Aftenlys i lejlighedens fineste værelse.
“Men hvad så nu?”
“Altså hvad skal I så nu? Skal I flytte? Skal du lave noget andet? Hvad skal der så ske?”
De spørgsmål synes jeg at få fra alle steder for tiden. Det er som om, der må og skal følge mere i slipstrømmen på at få barn. Men svaret er “Nej” og “Ingenting”. Lige nu skal jeg bare være på barsel så meget som muligt og nyde min baby. For jo, jeg arbejder igen og har en del forpligtelser og jobs i kalenderen for resten af året, men mit hovedfokus er altså stadig at spendere tid sammen med min lille dreng. Og jeg har slet intet behov for andre forandringer lige nu. Tvært imod. At få et barn er en stor nok livsomvæltning i sig selv, så jeg har ingen lyst til selv at tilsætte flere. Hver ting til sin tid.
Som jeg har skrevet om tidligere, så vil jeg hellere stå lidt stille – leve langsomt – end være sådan en (og det har jeg været!), hvor default-svaret på “Hvordan går det?” er “Tralvt”. Det lyder måske som en smal sag, men det falder mig faktisk ikke let. Jeg har krudt i r**** og notorisk svært ved at slappe af. I alle tilfælde i klassisk forstand. Så jeg øver mig og kan mærke det gør mig godt. At tage en ting ad gangen. Også når det kommer til de store sager. Være til stede i det jeg laver og der hvor jeg er. Helt ned i det små. Og det går med varierende held. Men jeg prøver.
Og måske vi skal flytte på et tidspunkt. Om et par år. Måske slet ikke. Det venter vi med at beslutte. Lige nu er jeg bare ovenud taknemmelig over at have fået en genial lille læremester i Kurt i at være lige nu og her. Et behov og en oplevelse ad gangen ♥
Og det er egentlig også det, der er formålet med disse indlæg, Skønheden i alting. En lille vifte af mere eller mindre hverdagslige ting, jeg har oplevet eller er faldet over. Og som har givet smil på læben. En påmindelse til mig selv såvel som jer, om at stoppe op og lægge mærke til. Og lad det I lægger mærke til, være det der gør godt og bringer glæde og nydelse, fremfor det der nager, bekymrer og irriterer.
Det er en øvelse, men den er værd at prøve at mestre ♥
Efterårsfinheder til altanen fra min favoritnabo. Her er blevet så nysseligt nu med lyng og stedsegrønt og jeg bliver glad, når jeg sidder og ammer og kigger ud på silkefyr, cedergran, lyng, lavendel og andre kønne planter.
Når barselsgæsterne har så fin en kage med. Som en ekstra-ekstra-god jordbærkage. Den var helt eventyrlig og jeg drømmer stadig hede drømme om den. Fra Van Hauen vistnok.
Efterår ♥ Elsker. Elsker. Elsker. Min absolutte yndlingsårstid. Og den minder mig om, hvor meget jeg holder af at bo et sted, hvor der rent faktisk er vejrskift og årstider.
Det fineste sæt til Kurt, som en sød følger har strikket. Bedårende. Både handlingen og sættet.
På skovtur med mit hold. Elsker Pennys glade, lille hundefjæs, der poserer kækt ;) Blogger-hund, fnis.
Til efterfødselscafé hos Smertefri Fødsel. Det var rørende og dejligt at være tilbage. Så mange fine, forskellige og hjerteskærende fødselshistorier og efterfødselsforløb.
En lille erkendtlighed til nogle, der fortjener påskønnelsen.
Solnedgang i sommerhuset en smuk sensommeraften. Det er altid lidt bittersødt, når sommeren går på hæld. Men sorg kommer af kærlighed, er der engang en klog en, der har fortalt mig. Og det er der noget fint i.