Jeg lovede for lidt tid siden, at dele det moodboard jeg arbejder på i forbindelse med, at vi skal lave badeværelse i det nye hus. Vi er sådan i tvivl, om vi skal lave køkken også, eller blot opgradere lidt på det, der er. Om muligt.
Men badet det skal altså laves, så jeg kan få det ønskede badekar. Det kræver at selve indretningen af badeværelset skal tænkes om og derfor er det et helt lille renoveringsprojekt. Men det er altså også det eneste i den kaliber. Ellers ‘slipper’ vi med at male og så er alt ellers indflytningsklar. Og det var også noget af det, vi faldt for. At alt var så velholdt og i pæn stand. Det passer godt til os, vores tid, interesser og ikke mindst håndværksmæssige formåen.
Men det betyder ikke, at jeg ikke tænker over farver, eventuelle tapeter, møbler, gardiner og indretning i det hele taget. Faktisk kværner det rundt i mit hoved og jeg er så spændt på og glæder mig sådan til at skulle i gang.
For nu er det jo vores helt eget hjem og et sted vi skal blive og således kan vi gøre lige hvad der passer os. En både skræmmende og berusende tanke. Fordi alle muligheder er åbne.
Og det hjælper mig virkelig at lave de her moodboards, for der er jo tusindvis af smukke måder at indrette på og jeg bliver nemt fristet af noget der ser flot ud, men som måske ikke heeeeelt passer ind i det, vi har tænkt os. Så for at forsøge at holde den røde tråd og finde en til kernen af, hvad vi gerne vil have, så samler jeg idéer og inspiration og prøver på den måde at visualisere vores kommende hjems indretning. Og konkretisere den ikke mindst.
Billederne her illustrerer, hvor vi gerne vil henad i forhold til badeværelset. Der er ikke ét af dem, der 1:1 er det, vi skal have, men der er en flise hist, et ammatur her og så videre. Nogle af dem viser meget godt det overordnede look vi går efter. Så må vi se, om det kan ende lykkeligt. For der er stadig masser af valg at træffe, men så ved vi i alle tilfælde nogenlunde i hvilken retning vi skal, når vi om lidt står hos Flise-Bent eller Mosaikhjørnet eller hvor man nu går hen og skal vælge, hvad vi skal have på gulvene og væggene.
Å så fin inspirasjon, helt i min gate. Varme toner av litt tre litt kalkstein og fint blandet med litt røft ??
Det er også bare det bedste – at kunne indrette sit helt eget hjem, lige som man ønsker det :)
Til inspirationsbesøg (og evt. hjælp til at komme i mål med selve badeværelset) kan jeg varmt anbefale Focus Plus, som har butik på Nørre Farimagsgade. De har istandsat vores badeværelse fra bunden (de startede med at rive det gamle ned…), og har været en kæmpe hjælp hele vejen både ift. indretning, valg af fliser, armaturer mv.
Ser dejligt varmt og enkelt ud med den stil?Jeg vil bare lige foreslå dg at tage i Fliseuniverset i Gentofte. Vi fandt både gulv og vægfliser efter 10 min. OG var enige?
Ej har du kigget på nogen konkrete badekar? Så vil jeg gerne høre☺️
Sikke nogle smukke badeværelser! Tak for inspiration. Vi skal selv til at renovere bad på vores 1. sal i vores gamle murermestervilla. Synes det er tricky, når der er visse krav til indretningen, og man gerne vil have mest mulig ud af kvadratmeterne. Vi er så heldige at have badekar i kælderen. Elsker det! Både at tage lange bade for mig selv og have vores lille dreng med, som synes, det er en fest at være i det store badekar. Det vil I ikke fortryde ?
Kære Emilie, husk forud for renovering af få taget tests for farlige stoffer i byggeriet, som særligt kan gemme sig i køkken og badeværelse. Det kan fx. være asbest og tungmetaller. Disse er ikke farlige, når de bare sidder der, men når man laver nedbrydning, sliber eller lignende, så er det potentielt set farligt. Hilsner, Mette
Kære Emilie, husk forud for renovering af få taget tests for farlige stoffer i byggeriet, som særligt kan gemme sig i køkken og badeværelse. Det kan fx. være asbest og tungmetaller. Disse er ikke farlige, når de bare sidder der, men når man laver nedbrydning, sliber eller lignende, så er det potentielt set farligt. Hilsner, Mette