I hospitalstasken

Da jeg lagde en lille snas ud af, hvad jeg var ved at pakke i den såkaldte hospitalstaske (den man har med til fødslen med sager til både mor og barn) på stories på insta, var I så mange, der spurgte om ikke jeg ville dele, hvad jeg har pakket, at jeg tænkte at det fortjente sig eget blogindlæg.

Jeg har jo ikke prøvet det før, så jeg er langt fra ekspert. Jeg er selv gået ud fra andres lister til samme og så selvfølgelig mine egne præferencer. Årstiden har selvsagt også noget, at skulle have sagt. Jeg har således hverken pakket varmt tøj i overflod til mig selv eller Tarzan. Dog har jeg nappet et par uldsokker med til mig selv + en varm trøje, da det efter sigende er essentielt ift. amning ikke at få kolde tæer eller babser.

Jeg har pakket i to tasker, en til mig og en til ham. Og har så prøvet at pakke med små ‘tasker i tasken’ (stofnet osv.), så det hele ikke ligger i en pærevælling og så det er nemt for Nikolaj at finde og have overblik over. Hvis vi ryger hjem efter de fire timer, som nu er kutyme på Rigshospitalet –  også for førstegangsfødende – så får vi nok ikke brug for så meget af tøjet osv. Men skulle vi få lov at blive lidt længere eller af den ene eller den anden årsag blive indlagt, så kan det nok blive rart med lidt ekstra tøj osv. til både mig og baby og derfor har jeg pakket det. Større sager som ammepude og lignende får dog lov at blive i bilen. Så må vi hente det, hvis vi skal være der længe nok, til at der bliver brug for det.

 

 

Til mig

  • Mobil + oplader
  • Vandrejournal + sygesikringsbevis
  • Fødselsønskeliste/samarbejdspapir til jordemoder, i 2 eksemplarer
  • Løst tøj, sæt
  • Løs kjole at tage hjem i
  • Pyjamasskjorte, lang
  • 2 amme-bh’er
  • Facial spray + læbepomade til undervejs
  • Hårelastikker + spænde
  • Sutsko
  • Morgenkåbe/kimono
  • Uldsokker
  • Trusser, store + efterfødselsbind
  • Evt. en rulle blødt toiletpapir
  • Striktrøje
  • Ammeindlæg

 

Snacks

  • Barer, Mät og Ganefryd (med nem energi fra dadler)
  • Chokolade
  • Miks af nødder, tørret frugt, kokos, kakaonibs
  • En frugtpose med udskåret frugt (hvis vi når det)

 

Toiletsager

  • Tandbørste + tandpasta + tandtråd
  • Shampoo + balsam
  • Rens + creme
  • Bodylotion
  • Micellevand
  • Kontaktlinser
  • Deo
  • Vatrondeller
  • Hårbørste
  • Tørshampoo
  • Brystvortecreme
  • Evt. ’tisseflaske’/spray

 

 

Til baby

  • 2 huer
  • 3 sæt tøj str. 50 + evt. en lille trøje
  • 3 x stofbleer
  • Sokker + ‘scratch mittens’
  • Vatrondeller + Olivy rens
  • Mommy & Me balm
  • Tæppe
  • Dyne + betræk (lad blive i bilen)
  • Ammepude (lad blive i bilen)

Ps. Nikolaj har også pakket lidt til sig selv. Snacks, tøj, toiletsager, højtaler, kamera m.m. Og så lidt til (at passe på) bilen ;) Håndklæde, sort sæk, brækpose og sidst men ikke mindst autostol.

(Visited 24.376 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

80 Kommentarer

  1. Jeg fødte sidste år under hedebølgen – godt nok på Aalborg. Vi havde en køletaske med med juicebrikker, kakaobrikker og de små dåser cola! Jeg tyllede en kold cola med sugerør da jeg lå med min datter på maven og blev syet. Shit det var godt! Vi havde også pølsehorn med hvilket ikke var nødvendigt for man får tilbudt rigtig fin mad på Aalborg og jeg spiste ikke noget under.. Ellers brugte jeg intet af mit medbragte. Jeg var indlagt i 44 timer og der var bind, bleer og babytøj til rådighed. Jeg levede i en løs kjole og uldsokker. Jeg havde også pakket en masse toiletsager til mig selv men brugte det ikke.

