Jeg er altså en træt filur for tiden. Men en glad en. For selvom 3 måneder+ uden en sammenhængende nats søvn (tænk at man kan) begynder at tære, så er jeg mest af alt sådan helt grundglad. Denne her uge har været god, god, god, da først jeg ellers blev frisk og rask igen. Men som med så meget andet i den kedelige ende af livet, så kan sådan en omgang sygdom altså også gøre, at man ser selv hverdagslige trivialiteter i et nyt, lyserødt skær, når man kommer ud på den anden side. For efter 5 dage på langs på den kedelige måde og hvor det (føltes som om) det bare handlede om at få sig selv + afkom til at overleve, så skal jeg da lige love for at onsdagen der bød på en tur i mødregruppe, på biblioteket, til skrædderen (havde fået lappet et af de der irriterenden ‘cykelhuller’ i mine yndlingsjeans) og afslutningsvis gulerodskageindkøb hos bageren føltes som topmålet af eventyr og frihed.
Altså jeg HYGGEDE mig helt enormt dér i min lille barselsbobbel. Også selvom det faktisk var selvsamme dag at min ammehjerne og jeg havde vores lille queer-moment på biblioteket OG Kurt sked i selen. Alt var bare fryd og gammen.
Og den følelse holdt ved torsdag, hvor jeg var til mor/barn-træning og ikke mindst fredag. Shit hvor var fredag altså bare god. Med Belinda Carlisle’s Heaven is a place on earth i ørerne (tak Handmaid’s Tale for at minde mig om den) traskede jeg over cykelbroen, der forbinder Bryggen med Vesterbro og satte kursen mod Valby. Inklusiv Kurt selvfølgelig. Vi var nemlig inviteret til frokost på mit gamle arbejde hos Rudolph Care. Føler nærmest Kurt er bygget der og det var ikke bare et mere end dejligt gensyn med verdens bedste kollegaer/damehold foruden lidt sentimentalt på den gode måde, fordi jeg fik flashbacks til hele første del af min graviditet, hvor jeg stod og smugspiste chips og bolcher i køkkenet for at dæmpe min døgnkvalme.
Efter en hyggelig frokost, hvor jeg tilmed (eller Kurt var det nok snarere) fik de fineste gaver, et blødt Aiayu-tæppe og en omgang Mommy & Me, traskede vi videre ud til mine forældre og samlede Penny op og tog hende med på tur i det mest magiske, gyldne novemberlys. Vi købte selvklart en træstamme og en julebolle med på vejen tilbage og hyggede med Kurts mormor og Penny-dyret, indtil Nikolaj kom og hentede os hjem til fredag aften à la sofadate og Vild med dans. Inden vi gjorde os det mageligt i det bløde, spiste vi pasta og badede Pølsen. Hyggeligste som findes at have sådan en babystørrelse i bad. Smilede fra øre til øre, da jeg gik i seng.
For selvom jeg er ved at have ramt træthedsmuren, så er der også bare mange brikker, der begynder at falde på plads i det her forældreskab. Vi er ved at finde ind i en god rumle. Både når det kommer til noget så kedeligt (men alligevel for alle parter herligt) som rutiner, men også i forhold til, hvor vi har hinanden. Alle tre. Og jeg synes også man skal huske at sige når noget er godt og dejligt. For jeg synes det er virkelig dejligt, at være en lille familie. Jo, der er hårde dage og tidspunkter, men mest af alt så synes jeg det er virkeligt vidunderligt for de gode tider vejer i tifold op for de dumme. Og lidt til. Er så ovenud taknemmelig. For min lille dreng. For hans fabelagtige far. For alt vi har oplevet sammen og alt vi har i vente. Og for gulerodskage og biblioteksture.
Håber, I får den dejligste weekend. Her står den på bananpandekager, masser af hyggelige besøg og babysvømning. Og måske endda lidt læsningen i bogen jeg lånte i onsdags. Hvis jeg er heldig. Og kan holde mig vågen.
Klem E ♥
Vil du dele din skrædder? Syede han/hun en lille lap på eller hvordan? Gruer for den dag hvor mine (8 år gamle) yndlingsjeans ikke længere kan klare mosten.
Hjælper lige Emily: så det på hendes Insta Story i går, og synes det hed schyy vi syr på Christianshavn
Det er Shhhhy vi syr på Thorshavnsgade på Islands Brygge :) Kram E
Nuvel var det dyrt at få repareret Jeans, men hvor er det blevet pænt ! og hvis alternativet er at smide dem ud, er det jo en rigtig god idé til at forlænge tøjets levetid God weekend?
