Efterårshyggefrans on fleek. Denne her årstid (og især når den arter sig så mageløst) giver mig kuller. På den gode måde.
Et lille kip med flaget i en ellers noget tætpakket uge. Jeg gider ikke skrive ‘travl uge’. Jeg er færdig med ‘travl’. Og også ‘stresset’ for den sags skyld.
Jeg har lidt min egen lille, hjemmebryggede teori om, at jo mere det bliver en del af vores historie, at vi er ‘ih så travle’ og ‘åh så stressede’, altså jo flere gange vi siger netop det højt om os selv, desto mere ender det med at blive sandhed. Fordi det på den måde sniger sig ind på vores identitet og selvforståelse.
Det er en ærlig og alvorlig sag at være ægte stresset. Og det er så ok at have travlt. Det kan jeg egentlig selv godt lide periodevis og jeg trives godt i det. Men derfor gider jeg altså alligevel ikke, at det skal være den fortælling/klagesang, jeg går i gang med, når folk spørger om, hvordan jeg har det. Der vil jeg altså hellere fortælle dem noget spændende, dejligt, åbenhjertigt eller rart. I stedet for bare at ryge i den gode gamle båndsløjfe: “Jo det går godt, men travlt”.
Så hvis I nu skulle spørge mig, hvordan jeg havde det nu, så ville jeg i stedet svare:
“Jeg har det virkeligt godt, tak. Selvom jeg nu arbejder nine to five de fleste dage og samtidig passer blog, skriver bog og underviser i hundetræning, så synes jeg faktisk min hverdag har fået en anden struktur, der både er meningsfuld for mig, men også giver en ro, som jeg er blevet ret betaget af. Og jeg er blevet bedre til at holde rigtigt fri, når jeg har fri. Det er egentlig tankevækkende. Måske det også hænger sammen med, at jeg er blevet bedre til at sige fra og sige nej. Mærke efter. Derudover er jeg så småt gået i gang med at planlægge december og jul, vi skal nemlig holde jul i år. Og jeg elsker julemåneden og har derfor lovet mig selv, at der skal være plads, ro og tid til at nyde den. Derfor skal den ikke blive fuld af trængsel og alarm, så jeg prøver at være lidt på forkant. Jeg har lige købt årets første julegave i dag. Selv ønsker jeg mig mest oplevelser og gavekort til samme. Massage, ansigtsbehandling, zoneterapi og sådan. Jeg vil gerne tænke i lidt mere bæredygtige baner i forhold til jul, men jeg må også være ærlig at indrømme, at jeg synes det er så herligt at få, men især også give gaver. Men så er oplevelser jo genialt.”
Se dét er en historie om mig selv, jeg bedre vil være bekendt.
Det er ikke ens betydende med, at man ikke må synes det hele er noget tis en gang i mellem. Det synes jeg også. I tirsdags var jeg så udkørt, at jeg ikke kunne holde øjnene åbne kl. 21.
Men hvis man altid er presset og stresset og ked (eller har fået fortalt den historie så mange gange om sig selv, at det til sidst er blevet virkelighed), så skal man altså stoppe op. Man vælger selv sin hverdag. I alle tilfælde i en vis udstrækning.
Forleden skrev en pige til mig på instagram (sødt ment og i skæg, tror jeg), at det var en rigtig bloggermorgen, jeg havde. Fordi jeg havde mediteret i ti minutter og drukket varmt vand med citron og taget den med ro og siddet og nydt solnedgangen.
Sandheden var, at jeg mødte på arbejde kl. 8.30 den dag. Og at jeg havde valgt at stå tidligt op for at kunne nyde en rolig morgen med tid til både løbetur, meditation og morgenmad. Jeg stod op kl. 5.30. Mit eget valg. Fordi en rar, lang morgen har stor værdi for mig og er noget jeg gerne vil prioritere. Og fordi jeg havde valgt det, så havde jeg også valgt at gå tidligt i seng aftenen inden.
Man kan nå lige akkurat det man vil om morgenen. Næsten i alle tilfælde. Det er bare et spørgsmål om at gå tidligt nok i seng aftenen inden, hehe. Hvis man overhovedet er interesseret i morgentid selvfølgelig. Jeg deler seng med en natteravn, der ikke kunne være mindre interesseret i det, men til gengæld går meget op i at bruge mindst mulig vågen tid, inden han skal ud ad døren om morgenen ;)
Men samme princip gælder altså også i andre afdelinger. Hvis der er noget, man er helt ked over ikke at kunne nå eller overkomme, så må man sortere noget andet fra, gå tidligere eller rokere rundt. Vi glemmer det ofte, men vi bestemmer selv langt hen ad vejen, hvordan vores ideelle hverdag skal se ud. I alle tilfælde de 8 timer, hvor vi ikke er på arbejde.
