Last minute dagens julegavetips

I går blev der ingen julegavetips, var simpelthen for sløj. Men I skal ikke snydes, så derfor kommer der hele 4 i dag til jer, der er lige så sent ude som mig :)

  1. Lækker ansigtscreme og læbepomade fra Rudolph Care, der er både Svanemærkede og øko-certificerede. Er fuldstændig forelsket i den svage duft og så er specielt cremen helt uovertruffen i det her vejr. Jeg har ikke brugt Rudolph Care så længe, men er allerede ret begejstret. Anti-stress cremen koster 495 kr. og læbepomaden 195 kr.
  2. Ørering fra Line & Jo. Købte den i sommer og har næsten haft den på hver dag siden. Der findes mange forskellige også mere enkelte og i andre materialer. Denne koster 350 kr.
  3. Pæn tandpasta fra Marvis. Fås i andre smagsvarianter/farver. Denne er fundet i Illum til 40 kr.
  4. Lækker kogebog med masser af fransk basis-mad. ‘Bistro’ af Stephane Reynaud.

Ville egentlig gerne have vist en masse af det jeg selv skal give i gave (har trods alt købt det meste), men de fleste af modtagerne læser med her, så den går desværre ikke. Tror det bliver den sidste omgang julegavetips i denne omgang. Er jo næsten for sent i morgen ;) Har dog selv liiiige et par ting jeg skal ud at købe og det er altså også hyggeligt med julegaveindkøb d. 23. Og skægt at se på alle de hektiske mænd, der er ude for at købe julegaver. Skulle egentlig have været i dag, men er stadig ret skidtmads. Heldigvis og vigtigst af alt har min mormor det meget bedre og kommer hjem i aften eller i morgen. Tak for alle jeres søde hilsner, det varmede :)

It’s almost Christmas so here are my last minute ideas for gifts. Gorgeous organic skincare from Rudolph Care, rough and pretty earpiece from Line & Jo, a tube of good old Marvis toothpaste and lot’s of delicious french recipes in ‘Bistro’ by Stéphane Reynaud.

(Visited 315 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Eeej, jeg elsker bare øreringen fra Line&jo. Den står på min ønskeseddel, så må da lidt håbe, at der er nogen der har set dine julegavetips :)

    /Stine

  2. Hej Emily :)
    Dejligt at høre med din mormor.
    Hvor har du købt din Line&Jo ørering? Og har du egentligt ikke flere øreringe fra det mærke?
    Måske man kunne lokke dig til at vise hele din smykkesamling en dag?

    Knus Emma

  3. Tandpasta fra Marvis er rigtig pænt – og jeg plejede at elske, hvordan det pyntede på mit badeværelse, lige indtil jeg fandt ud af, at det var fyldt med parabener :(

    1. Oh, no! Kigger faktisk på alting, men har aldrig tjekket den. Avs ja, kan godt se at den nærmest har hele dynen, æv! Så må den nøjes med at være til pynt :(

  4. elsker øreringen, den står også på min ønskeliste og jeg håber på at den ligger under træet i morgen aften ;)
    Jeg tænkte på hvad du har i det andet øre, når du har øreringen på. Har du en anden ørering eller har du slet ikke noget i? :)
    God jul!

    Hilsen Kirijo

  5. Øreringene fra Line & Jo står også højt på min ønskeliste. Uh, jeg krydser fingre! Og hvor ser kogebogen dog også lækker ud. Det er først gang i flere år, at jeg ikke har skrevet nogen kogebøger på min ønskeseddel… men det skulle jeg måske have gjort alligevel! :-)

    Rigtig glædelig jul.

    /Tess

  6. Jeg sidder her og tænker… TANDPASTA.. Hvem ville blive glad for en flot tandpasta? Altså jeg ville synes det var en sjov/sød gave, men ville være lidt ligeglad med om der står colgate eller Marvis på den.. :)
    og slet ikke for at kritisere dit indlæg, for super fed ide med ideer til andre. Men ville bare gerne høre nogle meninger om hvad man ville synes om at få en tandpasta?

  7. Ih håber I får øreringen piger, er så glad for min! Mht. hvad jeg har i det andet øre, så har jeg som regel to ørestikkere i (har to huller i hvert øre – eller har også et for oven i det ene, så egentlig fem ialt). Enten nogle helt simple stjerner/stifter i samme farve eller også noget helt andet. Der må gerne være lidt rod for min skyld og jeg blander gladeligt guld, sølv, oxideret sølv etc. :)

    Maria – hmm… ja det er jo nok en smagssag :) Har selv både fået og givet den i gave (som en lækker lille ekstragave) og er altså selv blevet glad og det samme er dem jeg har givet den til. Men jeg er også en detaljerytter og en æstetiker og jeg bliver simpelthen bare glad af (også) at kigge på en pæn tandpasta, så for mig er det lækkert.
    Men kan altså sagtens forstå at mange tænker ‘jamen det er jo BARE tandpasta’, så det er nok ikke lige gaven til dem, hehe. Glædelig jul!