Ja, det var også mit ræsonnement ;) Burde lære at sy selv, men sådan at lappe jeans ordentligt kræver en god symaskine og den er nok heller ikke gratis, så det må blive sådan. Kram E
Åååh, det er altså så skønt, at du (også) deler de gode og dejlige ting ved barsel og forældreskab. Jeg synes, der for tiden er så meget fokus på ikke at male glansbilleder, at det efterhånden kun er alt det negative, folk beretter om. Det er altså tiltrængt med lidt positivitet, når man sidder her og har 5 uger til termin. Tak!!! :-)
Kh Marie
Det kan jeg så godt følge dig i Marie. Der har ligesom været en tendens de seneste par år, hvor man begyndte at tale om bagsiden af medaljen og det har været helt vildt godt. At folk ikke følte de var alene, når det var hårdt og svært. Men så var det som om bægeret tippede og man kun hørte om det hårde. Og folk slet ikke turde fortælle når noget var godt. Eller det er i alle tilfælde min oplevelse. Lidt på samme måde med fødselsberetninger. Jeg var nærmest lidt skamfuld over at fortælle at min fødsel bare gik helt fantastisk og at jeg syntes, det var den mest storartede og vidunderlige oplevelse. Der er jo intet, der er sort/hvidt og det er dejligt, hvis vi kan nå en balance, hvor der er rum og tillid til både at dele det gode og det dårlige <3 Det prøver jeg i alle tilfælde selv at gøre. Stort kram og god slutspurt E
Glæd dig til bogen, den er noget særligt.
Det vil jeg gøre :)
Hej. Jeg har altså også lige lyst til at sige tak til dig for at dele lykken og de gode stunder. Jeg blev selv mor for et år siden, og jeg havde inden fødslen helt ondt i maven over at få alle de kedelige erfaringer, advarsler om tegn på mistrivsel og “bare vent”-skrækhistorierne. Alle har brug for at føle sig spejlet, og jeg er med på, at der er en perfekthedskultur, som vi skal gøre op med, men vi glemmer måske lidt at huske på lykken i mellemtiden? Det kan være rart at føle sig spejlet i alt det hårde, som kan være svært at rumme. Men jeg føler mig faktisk spejlet i dine Lykke-beskrivelser også. Og det har man også brug for, tror jeg. Jeg sagde til en veninde, der skulle føde snart, at hun skulle glæde sig helt vildt – hun svarede helt forundret; “ej hvor dejligt at høre – ja, man hører jo mest om, hvor hårdt det er..” Og det er da lidt trist. Selvfølgelig skal man glæde sig til at få en baby. Også selvom man skal forberedes mentalt på, at det kan være hårdt at amme eller at miste søvn, så skal man sgu da også glæde sig. Det er freakin Awesome! Så. Jeg vil bare sige dig tak for at give, hvad der føles som et nuanceret billede af, hvordan det er for dig at blive mor. Jeg føler mig spejlet :-)
Kæreste Anne, dét er altså den største ros, jeg kan få. Tusind, tusind tak. Bliver helt rørt. Og kan godt nikke genkendende til dét du skriver. Jeg selv er blevet positivt overrasket over hvor ‘nemt’ (gu’ fanden er det ej nemt, men set i forhold til skrækhistorierne) og hyggeligt, det er at have en baby. Når jeg sammenligner ham med andre babyer, så kan jeg se, at han er sådan ret standard. Hverken specielt svær eller specielt nem. Så det er altså ikke kun fordi vi har været ‘heldige’. Og vi har mega dumme dage og jeg har været overvældet over at lande i morrollen og alle de spritnye følelser, der følger med den. Men mest af alt så er det – som du skriver – freakin’ awesome <3
Stort knus E
Takker også Handmaid’s tale for at få mig til at lytte til “You make me feel like dancing” – nye yndlingssang ♥️
Åh ja! Det er altså generelt et godt soundtrack de holder sig! Klem E
Hvor er du altså god til at skrive de her “hverdagsagtige” (kan man sige old-school?) blogindlæg. Det er hyggeligt at læse, og som de andre skriver, er det også rart at blive husket på alle de vidunderlige stunder med baby (også selvom mit eget efterfødselsforløb var langt mere kompliceret end dit lader til at være) <3