Nuvel, det er jo ikke helt så nyt længere, det ‘nye’ job, men I er så mange, der har været nysgerrige på, hvad jeg mon laver hos Rudolph Care, så det vil jeg hjertens gerne fortælle jer.
Jeg har været der siden september sidste år og min stilling er en projektansættelse, der således er tidsbegrænset og løber til og med februar i år. Phew, hvor går sådan et halvt år hurtigt. Jeg er der deltid og jeg har rigtig mange kasketter på, men jeg har i særdeleshed siddet med et facelift af deres website med henblik på at optimere oplevelsen for brugeren. Det er ikke mig, der har siddet og kodet, selvom det nu også havde været sejt, det har jeg dog ikke kompetencer til, men jeg har været projektleder og bindeled mellem grafiker, webbureau og de andre involverede parter. Næste større projekt arbejder jeg som en gal på lige nu: Et lille magasin, der skal udkomme i forbindelse med at Rudolph Care kan fejre 10-års jubilæum i år. Det kommer til at ligge ude hos forhandlerne, magasinet, ligesom man får det med, når man handler direkte hos Rudolph Care. Så hvis I har lyst, er det lige til at snuppe med, når man handler i Matas, Magasin, Lufthavnen osv. fra februar.
Derudover har jeg skrevet tekster til websitet om alt fra certificeringer til emballage, redigeret, taget billeder og i det hele taget været en del af det lille, dygtige kommunikationsteam hos Team Rudolph.
Det har været – og er – helt vidunderligt. Og det var det helt rigtige valg for mig. Også selvom jeg var meget i tvivl dengang, jeg var til ansættelsessamtale nummer et, to og tre. Jeg havde jo et godt job (men også en stor trang til forandring og lyst til at arbejde for nogle andre) og jeg var ikke interesseret i at arbejde dobbelt så meget (det har jeg gjort, da jeg var i tyverne; fuldtidsjob om dagen, blog om aftenen og natten), så jeg vidste, at jeg skulle skære noget fra. Det var mildest talt angstprovokerende, at skulle drosle ned på bloggen og alle de ting, der er omkring den, når nu det havde været min fuldtidsbeskæftigelse i næsten 4 år og jeg på mange måder havde nået det, der (tidligere) var drømmen for mig. Men jeg trængte virkelig også til at sadle lidt om. Om ikke andet så for en periode. Og det har været dejligt både med luftforandring og noget så simpelt som at gå på arbejde og blive anerkendt for det man kan og leverer, uden at skulle bruge sig selv som person.
Et pusterum og et sted at vokse. Et sted der i tillæg har verdens bedste kollegaer. Byens suverænt bedste damehold, som det har været et kæmpe privilegium at arbejde sammen med. For det gør man der. Samarbejder og sparrer og hjælper hinanden. Der er den bedste holdånd og det er virkeligt dejligt at være en del af, når man ellers mere eller mindre har været solorytter i mange år.
Men mange damer var, ærligt talt, også lidt af en mundfuld for en introvert type som mig til at begynde med. Ikke fordi der bliver fnidret eller sladret. Faktisk er der noget helt mærkværdigt og respektindgydende over en damearbejdsplads, der med alle ‘mand’ tæller 17, hvor det slet ikke er en del af dagsordenen. Det vidner både om, at det er nogle seje kvinder, men også om en ledelse, der går foran med et godt eksempel. Nå, men til gengæld var jeg altså helt umanerligt træt i starten, når jeg kom hjem fra job. Jo, jo, jeg er vant til at tage ud til møder og repræsentere og sådan, men at skulle være så social hele dage, det var altså nyt, haha. Så jeg lærte hurtigt at de fleste hverdagsaftener, skulle bruges på at genoplade og slappe af, fremfor at være ude og socialisere, sådan som jeg ellers var vant til.
Og samtidig med at jeg har lagt masser af tid, energi og kræfter et helt andet sted, så er jeg blevet helt forelsket i bloggen på ny. Det har været ret skægt og også herligt at opleve. Til at begynde med var jeg bange for, at jeg måske ville få lyst til fuldstændig at lave noget andet, når først jeg havde dyppet en tå i den vandpyt. Men faktisk er jeg blevet bekræftet i og har genopdaget, hvorfor jeg blogger og hvorfor (og hvordan) jeg holder af at dokumentere og dele. Jeres store engagement og mange roser har også været meget motiverende. Tak for dem. Det har været dejligt at opleve, at det ikke er mængden af indlæg, der gør sig gældende og at lidt også har ret.
Lige nu står fremtiden hen i det uvisse. Alle muligheder er åbne, kunne man også sige. Om jeg skal fortsætte hos Rudolph Care, lave noget helt andet eller ‘kun’ lave blog og skrive bøger. Eller lidt af det hele. Alle brikker er på tegnebrættet og underligt nok føles det faktisk godt og sært nok også trygt. Uanset om de sidste måneder ender med at blive en parentes i mit professionelle liv, så har den været uendeligt skelsættende, meningsfuld og opbyggende for mig.
For mig har det været sådan en berigende, styrkende og lærerig oplevelse at ryste posen og gøre noget helt andet ♥
Ps. Billederne i indlægget, er fra den venindebog, jeg lavede med Andrea Elisabeth Rudolph her på bloggen for snart 3 år siden.