Og det er jo også en god slat.
Jeg håber, at I får en pragtfuld weekend lige om snart. Jeg skal på barselsbesøg, strikke en hue og lave ingenting ♥
Pausetid i min yndlingskrog.
Stadig yndlingskjolen. Her får den et twirl i den smukke, gamle lufthavnsterminal i Kastrup. Anede ikke den eksisterede, men var til et arrangement i lufthavnen, hvor der blev holdt frokost i terminalen, der er opført i 30’erne og nu til dags primært bliver brugt, når de kongelige skal ud at rejse.
Typisk morgenstund herhjemme. Jeg har som regel morgenkvisten for mig selv, som familiens eneste a-menneske. Og jeg kan godt finde på at stå ekstra tidligt op, for at have god tid til at nyde stilheden og min morgenmad. Her er sidstnævnte en rest fra aftensmaden, det sker ofte, og så får jeg grøn juice og matcha latte.
Det der øjeblik, når solen lige er gået ned og det ligner at træerne i al deres efterårsglans nærmest står i brand.
Vi har fået radiatorskjulere og mit liv er nu komplet. Næsten i alle tilfælde.
Halloween har for alvor fået tag i mig i år og jeg synes det er SÅ hyggeligt. Og havde således græskar på altanen, foran døren, i suppen, i ovnen og på hjernen. Og er ikke helt færdig med dem endnu. I alle tilfælde ikke med at kokkerere med dem, så længe de er i sæson.
Til Bogforum med min dejlige Mutti (vi har en fælles svaghed for pandehår, brune tasker og ankelstøvler) og min søde veninde Lone, der var så god at knipse et billede af min mor og mig.
Til selve Halloween havde vi masser af slik klar til alle de små monstre, spøgelser og hekse, der ringede på. Så (u)hyggeligt.
I Karlstrup Kalkgrav med hundedyret og manden.
Bliver ikke træt af det nærmeste magiske, gylde efterårslys lige foreløbig. Er nærmest lykkelig, når det brager ind i stuen om morgenen.
Forrige uge havde jeg en større skydning herhjemme og når man har været så heldig at starte dagen med at få ordnet hår og makeup, så er det bare om at få foreviget det ;) Nu hvor jeg er på arbejde 9-17 de fleste dage, så er det med at få taget billeder (af mig selv eller af ting jeg gerne vil dele) ikke helt så selvfølgelig længere.
I Tivoli den sidste dag, de havde åbent til Halloween med Nikolajs søde søster, hendes mand og deres fire dejlige unger. Når man selv er fra en lillebitte familie, er det fantastisk at have giftet sig til en større af slagsen ♥
Skøjtesæsonen er i gang igen og det fejrede vi selvfølgelig med ‘date night on ice’ i onsdags.
Min slags bland-selv ♥ Især kastanjerne. Mmmmm….
Hyggeligt. Synes godt om den substans der er i din blog og hold da op du ligner din mor.
Måske det er tid til et brancheskift. Synes jeg har ligget vandret ligeså længe jeg kan huske: i skolen/på gymnasiet/på uni/på alle jobs derimellem/på voksenjob. Det har aldrig generet mig, for der har været en endestation for det, og jeg kunne virkelig godt lide at læse og dygtiggøre mig. Men! Jeg kan IKKE lide at føle mig kronisk bagud og aldrig at vide, om jeg kan holde fri i mine weekender eller ferier, eller om der er noget, der bare SKAL ordnes. Jeg kan ikke lide at min jobsikkerhed er ikke-eksisterende og at alle andre drømmer bliver udskudt eller sat på stand-by fordi de ikke passer til mit job. Måske det var på tide at tage en sludder med sin a-kasse om ideer til andre veje her i livet…
Jeg står også altid tidligt op i hverdagen for at sidde med morgenmad og kaffe under dynen i sofaen, det er min alenetid, mens mit B-menneske af en kæreste sover sødt (som lige nu :-)).
Så enig i, i øvrigt, at vi i høj grad selv kan skabe vores eget liv og hverdag. Men det kræver øvelse i at tage valg og fravalg :-) rigtig god dag til dig, det kunne i øvrigt være spændende at høre om hvad du laver i dit nye job, hvis du kan fortælle om det.
Super god og inspirerende post(eller hvad det hedder?) :)
Jeg kan huske, da det gik op for mig og min kæreste, at vi kunne stå tidligere op og derved få kvalitetstid om morgenen og få snakket vores dag igennem. Det var som om nogen gav os en time til halvanden mere hver dag, selvom vi egentlig jo bare cuttede en times tv og gik i seng i stedet.
Nu venter vi vores første barn om 2-3 måneder og morgenerne alene er faktisk det jeg er mest ærgerlig over, vi måske skal vinke farvel til. Men det er jo bare nogle år, så bliver det et valg igen og det er jo vores eget valg at få et barn.
