Siden sidst

Altså hvordan bryder man lige tavsheden ovenpå, hvad der endte som en lige vel lang barselsorlov for nærværende blog?

Jeg havde tusinde (meget omfattende) muligheder oppe at vende og deraf gik der blot endnu længere tid, før end jeg fik taget hul på bylden. Så nu gør jeg det bare. Springer ud i det. Næsten som om intet var hændt.

Men det er der ellers. Sket meget. Både i min lillebitte andedam, men i særdeleshed i Verden. Skrækkelige krige fylder dagligt i mit baghoved. Måske også i dit.

Og vores medieforbrug har, in other (og meget mindre news) også ændret sig gevaldigt. Engang var Instagram et fjollested, som jeg slet ikke tog alvorligt, mens det nu er den primære platform, jeg udkommer på. Førhen var det omvendt. Og mens jeg ikke har lyst til at kalde bloggen for et fjollested, så er det nu et con amore-projekt. Eller det har jeg i alle tilfælde lyst til at det skal blive.

For det er nu engang (også) rar med et sted, man kan udkomme, som bare er ens eget. Hvor man ikke er underlagt algoritmens luner og ikke skal tænke over om folk ser ens indhold fordi man skriver særlige stednavne i Mellemøsten. Eller fordi der er for meget eller for lidt hud. Eller ansigt.

Og et sted hvor man kan boltre sig med mere tekst og flere billeder. Og (måske) have folks opmærksomhed i lidt længere tid <3

Men en lillebitte og ret så random statusopdatering siden sidst:

Alder siden sidst: 38 år (jo! at tænke sig. Var 24 da jeg startede bloggen)

Bedste bog jeg har læst siden sidst: Der er mange gode, men den bedste må næsten være Nadia Kløvedal Reichs “Det bedste man kan sige”.

Hårpleje siden sidst: Har lavet en del om i hårplejerutiner især efter jeg tabte halvdelen af mit hår efter Skippers fødsel og er nu blevet en del af Hair Oiling-sekten.

Slik siden sidst: Har aldrig rigtigt kunne lide mælkechokolade, men efter det var en craving under seneste graviditet er det kommet for at blive i mit slikskab

Foretrukne drink siden sidst: Er blevet mere og mere begejstret for vin (øj, det lyder forkert) og mindre forfalden til drinks. Vil helst bede om chablis.

Nye interesser siden sidst: Sidste forår købte jeg et drivhus og blev efterfølgende bidt af en gal gartner. Haveliv og -arbejde er nu ca. det bedste jeg ved udover mine børn.

Yndlingssang siden sidst: Er blevet overraskende glad for Taylor Swift på mine gamle dage og Christmas Tree Farm hørte jeg på repeat i en måned, men vender også altid tilbage til Dolly Partons Jolene.

Rum renoveret siden sidst: Køkkenet. Og det er blevet så godt, at jeg dagligt glædes. Skal gerne vise her og fortælle stolpe op og ned, hvis nogen vil lytte. Og således er vi færdige indvendigt.

Hvad der gør mig glad: Det er stadig hunde, kage, babyer og planter. Og aftenbakker og karbade.

Sår slikket siden sidst: To store. Og de er stadig ved at hele. Har aldrig rigtig fået bearbejdet chokket over Kurts sygdom, indlæggelser og operationer. Og oveni det fik jeg en efterfødselsreaktion, efter Skipper kom til verden. Måske endda en fødselsdepression. Jeg har ikke talt om det før, fordi jeg først nu er ved at forstå omfanget af det. Så i år skal jeg hele indersiden og finde en god psykolog at bearbejde begge dele med.

 

Verdens største kram til dig der (stadig) læser med. Håber, du har haft det godt (siden sidst) ♥︎

 

Foto: Christina Kayser O.

(Visited 3.496 times, 15 visits today)

Skriv en kommentar

44 Kommentarer

  1. Hvor er det dejligt du er tilbage, jeg er en “gammel krage” på 60 som har fulgt dig i mange år. Jeg er okay med Instagram , men foretrækker din skønne smukke blog. Den har været så savnet ❤️

  2. Er også meget glad for, at du er tilbage på bloggen! Og håber, at du finder en god psykolog, så du kan lande godt ovenpå de oplevelser <3

  3. ❤️❤️❤️
    Dejligt med denne vækning af emilysalomon.dk. Jeg har den seneste tid savnet at læse og følge med i de gamle, uforstyrrede internetlommer, hos både dig og de andre kvinder jeg har fulgt, i nu over et årti. For lidt mere plads og dybde og intention end IG universet. Hehe, kan man kalde det slow content?

    Håber på mere, og ønsker samtidig at du finder en god person, at ilte de åbne sår med.

    Kh Rebecca

  4. Så fint med et blogginnlegg. Jeg er ny følger både her og på insta, men kjenner allerede at du er en ny favoritt <3 Heier også på å hele på innsiden! Klem <3

  5. Elsker at der er nyt blogindlæg. Har kigget et par gange – for kan mærke at jeg af og til går lidt Instagram-kold. Bombardementet af indtryk, holdninger, meninger, kager, opskrifter og what not, kan åbenbart blive for meget til tider 😅

  6. Så dejligt at læse herinde. Et rart sted. Ja tak til stolpe op og stolpe ned om køkken <3

  7. Wuhuu, velkommen tilbage til bloggen! Og sikke et fint og sårbart indlæg. Håber på mange flere 🙂

  8. Kæmpe ja tak til blog og kæmpe velkommen tilbage efter barsel😊🫶

    Udover alt det gode, du selv nævner ved bloggen, så elsker jeg at kunne læse lange tekster og se billeder i større format end muligt på Instagram. Håber, du holder fast i også at udkomme i blog-format.

