Før-billeder

Siden jeg kom hjem igen, har jeg på mærkværdig vis ikke haft flere allergiske anfald. Så forhåbentlig er det ikke noget herhjemme alligevel.
For nogle uger siden skrev jeg om, at jeg skulle have gang i et lille indretningsprojekt herhjemme, men kom aldrig i gang pga. allergien. Men har tænkt mig at gå i krig nu :) Nogle af Jer spurgte om før- og selvfølgelig efter-billeder. Og det synes jeg er en god idé, så her kommer et hold før-billeder.
Det er især min opbevaring i soveværelset jeg skal have lavet helt om på. Så skal væggene males hvide. Mit sofa- og spisebord skal males i to forskellige mintgrønne nuancer og stolene bliver sorte. Den smalle Audrey-plakat i stuen hænger der primært for at dække over nogle huller, så dem må jeg hellere fikse inden jeg maler. Og så en masse andre småting. Skal nok vise billeder hen ad vejen + når det hele er færdigt. For tager det nok lidt i bidder.
I dag har jeg haft en rigtig god sidste feriedag. Startede dagen med løbetur og har så ellers gjort rent, vasket tøj, pudset vinduer og vasket gulve til den store guldmedalje. Så nu skal jeg bare hygge og slappe af resten af aftenen, læse bog, spise laks m. broccoli og brune ris og så måske se lidt Paradise Hotel? Har ikke fået kigget på denne sæson endnu og synes altså det er lidt skægt. Det er min (ikke længere) secret shame. Kan måske lige så godt lægge alle kortene på bordet nu jeg er i gang; læser også Kig Ind :) Kan jo ikke sidde og være kulturelitær hele tiden, hehe.
Som den vakse læser måske har bemærket har jeg fået en ny plakat i den ene ramme over sofaen. Det er én Annika Lori (som er så dygtig) har lavet i forbindelse med Diamantnatten. Man kan købe den på Det Kongelige Bibliotek for 90 kr. Og det er jo egentlig en helt rimelig måde at få fin kunst på væggene, når man er studerende.
I får den lige igen :)
(Visited 1.823 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Dit hjem ser bare så skide hyggeligt ud.. Elsker at du har gamle og nye ting blandet sammen.. Det er sjældent folk kan få det til at fungere, men synes du rammer det godt!Ren hygge!Hilsen Camilla

  2. Årh hvor er dit hjem flot. Kan slet ikke forstå at du behøver at lave om. Jeg er helt vild med din stil.. Tak for lidt inspiration ;)

  3. Jeg glæder mig meget til at se spisebordet i mint. Det bliver SÅ flot, tror jeg. Godt farvevalg sammen med sorte stole.God blog :)Kh Katrine

  4. Hej piger,Tak skal I have ;) Er nu heller ikke fordi jeg er direkte utilfreds, men her har mere eller mindre set sådan ud i 4 år, så trænger til lidt forandring. Men det bliver mest i detaljerne, bare rolig, har hverken råd eller lyst til at smide det hele ud.Katrine – sejt at du er enig med at mint og sort er en god kombi, det tænker jeg også :)Klem Emily

  5. Din bogreol-tingest, hvor har du købt den henne? Har kigget på sådan en smart-ass fra IKEA, men den er ret lav i det ..lonhttp://livetsformel.blogspot.com/