Jeg har haft en vaskeægte off-dag i dag. Sådan en hvor man aldrig rigtigt vågner eller kommer ind i kampen, uanset hvor hårdt man prøver. Sådan en hvor man åbner en mail, kigger på den, markerer den som ulæst, fordi man ikke lige kan overskue at svare, åbner den igen, stirrer lidt på den for så at markere den som ulæst igen. Og hvor stort set samme scenarie udspiller sig i forhold til alt andet, man burde lave og man ender med ikke at få noget som helst fra hånden.
Der er ellers ikke noget i vejen overhovedet. Jeg har sovet godt, haft en rar morgen og er egentlig i godt humør. Men det er alligevel som om, jeg fuldstændig har fået det forkerte ben ud ad sengen i dag. Og aldrig har fået det rigtige med ;)
Jeg har efterhånden lært, at man bare har sådanne dage af og til. Og at det er okay. Det er vildt irriterende og lidt frustrerende, men omvendt tror jeg måske også, at det er hjernens måde at bede om en lille pause på.
I går eftermiddags blev jeg i øvrigt mødt af den sødeste Hus Forbi-sælger, da jeg forlod min lokale Super Brugs efter at have handlet. Han ønskede mig en “Rigtig dejlig aften” og det med sådan en omsorg, et nærvær og glimt i øjet, at jeg ikke kunne lade være med at blive oprigtigt glad. Den noget opgivende og eftermiddagstrætte småbørnsmor bag mig fik samme tur og hun gik smilende derfra.
Det synes jeg var tankevækkende. Husk lige at smile til og være rare overfor hinanden. Det er energi, der smitter :)
Desværre kan jeg ikke kigge hver og en af jer i øjnene, men derfor vil jeg alligevel gerne ønske jer en rigtig, rigtig dejlig aften alligevel <3