    Kæmpe kram til dig
    V. ❤️

    1. Så hyggeligt med et “rigtigt” indlæg 🥰 Vil også meget gerne høre mere om det hele 🌸

  9. Jeg troede jeg var færdig med at læse blogs – indtil du kom tilbage på banen..🙊😃
    Det er altid en forbøjelse, at følge med hos dig!!😃

  10. Hvor er det dejligt at du er tilbage på bloggen. Jeg har fulgt med fra starten og nyder at læse med igen ❤️

  11. Så dejligt med et blogindlæg. Jeg tager boganbefalingen til mig, og så vil jeg sende en kæmpe krammer. To meget store sår, du render rundt med. Jeg fik selv en efterfødselsreaktion, men fik bearbejdet det gennem terapigruppe med andre i samme båd ❤️‍🩹 Velkommen tilbage og knus!

  12. Dejligt at følge med – også i dette format.
    Jeg tjekker stadig ind på din blog i ny og næ og søger efter gamle posts om rejseinspiration, opskrifter mm. Og det er faktisk ret hyggeligt og kan noget andet end Instagram. Tak for at dele stort og småt fra din hverdag <3

  13. Din blog har været savnet ❤️

    Har især manglet dine mange gode boganbefalinger – men vil glæde mig til at læse alt det, du vil fortælle 🌞

  14. Hej igen! Og tak fordi du er tilbage her. Jeg har fulgt med fra starten (hvor jeg var i tyverne, nu er jeg snart tæt på midt i fyrrene, gisp!) og e’er vildt imponeret over dine evner med ord, som altid maner til eftertænksomhed her. Tak!

  15. Ja jeg følger med og har gjort det næsten fra starten. Kom endeligt mere tilbage til bloggen. Hurra!

  16. Jeg er her stadig og tror stadig på blogmediet. Godt at have dig tilbage herinde <3 den der køkken vil jeg gerne høre meget mere om

  17. Hvor er det dejligt at have dig tilbage i blogformat også — det føles på en måde meget mere nærværende herinde end på insta, der flyder over med indhold.

    Og hvor er det godt at høre, at du er klar til at bearbejde din efterfødselsreaktion. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og for min datter, at jeg har fået hjælp ovenpå et svært år efter fødslen og i barselsland. Det kræver mod at åbne op og det giver tilbage i tifold, når man står på den anden side. Held og lykke med dit forløb — du er ikke alene ❤️❤️

  18. Hej Emily. Tjekker tit din blog i håb om et indlæg, og i dag var der gevinst! Jeg blev mor for 9 måneder siden og har virkelig nydt at læse dine indlæg om moderskab, selvom det har været med nogle års forsinkelse ift. udgivelsestidspunkt. Så jeg håber, at du vil skrive mere om det. Er ikke selv på Instagram men nyder meget at læse dine tekster. Bh Signe

  19. Dejligt med nyt på bloggen ☺️ ligesom et par andre skriver, har jeg også underholdt mig med ældre indlæg i mellemtiden. Mange ting kan stadig bruges, og om ikke andet altid flotte billeder og personligt og inspirerende indhold 🤗 håber at høre fra dig snart igen, bedste hilsner!

  20. Søde Emily! Jeg har fulgt dig de sidste 15- something år, og jeg har savnet bloggen. Tak fordi, du er vendt tilbage.
    Kæmpe k us Tina xx

  21. Jeg er slet ikke færdig med blogs, så jeg blev helt glad, da jeg fornemmede, at det var du heller ikke. Jeg vil glæde mig til at se mere til dig herinde også.

    knus og kram <3

  22. ❤️❤️❤️❤️❤️

    Kære Emily

    Dejligt med et indlæg. Jeg har i lang tid savnet dig og nogle af de andre damer på blogmediet. Det kan noget andet, at besøge de her internetlommer, man åbner med intention, og hvor der er mere dybde og ro. Slow content, hehe.

    Tusind tak, og jeg håber på mere, og også at du finder en god person at ilte de åbne sår med.

    Kh Reb

  23. Det er skønt at du er tilbage. Jeg har været inde at kigge mange gange, for at se om, du var der..…..og tænkte at du måske ikke kom tilbage 🙏🏻🌷🪷

  24. Hej Emily
    I dine billeder nederest – tænker det er snapshots fra Instagram. På billede 4 har du en sort cardigan/jakke på. Du står vist på et museum i Paris?. Hvor er jakken fra?
    Knus Tina

  25. Er det helt utænkeligt, at blogmediet får et comeback?
    Mon ikke mange bliver trætte af instagrams kommercialisering og at alt går så stærkt?

    Anyways, jeg har også altid godt kunne lide din blog. Dejligt med et post igen.

  26. Hvor er det dejligt at du er tilbage <3 Blogmediet kan altså bare noget andet end Instagram – ligesom avisartikler vs nyhedsupdates på sociale medier altså stadig vinder. Håber, at du vil fortsætte med at blogge, for du skriver så godt og det er altid en fornøjelse at læse med, blive inspireret osv. Velkommen tilbage :)

  27. Hvor er jeg glad for at du deler “Det bedste man kan sige” som årets bedste læseoplevelse🙏🏽Den handler jo grundlæggende om at overvinde sig selv🥰Jeg håber den vil inspirerer derude.