Ny pynt i pigekollektivets køkken. Guirlander med kvaster. Kan sikkert fabrikeres selv, men mine er (selvfølgelig, haha) købt på Etsy hos denne butik*.
Fineste udsigt fra Louisiana, hvor jeg var til litteraturfestival i torsdags. I kan stadig nå det i dag, se programmet her.
Fairy Chrys i anledning af Pride’n og fordi vi er vilde med blomster med neondetaljer.
Min søde Noise PR-kollega Cindie og jeg i matchende outfits under modeugen.
Virkelig anbefalelsesværdig burger hos Pixie.
Mine øjenbryns nye bedste venner fra øjenbrynsguruen Anastasia. Kan købes hos Beauty Avenue.
Den (næsten) forgangne uge har været travl og god med masser af arbejde og sociale arrangementer hver aften. To fødselsdage, masser af venindehygge og en tur på Louisiana er det blevet til og i aften står den på Simon Spies gallapremiere i Imperial. Så i fredags føltes det helt berettiget at dedikere aftenen til hygge med roomie og Penny, sofa, vegetarpizza og Sex and the City-maraton på sofaen. Og gå meget tidligt i seng. I dag er jeg helt alene hjemme (de er begge to rejst fra mig, til hver sin destination dog), for en meget sjælden gangs skyld, så skal prøve at nyde freden og roen, komme lidt videre med et oprydnings-/indretningsprojekt, måske lave et par ting fra denne liste (ikke at det regner, men det er også en god søndagsliste), ud på lang tur med Pletten og ellers forberede ugen der kommer.
*Mht. guirlanderne så endte det med at blive en lidt dyr fornøjelse, idet jeg måtte betale 210 kr. (for begge) i importgebyr, bare lige til info.
ENGLISH RECAP: Some of the little things that made the past week more fun, prettier and worth remembering.
Billederne er taget med Nikon D7100// Pictures taken with Nikon D7100
Lyder som en hyggelig søndag. :) Pinnede lige din “10 rare ting at lave på en regnvejrsdag” til efteråret. – Der var mange gode forslag, var især vild med den med vandpytterne ;) God søndag!
Tak og lige over :)
Mon dieu – nogle gange hader jeg at være vegetar ;-)
Haha… ja, det kan jeg godt forstå lige med den burger ;)
Ej, hvor er de skønne de blomster! Er de mon sådan fra naturens side, eller tror du de har fået lidt hjælp af en spraymaling? Spørger måske dumt, men her i det meget nordlige udkantsdanmark kan man ikke få så fancy blomster. Det er virkelig en af de ting der er nederen ved at bo så langt “ude på landet”: alle blomsterbutikkerne er så konservative og kedelige :-(
Ville elske at bo et sted hvor man efter job kunne svinge vej af et sted med store tykke buketter af dahliaer, pæoner, franske anemoner eller andet “eksotisk”. I min lille by har blomsterhandleren nærmest kun brændende kærlighed i potter og halvvisne røde roser…
Måske skulle du være den, der bryder “kedeligheds-tendensen” og åbner den vildeste blomsterbutik Lærke. Den der fede butik, hvor man kan få alle de flotte og smukke buketter. Det ville da være lidt cool! ;)
De er sådan ‘af sig selv’, så fine! Og jeg måtte også lige kigge en ekstra gang, så det er ikke et dumt spørgsmål! :) Æv, med kedelige blomster, men synes bestemt at du skal følge Halds råd og åbne en lækker blomsterbiks :D
Åhh det ser rart ud, det hele..Rigtig god søndag til dig og Penny :-)
Tak fra mig og Plet :)
Ih nogle fine billeder. Hvor redigere du dem?
Knus Nikoline
I Photoshop. Og mange tak :)
Fine ting som altid :) Mht. guilanderne fra Etsy, hvordan var leveringstiden så? Bare i fald man skulle bestille derfra… der er altid lidt med timingen, når det skal sendes langvejs fra.
God søndag :)
De var desværre rigtig, rigtig længe undervejs. Næsten 1 1/2 måned tror jeg. Så tror på alle måder det bedst kan svare sig at lave dem selv. Eller måske købe et andet sted (indenfor EU!). I så fald er ‘tassel garland’ det du skal søge efter :)
Det ser ud til at have været en vildt skøn uge! :-)
Det har det virkelig også :)
Jeg må vist snart en tur forbi Pixie – den burger ser god ud!! Ha’ en dejlig søndag – den lyder rar :)
SÅ god, kunne godt spise en lige nu ;) Tak og det var den :)
Dejlige billeder :-) Surt med importgebyret for guirlanderne, men de er jo vildt fine.. Dem kan man da kun blive i godt humør af at kigge på!
Tak! Ja, synes også (næsten) at de er det hele værd ;)
Så fint lykkedrys du kaster over din hverdag. De her indlæg er den lykkeligste slags inspiration.
Søndagsro er fantastisk. Især når man har udsatte projekter liggende rundt omkring. Jeg har også selv sorteret, ordnet, rengjort og sovet dagen væk. Og det er nu helt ok.
Tak <3
Sortering, ordning, rengøring og sovning (ja, ja ved godt at den ikke er helt gangbar) er ret ok ting synes jeg :)
Kære Emily
Jeg har lagt mærke til det nude sko du havde på til modeuge, hvor er de fine. Hvilket mærke er de? Jeg leder nemlig selv efter den perfekte nude stilet her til forår/sommer, som ikke er alt for pink.
Godt Nytår
De er såmænd ‘bare’ fra Zara :) Elsker dem og er lidt ked af at jeg ikke også købte dem i sort…