Jeg har startet lørdagen med at blive forkælet med overdådig morgenmad med bl.a. french toast hos mine forældre. Og lidt strikkeskole hos min mor. Om lidt skal jeg til undervisning med Penny (jo, jo gamle hunde kan også gå til træning) og i aften holder jeg julefrokost med nogle af mine yndlingsdamer, det plejer at være et hit, hvis ellers vi kan holde gode miner til slet spil under pakkelegen ;)
I morgen skal jeg ingenting. Altså andet end at gå en tur, julehygge lidt og gøre rent.
Med andre ord en ret så herlig weekend. Det er i alle tilfælde, hvad der er lagt i kakkelovnen til. Hvad skal I begive jer af med? Julefrokoster og klippeklistre? Influenzapleje og seriemaraton?
Uanset hvad ønsker jeg jer den bedst tænkelige weekend ♥
Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:
Savner du også Den Store Bagedyst? Her er et fraklip, der fik mig til at ønske at der var flere afsnit.
Overvej disse 5 ting, hvis du hele tiden er træt.
Når børnetegninger bliver til virkelighed. Hahaha!
Anne P. giver julegavetips til dig, der skal købe gave til en nybagt mor.
Denne her har jeg selv købt i julegave til næsten alle damer, jeg kender. Verdens bedste body lotion og universalgaven til (sviger)mødre, (gravide) veninder m.fl.
Bliv klogere på ansigtscremer.
Det er ikke altid nemt at huske alle de gamle julesalmer… Måske disse fine sanghæfter kan hjælpe jer, når I går rundt om træet juleaften?
6 taktikker til et mere positivt mindset.
Knækker dit hår nemt? Her er 7 ting du bør undgå.
Måske du har brug for inspiration til et nyt sted at holde nytår?
Hvis du kan lide nytårsfortsætter er her inpiration til 19 sjove af slagsen, der med garanti vil gøre 2019 mere festlig.
Så fine artikler du har fundet. Jeg er især vild med budene på nytårsforsættere og når børnetegner bliver til virkelig :D
God weekend!
Ja de er så hyggelige <3 Kram E
Hej Emily
Jeg kan ikke finde diskussionsoplægget for Syv sind i Læseklubben – skulle det ikke komme den 15.? :)
Kære Helle, det er lige en my forsinket, men kommer på onsdag :) Glæder mig til at høre, hvad du syntes. Klem Emily