    1. Puha, den har været hård i den varme. Satser også sådan på, at ham her lige venter til i morgen eller slutningen af ugen, så det ikke er helt så varmt. Men smart med køletaske!
      Knus E

  2. Jeg har to børn. Den ene født på et hospital. Jeg havde pakket en del toiletsager, men brugte absolute intet. Oplevelsen af at blive mor var så overvældende og fødslen var lang (1 gang) så jeg var fuldstændig ligeglad med alt efter baby var født. Så længe han havde det OK, så glemte jeg alt andet – ville bare hjem i en fart. Overskuddet var til intet udover baby. Ikke for at kritisere dine valg, men bare for at forberede dig på at måske ikke det store overskud er der, når først baby ankommer.

    1. Det kan jeg så godt forestille mig. Tænker heller ikke jeg egentlig får brug for det store, men på en eller anden måde føles det nu rart at have pakket det. Stort kram E

  3. Hvor er det fint, Så er I klar! Tror det er så individuelt hvad man har brug for og lyst til – fødte sidste år, det allermest vigtige er at I har hinanden. Alt det andet, det går! Vil bare sige rigtig meget held og lykke og god arbejdslyst Emily! Hold K du skal glæde dig. Vi har lige holdt 1 års fødselsdag for vores “lille” pige i dag, og er ret så følelsladet og tankefuld disse dage. Hold op hvor går tiden stærkt! Nyd det, tud, grin, græd, råb. Det er så vildt at man kan skabe et barn. Kæmpe kæmpe tillykke <3 Glæder mig til at “møde” Tarzan :)
    PS. Jeg fødte først 41+2. Det var de længste dage i mit liv op til… Jeg var i så dårligt humør x) Træt, kedede mig, gad ikke være social, understimuleret, spændt, havde ubehag i kroppen, hormonel.. High five! Lige om lidt ligger han i dine arme, og det føles som om han altid har været her.

  4. Stort tillykke med alt det fantastiske, som venter (meget kort) for ude :-)

    Jeg fødte min søn i august sidste år, og nøj hvor vi havde slæbt for meget med på hospitalet ? Glemte alt om rens og læbepomade i de dage.

    Et par tips: Medbring et tyndt svøb. Det er genialt til at bruge som tæppe i varmen, krøllet sammen som “side-support” i vuggen, svøb til en baby-burrito, hvis han er urolig mm. Jeg bruger vores hele tiden! De fåes i samme stof som stofbleer, og særligt CamCam laver fine versioner.

    Jeg fandt hurtigt ud af, at baby-vatrondeller suger alt for meget Olivy og generelt bare er for store i størrelsen. De kan selvfølgelig halveres manuelt ? Anbefaler varmt mesoft fra apoteket. Super gode stykker kompres i enten 7,5×7,5 eller 10×10 cm, og 100 stk koster kun 15 kr.

    Kh Rikke

    1. Haha… ja, kan godt forestille mig, at det meste er overflødigt. Og især hvis vi ryger hurtigt hjem…
      Tyndt svøb er nu pakket. Tak for tips <3
      Knus E

  5. Jeg begik den forfærdelige fejl kun at tage nødder, frugtbarer osv. til fødslen.
    Det var det sidste, jeg havde lyst til, da jeg gik i fødsel.
    Jeg kan kun anbefale masser cola og juice ?

    1. Haha… noteret. Men jeg kan ikke så godt lide cola og juice normalt…. hmmm… men måske jeg skal udvide sortimentet lidt ;) Kram E

  6. Vi pakkede ikke rigtig noget.. et sæt tøj til baby og en pakke gifler – som jeg insisterede på at give til jordemoderen for hun havde sikkert haft en lang vagt allerede og trængte til lidt energi! Jeg er åbenbart en meget høflig føder… ?

