
Sidste weekend købte jeg et figentræ. Det er egentlig til min gårdhave, men det er noget så dekorativt indenfor og skaber noget tiltrængt højde og dimension i min stue. Så indtil jeg får hængt billeder op (ok, nu skal det virkelig også snart være), så får det lov at blive boende. Her er heldigvis lyst nok til at det går og det lille træ lever i bedste velgående, men på et tidspunkt skal det rigtigt ud i solen. Især hvis jeg vil gøre mig forhåbninger om hjemmehøstede figner i sensommeren, hvilket så afgjort er på min agenda.
Der findes mange holdninger både for og imod til figentræer indendørs, men et tip er at det kræver mulighed for rigtig meget (og gerne direkte) sollys at have det indendørs. Et andet tip er at vælge den danske variant “Bornholmfigen” (Ficus Carica), der kan klare sig heroppe nordpå og endda kan overleve udendørs om vinteren. Sidst men ikke mindst bør man plante træet ordentlig ud i potten og ikke gøre som jeg og holde det indespærret i den lille plastikpotte det kommer i. Planter det ordentligt ud i potten i dag. Amager og halshug!
ENGLISH RECAP: I’ve just become the happy owner of a little fig tree that I plan to plant in my sunny backyard to be able to harvest my own figged come August. It’s a Ficus Carica “Bornholmfigen” which is of Danish origin and ideal for planting out in Northern Europe.