I forhold til at sige, man er travl så er jeg især enig i forhold til familie og venner. De kan ikke bruge den historie til noget og det bliver en del af ens identitet. Der er faktisk mange, jeg ikke gider spørge, hvordan det går på arbejde, fordi svaret altid er, at de er travle eller stressede eller andre folk er dumme.
Til gengæld øver jeg mig i, at sige det højt på arbejdet, når jeg er inde i en travl periode, fordi de rent faktisk kan bruge den information til at give mig færre opgaver eller forstå, hvorfor jeg ikke hænger ligeså meget ved kaffemaskinen. Og heldigvis er jeg sjældent travl på jobbet – det er kun periodisk.
Så jeg er enig i din mening om, at vi skal skue ned for travlhedssnakken og brokken generelt, men samtidig har det for mig også den dimension, at brokken gerne må være der, når den tjener et formål. Nemlig at gøre noget bedre. Så jeg prøver at øve mig i at brokke mig til de rigtige mennesker.
Nå se bare, hvor meget eftertanke din post gav mig. Tak for det og hav en skøn dag!
Jeg har hentet den dejligste (og helt nye) hvalp i den her uge – så jeg har frem til jul også skruet ned, ferie, afspadsering, julebagning, træning, alt det gode. Hvalpetiden er så dyrebar, og der er intet bedre end en hvalp, man selv har trænet… og så taler vi ikke om den manglende søvn og tis på stuegulvet de første par dage :)
Både min kæreste og jeg er bragende A-mennesker og vi får altid spørgsmål/kommentarer om alt det vi når fra morgenstunden og i løbet af en dag, fordi vi er vågne omkring 05.00-05.30. Også i weekenderne.
Og vi når også rigtig meget, også af den hyggelige slags med lang snak over lækker morgenmad, morgen-gåture, indkøb, træning osv. før de fleste overhovedet er kommet op. Til gengæld er vi også i seng de fleste dage senest kl. 22.00. Også i weekenderne. Det eneste vi går glip af er nogle timer foran TV’et, for det er der de fleste ender om aftenen.
Vi har en skiftende hverdag med rejsearbejde, børn på weekend, sociale aftaler, praktiske aftaler osv. Hver søndag bruger jeg derfor en time eller 2 på at planlægge min uge for at få et overblik over hvad jeg skal nå og hvornår det passer bedst at gøre det. Det gælder både arbejde/overarbejde, rengøring, vasketøj, indkøb af gaver, frisørtid, opkald der skal foretages, ting der skal undersøges, kaffeaftaler, gæster osv.
Jeg køber også ind og prepper en del af ugens mad, madpakker og snacks, så jeg er sikker på at vi får noget ordenligt at spise. Jeg er måske lige lidt for optimistisk i forhold til at få booket for mange af de hyggelige aftaler med vennerne, så der skal jeg lige øve mig i at fordele og planlægge lidt bedre uden at blive nød til at sige nej.
Kæmpe thumbs up for at du ikke vil være med på “travl og stresset hverdag”-holdet!
Jeg kan næsten ikke klare det, når mennesker omkring mig både i det virkelige liv og på sociale medier synger den sang. Stress er en sygdom og travlhed er okay i perioder – resten handler om at vælge til og fra, indenfor de rammer ens liv har, og turde gå glip af noget.
Ha’ en rigtig dejlig weekend! ?
SÅ enig i det med, at vi ofte fortæller en historie om, at vi har travlt – det er som om, at det er blevet en værdi i sig selv at have travlt, for så har man gang i mange projekter. Karrieremæssige som sociale. Og så må man da have et succesfyldt liv, ikke?
Sådan er det bare næppe.
Jeg er glad for, at din blog er blevet mindre overfladisk og materialistisk – jeg kan lide, når der er knap så mange presseevents, makeup-seancer og kindkys. Det klæder blogland :-)
Jeg har, hvad man kunne kalde, en presset og travl november/december foran mig – den er nemlig pakket til randen med arbejde og vidunderlig planer. Og jeg glæder mig til det hele. Jeg er bare lykkelig for, at det hele kan gå op, så jeg ikke går glip af noget i år. Og det stresser mig overhovedet ikke – jeg nyder det (:
Det handler nemlig om anskuelse og prioritering.
Så hyggeligt at høre om din morgenstund, og iøvrigt virkelige stemningsfulde og skønne billeder.
Min kæreste og jeg står også op kl. 5.30 i hverdagen. Vi får så meget glæde ud af langsomme morgener, der bliver brugt på lækker morgenmad, kaffe, træning, avis eller nogen gange bliver vi bare en time ekstra i sengen og putter. Jeg elsker det nærvær og den ro der er, på trods af vi bor midt i København. Alt er stille og mørkt omkring os, som om vi er de eneste to i verden <3 I weekenden går han oftest senere i seng end jeg, og spiller PS4, og så nyder jeg et par timer om morgenen alene.