    Anyway, jeg syntes ikke vi manglede noget. Andet end en ble til baby, det fik man åbenbart ikke som fødende på Riget.

    1. Haha… ej hvor sødt <3

      Men what? Ingen ble til baby, det troede jeg da ellers de havde?!
      Knus E

      1. Fødte på Riget sidste år, og der var både bleer og bind til fri afbenyttelse. Lyder mærkeligt at de ikke skulle have det? Det kommer måske an på hvor man ligger? Måske man selv skal have på patienthotellet? Vi var indlagt et par dage.

        1. Ja, har også forhørt mig hos dem jeg kender, der har født der for nyligt (indenfor de sidste to måneder) og de siger der er… Kram E

  7. Kan anbefale en kold, læskende drik ( eller faktisk flere) – for under det hårde arbejde syntes jeg tørsten fyldte mest. Og gerne noget med god energi i, for det får du brug for ?

    1. Modtaget. Er ikke normalt til andet end vand, så tænkte at vand og så hospitalets saftevand ville være nok, men kan godt være at jeg skal overveje andre muligheder også :) Knus E

  8. Helt enig i at cola er genialt til efter fødslen! Og et tyndt svøb er også godt at have her i varmen hvor en babydyne er for varm. Også bare rigtig meget held og lykke, det er det største og vildeste du kommer til at opleve! Jeg fødte min nr 2 for 2 mdr siden og drømmer allerede om nr 3, men den er min mand ikke helt med på :-) Håber du får en fin fødsel uden komplikationer, glæder mig til at høre om den og lille-manden.

    1. Svøb er nu pakket! Tusinde tak, hvor er du bare sød og sejt, mht nr. 3, måske du kan overbevise ham ;) Klem E

  9. Held og lykke med fødslen :-) Fødte min søn i september 2018 og var indlagt en tid efterfølgende, da han var noget tidlig på den. Nåede ikke at pakke hospitalstaske selv, da han jo kom før tid. Min kæreste kørte hjem efter dét, som han mente, at jeg ville få brug for under indlæggelse . Her iblandt havde han købt en masse magasiner, “hvis jeg nu ville hyggelæse lidt”. Det var ikke liiiige det, der var mest tid eller lyst til???‍♀️

    1. Haha… de kære mænd ;) Nu er jeg ekstra glad for at jeg har pakket den. Håber at alt i øvrigt gik fint hos jer <3 Kram E

  10. Åh hvor er det spændende!
    Jeg tog lidt nettrusser og efterfødselsbind med hjem fra hospitalet. Det kan anbefales.

  11. Jeg fik kun brugt min tandbørste i toilettasken – en gang i mellem – da jeg fik min søn! Man bliver så ligeglad med sit udseende! Tag noget bland-selv-slik med, hvis I skal ligge det i nogle dage!

    Nysgerrigt spørgsmål: Hvorfor føder du på Riget? Troede at man fødte på Hvidovre, når man bor på Amager. På Hvidovre får man jo to dage på barselsgangen som førstegangsfødende – et rigtig godt tilbud. Respekterer naturligvis fuldt ud, hvis du ikke har lyst til at svare af private årsager?

    Ha’ en forrygende fødsel! Det bliver sandsynligvis den vildeste oplevelse i dit liv, og jeg ønsker dig alt godt!

    1. Du har helt ret, hører til Hvidovre. Det er vist en normeringsting. Havde bedt om Hvidovre, men blev visiteret til Riget. Altså fordi de fordeler de fødende, så der i spidsbelastede perioder som sommeren, er størst chance for at der rent faktisk er plads, der hvor man skal hen. Så går ud fra at Hvidovre allerede var ‘fyldt op’ omkring min termin.
      Tusind tak <3 Klem E

  12. Ser så fint ud! Olivy rens er virkelig lækkert, men jeg kan ikke få det til at fungere med vatrondeller, der kommer ligesom vat fnuller overalt fordi Olivy er en creme der skal ‘trækkes lidt ud’ (fordi den er tykkere end en væske). Du kan købe nogle små firkantede engangs servietlignende ting der virker super godt til det produkt på apoteket :-)

  13. Kæmpe held og lykke? er nærmest helt misundelig på at i skal have denne oplevelse for første gang??☺️ Det er noget helt særligt. Vil lige komme med en lille anbefaling til babserne. Ammeindlæg fra Lansinoh, absolut de bedste, blødeste og tørreste??

