Weekend-tid

Billedet er herfra, hvor man også kan blive klogere på krystaller. Jeg flirtet lidt med de smukke sten, mest fordi jeg synes de er den pæneste slags nips, men kan også godt lide tanken om at fylde mit hjem med lidt mystik og god energi.

I skrivende  stund sidder jeg (midlertidigt) oprejst i min sofa, pakket ind i dyne og med computeren i skødet. Med computerpudedims under selvfølgelig, skal ikke have Mac-Stråler lige ned i min hooha. Jeg har gode gammeldags tømmermænd ovenpå et brag af en firmajulefrokost i går. Føler mig virkelig heldig over at arbejde sammen med de utroligt søde og festlige (og dygtige) damer hos Rudolph Care. 17 damer i flok og alle er bare optur. Ikke noget tøsefnidder eller sladder eller hvisken i krogene. Det burde være en selvfølge, men det ved jeg desværre også fra mange jeg kender, at det slet ikke er (hverken på rene kvindearbejdspladser eller blandede), så derfor er jeg nu alligevel taknemmelig.

I aften står den på endnu en julefrokost. Vi har ‘afslutning’ i min madklub, Pigerne fra Bryggen, hvor vi ca. en gang om måneden er ude at spise på en ny restaurant, café eller snask på Islands Brygge. Vi har været vidt omkring og indtil videre har The Fat Pike nok været den bedste spiseoplevelse herude på Amagers nordvestkyst (jo, Bryggen er Amager, også selvom mange bryggeboere af en eller anden årsag har tralvt med, at det ikke er). Men i aften er det den store finale og derfor flotter vi os og har tømt sparegrisen, for vi skal på Alouette. Manner hvor jeg glæder mig. Jeg er nærmest nabo til den ombejlede restaurant i de smukke lokaler i Sturlasgade, men har endnu ikke haft æren af at gæste den.

Og så glæder jeg mig (næsten endnu mere) til at Nikolaj kommer hjem igen i morgen. Jeg har været græsenke i en uge, mens han har været på arbejde/ski i de østrigske alper og selvom det til en start var ganske hyggeligt med et par alenedage, så savner jeg ham helt vildt nu. På en lidt pinlig og teenageforelsket måde. Det føles nu egentlig meget rart.

Jeg håber, at jeres weekend også bliver af fineste slags. Hvad end den er fuld af julefestivitas, gode spiseoplevelser, gensyn eller slet og ret bare en dejlig stak ingenting ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

“This is just my face”.

5 råd alle kvinder kan have brug for at høre i ny og næ.

Danskerne er ellevilde med streetfood. Denne artikel er lige så morsom, velskrevet og underholdende, som den er lang. Læs den.

Når smoothie bowls tages til helt nye højder – wauw og hvor ville jeg blive imponeret, hvis jeg fik sådan en serveret!

Har du læst historien om Kronprinsesse Mary og hendes hvide sneakers i Vogue?

Og skal vi lige blive i det royale tema? Grevinde Alexandra er nu sprunget ud som sangerinde.

Nemme glutenfri boller? Ja tak!

Nyheder (om noget gammelt) fra det ydre rum.

Når verdens mest uheldige and er på tur i det jyske, nærmere bestemt i Klitmøller – surfernes paradis i Thy. Ret skægt!

12 gode vaner for kvinder med PCOS.

Hvilke følelser får klimaforandringerne frem i dig?

Bliv klogere på Pussy Riot.

Har du tid og lyst til noget sødt i weekenden? Her er bagedyst-dommerens bedste råd til at excellere i pandekagebagningens kunst.

De 30 bedste sange at løbe til.

(Visited 3.961 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Alouette er en magisk oplevelse på så mange niveauer. Maden, det fineste værtskab, lokalet. Det er alle pengene værd. Glæd dig! :-)

  2. Hej Emily
    Jeg er på jagt efter en computerpude til mine piger og vil høre, hvilken en du har, og om du kan anbefale den.
    På forhånd tak :)

    1. Kære Kirsten
      Beklager det sene svar. Ved desværre ikke hvor vores er fra, det er en gammel sag, min mand havde allerede da vi blev kærester. Men jeg tror Ikea har nogle.
      Klem
      Emilt