meste af natten og sover det meste af dagen.
Det betyder, at jeg er en del på egen hånd og det stornyder jeg. Lader op og oplever i mit eget selskab. Det kan jeg godt lide, med chance for at lyde som en sær snegl ;) Og så hygger jeg med Nikolaj om aftenen og har lidt kaffe-dates med gode mennesker, jeg kender herovre om dagen, samt får holdt et par møder med Aarhus-baserede samarbejdspartnere. Så det heller ikke bliver helt ensomt. En god balance.
Jeg håber, I får en mageløs weekend, hvad end den skal tilbringes i ro og mag i eget selskab eller sammen med en masse I ka’ li’ ♥
Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:
Kærlighedserklæringer udvekslet mellem Dronningen og Prins Henrik.
Har du det godt? Sådan blev wellnessindustrien til en ideologi.
Et helt utroligt nuttet orkester ;)
Mangler du en udflugtsidé? Tag til Ofelia Plads og se på flot lys.
Den ultimative guide til rene ‘stearin’lys.
Længe leve skaldede mænd!
Kunsten på væggene hjemme hos ægteparret bag Ganni.
Tre tip til, hvordan du slipper af med en sang du har på hjernen.
Style the bump (and the boobs).
Hvor grønne er verdens virksomheder egentlig?
Vi sladrer alt for meget.
Hemmeligheden bag et lykkeligt forhold. Skåret helt ud i pap/infographics.
Hit med mere langsommelighed. Og brevpapir med duft.
Har du også svært ved at holde fokus?
To liv er forbi: Sammen ventede de på frosten – man skal være abonnent for at læse, men det lykkedes mig at få lov at læse artiklen på mobilen alligevel. Og så trillede tårerne ellers.