  14. Intet som at pakke til fødslen og efter, forventningens glæde er fantastisk. Og jeg tror på, det er et vigtigt ritual især første gang.
    Kun ment som en kærlig sidenote: skift evt. det ene sæt babytøj i str. 50 ud med str. 56, kun for en sikkerheds skyld. Ved godt, han ikke kommer til at være en gigant – som du selv har skrevet flere gange, men mærker/tøj/modeller kan variere så meget og babyerne passer str. vidt forskelligt ❤️

    1. Enig. Begge mine er skønnet op mod et kilo mindre, end de vejede ved fødslen (jeg føder tilsyneladende store børn), og var samtidig lange. Derudover er det nemmere at give tøj på, der er lidt for stort frem for lidt for småt ;)

      Rigtig god fornøjelse med fødslen. Det er det vildeste, fedeste og hårdeste, og kvindekroppen er for sej!

  15. Din liste ser meget realistisk ud, i forhold til hvad vi brugte, vi var indlagt i tre døgn :)

    Hvis i har en babynest ville jeg smide den med i bilen, så kan han sove i din seng, i stedet for de der klare krybber.

    Og så er kleenex meget blødere end toiletpapir. Og streg “evt.” før det! ? Jeg fødte uden bristninger, men av alligevel de første dage!

    Og så ville jeg tage Panodil og ipren med. Det bruger jeg aldrig. Men lige der gjorde det at jeg kunne sidde op og amme. Vigtigt!

  16. Vi havde pakket en heeel masse ned, men brugte stort set intet af det… Var super glad for de små brikker med æblejuice, vi havde med, til sidst i fødslen, hvor jeg var helt lav på energi. Og ikke mindst baby dynen (fødte i december) ?

    Må jeg spørge, hvor det fine hårspænde er fra?

      1. Tak :-)

        Det skal lige siges, at vi var indlagt 48 timer efter fødslen… Men levede i hospitalsskjorte(r), indtil vi skulle hjem. Og brugte ikke andet end et enkelt sæt tøj til vores søn, da vi skulle hjem ❤️

  17. Slutter mig til koret af folk som endte med ikke at bruge noget som helst fra tasken – vi fik den ikke engang op af bilen. Men var der jo også kun i 4 timer efter fødsel :)

    Tror dog det er vigtigt at pakke den, da vi trak meget på snacks osv. fra den de følgende dage derhjemme. Men baby og jeg havde dog ikke tøj på, mere end højst nødvendigt. Vi sad bare med åben badekåbe og var hud mod hud. Dog begge i ble ;)

    Mega held og lykke. Jeg havde en relativt let fødsel, men vil først her seks måneder senere beskrive det som en stor oplevelse. I situationen var jeg stolt af mig selv og lykkelig for min baby, men også ret overbevist om at jeg aldrig ville gøre det igen. Så man oplever det så forskelligt. Håber vi får lov at høre lidt om din oplevelse. Det er lidt kvinders udgave af krigshistorier :)

    1. Nej, hvis vi ryger hjem efter de fire timer, så bliver det nok også kun lidt tøj til mig og ham, der bliver nødvendigt ;)
      Men ja, så rart at have den pakket, det giver mig på en eller anden måde en ro.
      Tak for at dele. Kram E

  18. Yes – du kommer helt sikkert ikke til at mangle noget og listen kan også bruges til et weekendophold ;-) men mentalt gør det godt at pakke til turen. Vil bare sige at snickers og kakaomælk kan noget! Især snickers: fedt, salt, sukker og nødder! Det er lige hvad man skal bruge for at få blodsukkeret op igen! Det bliver spændende… om det bliver en god oplevelse eller en mere dramatisk ved man ikke, men i tilfælde af det sidste så glemmer man hurtigt!

