Things I like

Jeg kan rigtig godt lide:
Tohi’s mørke chokolade, specielt den med Earl Grey. Og min orange kop fra Warszawa…

… min mors rugbrød og knækbrød, må se om jeg kan lokke opskrifterne ud af hende…

… mit ‘modeugeskema’, der er helt perfekt, hverken for meget eller for lidt og lige det jeg gerne vil…

… at jeg har fået ryddet grundigt op i mit skab, oh boy hvor gjorde det ondt indeni mig, men…

…. jeg håber at der er nogen af jer, der vil give mine ting et rart nyt hjem? I så fald så kig forbi Fashion Flea i Nørrebrohallen på lørdag, hvor jeg har en stand sammen med Kia…

… noget af det jeg allerbedst kan lide, er når J tegner/skriver små sedler til mig eller skriver et af mine skøre kælenavne med ransom-magneter på vores tavle…

… og så kan jeg også stadig rigtig godt lide kopkager. På trods af al hypen og også selvom det er (alt for) længe siden jeg selv har bagt. De her er fra Illums bager og rigtig gode…

… det var bare det ;)

Nu vil jeg ræse ud i modeugen. Starter let med Stine Goya for Weekday visning og launch af A Key for Change i dag. Og en ordentlig omgang spinning og bodypump i fitness i aften. For hvis ikke jeg får trænet, så mistrives jeg og det er rigtig dumt, når man har travlt og mange bolde i luften. I morgen går det for alvor løs for mig med shows fra morgen til sen aften, glæder mig :)

Jeg håber I allesammen får en rigtig dejlig dag, jeg tjekker lige ind med en lille outfit-post senere.

Klem
E

Random stuff i like: Organic Earl Grey chocolate from Tohi, my mom’s rye bread and crackers, funny names in ransom magnets, cupcakes, the perfect (for me) schedule for Copenhagen Fashion Week and the fact that I’ve managed to clean out my closet :)

(Visited 251 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. De ting kan jeg også godt lide.. Det er rart. Plejer dog at bage mine kopkager selv, synes dem man køber er så store, og det kan min mave slet ikke tåle :-)
    Hvis ikke du får fat i opskriften på knækbrødet, må du sige til, for jeg har den bedste opskrift :-D

  2. Nøj, sikke et rart indlæg. Sådan nogle vil vi gerne se mange flere af, jeg har lige fundet ud af – at jeg slugte det hele, råt. :-)

  3. Hej Emily!
    Din kalender, sidder den i storage it fra urban outfitters? har nemlig selv købt storage it og leder efter en kalender til den :)

  4. Er SÅ misundelig over, at du skal ud og kigge på SG og Weekdays samarbejde. Øyyyy !
    Sad med næsen trykket flad på skærmen, for at få det hele med på SG bloggen :-D

    God dag, søde Emily !

    /Linda

  5. du tager simpelhen de fineste billeder!! :-)
    .. og hvis du får din mor til at dele opskriften på knækbrød med dig.. ja.. så er jeg sikker på vi er flere der gerne vil have fingerne i den! :)

    /M

  6. Sikke et hyggeligt indlæg :)

    Hvor er din skønne kalender fra? Lige sådan en jeg går og leder efter..
    Hvis din mor ikke vil af med den hemmelige opskrift, så har jeg en super nem og lækker opskrift – og de ligner meget din mors når de er færdige :)

  7. Jeg elsker også mine små køleskabsbogstaver – det er vildt hyggeligt at skrive beskeder til hinanden, og huskelisten får pludselig et lidt federe look med de forskellige bogstaver end en krøllet lap papir med kruseduller. Og jeg elsker chokolade og cupcakes af enhver art – hyggeligt du siger kopkager i fordansket version:-)

  8. Åh hvor dejligt at I kunne lide denne slags indlæg, det synes jeg nemlig selv er rigtig hyggeligt og rart :)
    Og de af jer, der tilbød at sende knækbrødsopskrifter skal endelig ikke holde jer tilbage! I må meget gerne sende dem :D

    Chokoladen køber jeg i Helsemin. Den overfor Hovedbanen ;)

    Kalenderen er fra Urban Outfitters og er i samme familie som ‘Storage.it’ (og ligger faktisk også i et ‘Storage.it’ cover, da jeg synes det er pænere end det der var med selve kalenderen). Se mere her: http://www.emilysalomon.dk/?p=1848

  9. Ej, Emily! Var det mon det rugbrød, som du kom til skade på? :D :D

    Vi ses i morgen, tak for en herlig dag i dag. :)

    Kram

  10. Enig, enig. Totalt favorit indlæg. Er magneterne også købt i urban outfitters? Og kan du huske prisen ca.?

  11. Her er en opskrift på noget VILDT godt knækbrød:

    Ingredienser:
    1 dl. havregryn
    1 dl. sesamfrø
    1 dl.hørfrø
    1 dl. solsikkefrø
    evt. 1 dl. græskarkerner
    3 1/2 dl. hvedemel
    1 tsk. bagepulver
    1 1/2 tsk. salt
    1.dl. rapsolie
    2 dl vand

    Fremgangsmåde:
    Dejen skal være LIND- ellers LIDT mere vand.
    Bagepapir – Halv-portion dej – dejen trykkes ud på bagepladen – Læg bagepapir over dejen -Dejen rulles ud med en kagerulle.
    Bagepapiret tages af. og dejen skæres ud i knækbrødskiver.
    Portionen rækker til to plader
    Varmluft 180 grader – alm. ovn 200 grader i ca. 20 – 25 min.