Man kan nemt skrue på nogle knapper i livet og få det bedste ud af sin tid, hvis man måske tænker i lidt alternativer :)
Hav en rigtig dejlig weekend!
Tak for et inspirerende og meningsfuldt indlæg, der rammer fuldstændig plet i de tanker, jeg har gået med de sidste års tid. Som psykologistuderende har jeg været meget optaget af de fortællinger, vi “spinder” om os selv, og jeg har i den forbindelse bidt mærke i en (i mine øjne) kedelig tendens i min venindekreds; nemlig en retorik om, hvor “pressede, “stressede, og “travle”, de er, og det kan nærmest lyde som et kapløb om, hvem der har mest at se til. Og det er så ærgerligt, synes jeg. Jeg har nemlig også altid været af den overbevisning, at tid ikke er noget, man har; det er noget, man tar’. Det er selvfølgelig sat på spidsen for ja, vi har allesammen forpligtelser og spidsbelastede perioder i vores liv, men det er vigtigt at være opmærksom på sine til- og fravalg og erkende, at man altså HAR muligheden for at prioritere. Jeg ved ikke helt hvordan, men det er virkelig noget, jeg har haft lyst til at italesætte over for dem længe. Som du lidt er inde på, er den klagesang nemlig lidt anstrengende at lægge øre til i længden :-P
Din mor ser (også) sød ud ?
Skønne bukser – må snarest eje noget i brunt fløjl..!
Og…
“…et billede af min mor og MIG” ;) Sorry, men dansklæreren har det lidt svært med hyperkorrektioner ?
Det er rettet nu og tak for hjælpen :) Knus Emily
Tillader mig at anbefale bogen:
Pseudoarbejde
Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
Af Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark.
Den handler bl.a. om noget af det du er inde på i dit indlæg Emily.
Hold nu fast en øjenåbner.
Go’ weekend!
Jeg er temmelig vild med, hvor meget brugbart og relevant du er begyndt at skrive om. Forstå mig ret, det var ikke fordi jeg ikke synes, at det du skrev om før, ikke var brugbart. Men dine seneste skriv er dybfølte, fuldt ud relaterbare og fyldt med vanvittig gode observationer. Du har virkelig taget det til et nyt niveau.
Og altså, så må jeg lige tilføje, at det pandehår klæder dig ufattelig godt! :-)
Jeg kan virkelig godt lide “den nye” Emily. Du giver et meget mere helstøbt billede af dig selv – også selvom du ikke poster nær så ofte.
Måske er det fordi det ikke længere er eneste indtægtskilde at der er plads til at give noget mere ægte fremfor at passe ind i nogle rammer.
Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan ihvertfald lide det.
God weekend ?
Kære Emily!
Jeg må stemme i med mange af de andre. Jeg er synes din nyde måde at drive blog på er fantastisk.
Jeg var vild med din blog før, men det var meget en tidsfordriv-ting at læse den. Nu er der kommet endnu mere substans, flere reflektioner og en helhed, som inspirerer mig enormt meget til også selv at tænke efter og finde ud af, hvad jeg vil som menneske og med mit liv.
Jeg er super fan!
Kh. Helene
Du har så ret – som altid – Emily. Det der med morgenerne – jeg er helt enig! Jeg bliver ofte mødt af sådan en fordomsfuld “du er er overmenneske”-agtig attitude – og det er jeg bestemt ikke! Jeg prioriterer bare ind i mellem at stå op kl. 5 for at træne om morgenen OG lave morgenmad til min kæreste og jeg, efterfølgende OG gå på arbejde, fordi det giver mig mere ro end at cykle. Det betyder altså alt sammem, at jeg ofte står op 2,5-4 timer, før jeg møder på arbejde. Der lyder jo på en måde også helt skørt at skrive, men det passer – og det giver mig så meget ro og glæde i hverdagen. Og det betyder jo så også, at jeg sover kl. 22 – men det er jo et valg man tager.
Det rammer mig virkelig bare, når folk sådan dømmer mig lidt på det, som om jeg kan og formår alt for meget. Jeg sover jo faktisk bare, imens de andre bruger aftenen på alt muligt andet. Mit døgn er på den led bare lidt forskudt fra de flestes :)
Wooop! Hvor er I altså bare søde ♡ Og hvor herligt at læse at I godt kan lide den ‘nye’ stil! Til gengæld er der ikke længere så god tid at svare på kommentarer, men jeg forsøger efter bedste evne. Blot med liiiiiidt længere svartid ;) Kæmpe kram til jer søde, søde damer ♡