    1. Haha…. nej vel? Men ja, det er sgu meget rart om ikke andet at føle sig klar og forberedt på pakkepunktet, når alt andet er lidt oppe i luften. God idé med Snickers, dem kan jeg rigtigt godt lide, så sådan en må vist med. Klem E

    1. Det kan være en helt almindelig vandflaske eller en drikkedunk, som man fylder med vand og mens man tisser, kan man skylle underlivet. Det gør det mindre smertefuldt under toiletbesøg, hvis ikke man kan bruge en håndbruser imens (det kan man fx inde på sygehuset men ikke altid derhjemme, hvis bruser er for langt væk fra toilettet).

  19. Kan helt klart også anbefale at tisse i badet? virkelig, gør det når jordemoder forlanger den første “tår” – hjælper meget bedre end skylleflasken. Gjorde det også de første par gange efter og mærkede intet trods 2. grads bristninger. Held og lykke?

  20. Nogen årsag til du ikke har en sut med ?
    Begge mine nægtede og den første var jeg ikke insisterende / tålmodig nok…med det resultat at han 6 uger efter begyndte at sutte på finger (fint tænkte jeg naivt så bliver den aldrig væk) med det resultat at han fik skæve tænder og trykket ganen op så han den dag idag læsper lidt (vi brugte alt for at gå ham til at stoppe: nejlestop lak osv) selv den dag idag hvor han er 16 ser jeg af og til når han er træt at fingeren sniger sig ind
    Nr 2 tog mig 14 indtrængende dag før han tog sutten – tilgengæld meget nemmere at vende af med (røg på det vist nok idag meget ukorrekte suttetræ)
    Blot men erfaringer med Sut/ vs ingen sut
    Pøj pøj med det hele og lyt til din intuition

    1. Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af din kommentar, og samtidig kan jeg lige forestille mig, hvor frustrerende det med fingeren må have været …. må jeg spørge hvor gammel din to’er var, da han endelig tog sutten? Ingen af mine børn har gidet sut, men har brugt mig som sutteklud i stedet… vældig hyggeligt men ikke altid så praktisk eller fedt når man er ude….

      1. @Christel….jeg startede prompte med at træne med sutten (men han var også flaske barn så skulle ikke have amning op at køre) og det tog 2 intense uger hvor jeg knoklede hver gang han spyttede ud fik han den igen….sikkert så ukorrekt at tvinge sit barn til sut men hold hvor var det bare nemmere på den lange bane end sutte finger barnet !! Pøj pøj med at vænne dem af med dig som sutteklud – det lyder faretruende som et langvarig ting ?

    2. Mest af hensyn til amning. Vil gerne lige have den op at køre (om alt går vel :)) og så starte op med sut, så tænker han kan få den tilbudt hjemme :)
      Puha lyder som en dum omgang og tak for at dele din erfaring. Stort klem E

  21. Bare rolig, de sender ikke en hjem efter fire timer :-)

    Jeg var selv førstegangsfødende og fødte på Riget her for to måneder siden. De tager det hele i det tempo som er bedst for en, og der er intet stress med at man skal ud. Jeg endte med at være på fødestuen i otte timer efter vores fødsel. Vi fik masser af tid til at slappe af og nyde at vi nu var tre :-)

    Held og lykke med det hele. Det bliver en vild oplevelse!

    1. Åh hvor dejligt at høre <3 Håber det er lige sådan her om sommeren, hvor der efter sigende bliver født flere børn. Tak og stort knus E

  22. Uh, så spændende. Held og lykke!
    Ja, toiletsager er nok ikke det man bruger mest af. Hvis du får børstet tænder og skiftet linser en gang imellem, så har du gjort det godt.
    Husk blødt, blødt toiletpapir og dit eget håndklæde. Jeg svedte fuldstændig sindssygt under min fødsel, så et bad var skønt, da jeg kunne gå igen. Og så er ens eget håndklæde guld værd.
    Pøj pøj, glæd dig!

