Og nu med blazer. Hvabehar? Det er ellers en beklædningsgenstand, som jeg lider af ulykkelig kærlighed til. Hvor jeg altid synes det ser topsmart og tjekket ud til andre, men hvor jeg selv føler mig klædt ud (på den dårlige måde) så snart jeg smyger skuldrene i en. Som om jeg prøver at lege voksen med forretningssans. Men så fandt jeg denne her. Og nu har jeg da i alle tilfælde én lykkelig blazerhistorie på samvittigheden (hvis I er uenige må I skåne mig og lade være med at sige det højt) og måske der skal flytte flere blazere ind i fremtiden, nu hvor isen er brudt. #overmodig
Synes det er sådan et godt item. Og forstår godt hvorfor det på alle sådanne lister er en garderobeklassiker man bør have. Kast den over en hvid t-shirt og et par jeans og voilà, ser man ud som om man har gjort sig umage på den afslappede måde. Synes man stadig det er for voksent, så tilsæt kjole, Vans og skør, lilla hue ;)
Reklamelinks:
Blazer | Erdem x H&M
Tee | Levi’s
Kjole | By Malene Birger
Sneakers | Vans
Taske | Simon Miller
Hue | Ganni
Foto: Julie Bjarnhof









