
Da jeg lagde en lille snas ud af, hvad jeg var ved at pakke i den såkaldte hospitalstaske (den man har med til fødslen med sager til både mor og barn) på stories på insta, var I så mange, der spurgte om ikke jeg ville dele, hvad jeg har pakket, at jeg tænkte at det fortjente sig eget blogindlæg.
Jeg har jo ikke prøvet det før, så jeg er langt fra ekspert. Jeg er selv gået ud fra andres lister til samme og så selvfølgelig mine egne præferencer. Årstiden har selvsagt også noget, at skulle have sagt. Jeg har således hverken pakket varmt tøj i overflod til mig selv eller Tarzan. Dog har jeg nappet et par uldsokker med til mig selv + en varm trøje, da det efter sigende er essentielt ift. amning ikke at få kolde tæer eller babser.
Jeg har pakket i to tasker, en til mig og en til ham. Og har så prøvet at pakke med små ‘tasker i tasken’ (stofnet osv.), så det hele ikke ligger i en pærevælling og så det er nemt for Nikolaj at finde og have overblik over. Hvis vi ryger hjem efter de fire timer, som nu er kutyme på Rigshospitalet – også for førstegangsfødende – så får vi nok ikke brug for så meget af tøjet osv. Men skulle vi få lov at blive lidt længere eller af den ene eller den anden årsag blive indlagt, så kan det nok blive rart med lidt ekstra tøj osv. til både mig og baby og derfor har jeg pakket det. Større sager som ammepude og lignende får dog lov at blive i bilen. Så må vi hente det, hvis vi skal være der længe nok, til at der bliver brug for det.

Til mig
- Mobil + oplader
- Vandrejournal + sygesikringsbevis
- Fødselsønskeliste/samarbejdspapir til jordemoder, i 2 eksemplarer
- Løst tøj, sæt
- Løs kjole at tage hjem i
- Pyjamasskjorte, lang
- 2 amme-bh’er
- Facial spray + læbepomade til undervejs
- Hårelastikker + spænde
- Sutsko
- Morgenkåbe/kimono
- Uldsokker
- Trusser, store + efterfødselsbind
- Evt. en rulle blødt toiletpapir
- Striktrøje
- Ammeindlæg
Snacks
- Barer, Mät og Ganefryd (med nem energi fra dadler)
- Chokolade
- Miks af nødder, tørret frugt, kokos, kakaonibs
- En frugtpose med udskåret frugt (hvis vi når det)
Toiletsager
- Tandbørste + tandpasta + tandtråd
- Shampoo + balsam
- Rens + creme
- Bodylotion
- Micellevand
- Kontaktlinser
- Deo
- Vatrondeller
- Hårbørste
- Tørshampoo
- Brystvortecreme
- Evt. ’tisseflaske’/spray

Til baby
- 2 huer
- 3 sæt tøj str. 50 + evt. en lille trøje
- 3 x stofbleer
- Sokker + ‘scratch mittens’
- Vatrondeller + Olivy rens
- Mommy & Me balm
- Tæppe
- Dyne + betræk (lad blive i bilen)
- Ammepude (lad blive i bilen)
Ps. Nikolaj har også pakket lidt til sig selv. Snacks, tøj, toiletsager, højtaler, kamera m.m. Og så lidt til (at passe på) bilen ;) Håndklæde, sort sæk, brækpose og sidst men ikke mindst autostol.