    1. Haha… nej tænker heller ikke jeg får så meget gang i den personlige pleje, men så er det med, hvis lyst eller mulighed skulle melde sig. Gode tips, tak <3 Kram E

  23. Pøj pøj med det hele :-)
    Jeg vil bare lige slå et slag for vaskbare ammeindlæg … miljøvenligt, billigt i længden og så er de bare bedre end éngangs ammeindlæg. Personligt har jeg været aller gladest for Imsevimse i økobomuld, og de er skønne selv efter mange, mange vaske.
    Hav en super skøn start på familielivet :-)

    1. Tusind tak og tak for tip. Har nogle med i uld (man kan lige spotte dem på billedet), men må kigge nærmere på dem, du anbefaler. Vil helt klart også hellere bruge genanvendelige på sigt :) Kram E

  24. Grundig og gennemtænkt liste, spot on! Hellere for meget, end for lidt ;-) Jeg havde noget lig det samme, men nåede kun at være på fødestuen i 15 min. før hun meldte sin ankomst (det kan også lade sig gøre for førstegangsfødende)
    Vi havde en lille transportabel højtaler med, som vi havde planlagt at bruge for at gøre det lidt hyggeligt med musik, podcast eller hvad humøret er til.
    Kan anbefale at lave isbind og have liggende hjemme i fryseren. Riget har helt sikkert også nogen på lager!
    Rigtig meget held og lykke. Jeg fødte på Riget på dagen, hvor “4 timers reglen” trådte i kraft, og det var en god oplevelse. Vi fik lov at blive indtil amningen kom igang, og vi følte os trygge ved det.

    1. Haha.. ja ikke? Det er helt sikkert for meget, men omvendt tænker jeg ikke det generer nogen (altså udover Nikolaj, der skal slæbe ;)).
      Højtaleren er på farens pakkeliste og ja, tænker også det er rart med lidt musik eller lign. Har lavet isbind og hvor er det dejligt at høre, tak for at du delte <3 Kram E

    1. Tisseflaske kan du se længere oppe i kommentarerne ;) Brækpose til bilen, fordi mange kaster op mens de har veer. Og så er det federe at være forberedt, end at skulle rengøre bil bagefter ;) Klem E

  25. Kære Emily.
    Jeg fødte mit andet barn for snart 8 uger siden, og havde en god fødsel på Hvidovre hospital – det gjorde selvfølgelig virkelig ondt, men han blev presset ud på relativ kort tid. Mit bedste råd til dig er noget som hedder TENS til smertelindring. Jeg havde aldrig hørt om det før, men det hjalp så meget på smerterne i min lænd.

    Fandt en beskrivelse af det her: Transkutan elektrisk nervestimulering (TENS). Den lille maskine genererer lette vibrationer, som stimulerer nerverne i ryggen via fire elektroder. Den kan tage toppen af smerterne og mildne veernes intensitet.

    En anden hjæp var massage på ryg og lænd mellem veerne – det var så rart.

    Ellers ser det ud til du har alt det nødvendige til fødselen med i tasken.

    Knus Mette

    1. Åh hvor dejligt med en god fødsel Mette og tillykke med baby <3
      Den har jeg godt hørt om, men ikke tænkt nærmere over. Havde I den selv med, eller havde de en på hospitalet?
      Stort klem E

  26. Kære Emily.
    Fremragende to hospitalstasker du har pakket. Hellere for meget med end for lidt. Jeg fødte min datter ved planlagt kejsersnit grundet hun lå “omvendt”. Jeg ventede dog i næsten 7 timer over den planlagte tid, da jeg ikke var akut. Jeg var fastende og havde kun indtaget to glas saft kl. 8 om morgenen efter proceduren. Jeg var SÅ sulten og TØRSTIG efter vores fine pige kom til verden, og det lille glas saft jeg fik tilbudt var slet ikke nok. Min mand kunne ikke finde glas i hospitalets køkken – så jeg udbrød til sidst at jeg kunne drikke af en vase?Mit gode råd er: Husk en drikkeflaske ?Og rigtig god fornøjelse med den store oplevelse lige om lidt??

