Nogle mere og mindre realistiske ønsker og sager, som jeg har i kikkerten denne uge. Og nu er det jo snart jul (YAY!), så om ikke andet er det også på tide, at begynde at stykke sammen til JULEØNSKELISTEN. Ja, ja jeg er et (meget lille) barn, når det kommer til den slags.
Men ikke desto mindre, er det altså et meget godt tip at begynde at samle ønsker til bunke nu (og gerne i løbet af året), sådan at man ikke er helt ‘øh bøh’, når ens velmenende familie og venner, beder om en ønskeseddel i starten af december. Og man som resultat ender med at få mystiske/generiske/kedelige ting, fordi man ikke kunne komme på, hvad det egentlig var man ønskede sig.
Det er bare at oprette en note i ens telefon eller en kladde på mailen og fylde løbende på. Jeg har både én med ting jeg selv ønsker mig og én med gode gaveidéer.
- En bananpalme – måske jeg bare skulle flytte ind i botanisk have
- Rulamsjakke fra Acne Studios – Drømmejakken over dem alle. Keep dreaming. And saving…
- Skuldertaske med leoprint fra Leowulff
- Stribet badedragt fra Topshop – Fordi det bliver sommer igen. Og fordi jeg skal til Thailand i slutningen af november :)
- Grøn t-shirt fra ba&sh – Pæn og overskuddet går til (den franske ekvivalent af) Støt Brysterne.
- Papmaché-reglen
af Hella Joof – Alle taler om den og jeg vil også være med.
- Lillefingerring i sølv fra Julie Sandlau – statementring til den mindste finger.
- Cropped jeans fra J Brand – bootcut + crop er det nye.
- Ankelstøvler i lak fra Filippa K – også pæn i brun ruskind.
- Stropkjole i fløjl
fra Na-kd – god til sæsonens kommende fester eller måske endda til hverdag med en rullekrave under.
indeholder reklame i form af affiliatelinks