    1. Ej sikke da en omgang Mette. Kan godt forstå du var tørstig! Drikkeflasken er nu pakket ;) Stort knus E

  27. Jeg synes, at din liste ser så fin ud. Kan se mange skriver, at det er ligemeget med ‘toiletsager’ men vi endte med at være indlagt i seks dage (jeg fik svangerskabsforgiftning så havde et blodtryk, der skulle i ro, før vi måtte tage hjem) og jeg endte med de sidste par dage at tage gå i bad og lægge en lille smule make-up ( og jeg er ellers ikkke engang typen, der bruger det til daglig) men jeg trængte sådan til at føle mig “ frisk”. Vores lille pige sov en del og jeg kedede mig faktisk på sygehuset, ( fordi det ikke var hjemme) så var glade for vores iPad, hvor vi kunne se lidt film. Bare for at komme med nogle lidt andre input.

    Under fødslen havde vi stor gavn af baby- dynen- den blev brugt lidt som en ‘motivator’ ; “ Om lidt så skal der her sove en lille baby” Det kan jeg huske, jeg tænkte undervejs om natten i nogle stunder mellem veer. Så fint.

    Summasumarum: Det er nok meget individuelt hvilke behov man har ?

    Jeg nåede i øvrigt ikke at pakke tasken, da jeg fødte to uger før tid, så den blev pakket relativt tjept. Kan anbefale en sweat med lynlås til både mor og far. Den er praktisk til hud- mod- tid, hvor man gerne vil være lidt “ dækket til” men alligevel med en tilgængelig brystkasse.

    1. Tusind tak for gode input. Ja, tænker også at toiletsager fylder så lidt, så hvis jeg ikke får dem brugt er det sådan det er, men ja, måske jeg bliver glad for det og rigtig god idé med iPad :)
      Vi har taget skjorter med til åbne/lukke til hud-mod-hud, tænker sweatshirts bliver for varmt her i lummerheden. Stort knus E

  28. Vi havde ikke pakket noget som helst, da jeg netop tænkte, at det ville vi da ikke få brug for, som mange her skriver:) Det endte dog med at fødslen blev lidt mere dramatisk end forestillet og jeg mistede en hel masse blod, så vi måtte være indlagt i fire dage. Så mine forældre måtte komme ind til os og passe på mig og vores søn, som jeg ikke kunne tage op selv, mens min mand i halvt panik måtte hjem og prøve at finde og pakke, det han mente vi skulle bruge?
    Så jeg synes din liste ser meget realistisk ud, hvis I ender med et lidt længere ophold, men håber nu for jer at I kommer hurtigt hjem og slet ikke får brug for det hele? Men jeg kommer i hvert fald til at pakke alt det der står på din liste, når jeg skal føde her til efteråret igen?
    Held og lykke med det hele❤️

    1. Ja, jeg tror også jeg er sådan mere ‘better safe than sorry’ ;) Det er jo ‘bare’ to tasker og så får min stærke mand også en lille work out ;)
      Hvor spændende med efterårsbaby, håber det bliver mindre dramatisk denne gang og at du ikke får brug for tasken <3
      Og tusind tak <3
      Stort knus E

  29. Kære Emily

    Mange gode ting i taskerne, enig i hellere for meget end for lidt.

    Fødte min søn for 7 uger siden på Hvidovre hospital, og alt gik heldigvis virkelig godt – selvom det selvfølgelig var utrolig hårdt. Jeg havde især vældig ondt i lænden, men en ting som virkelig hjalp mig under fødslen var noget der hedder TENS, som er elektrisk nervestimulering – og som jeg bliver nød til at dele med dig. Jeg havde aldrig hørt om det før, men blev spurgt om jeg var interesseret af en jordemoder studerende, der deltog under fødslen. Det var den bedste hjælp!! Jeg fik inden da også akupunktur i lænden, men det hjalp på ingen måde.

    Lidt mere info om det her: Transkutan elektrisk nervestimulering (TENS). Den lille maskine genererer lette vibrationer, som stimulerer nerverne i ryggen via fire elektroder. Den kan tage toppen af smerterne og mildne veernes intensitet.

    Det er som et plaster man får på kroppen og det kan slet ikke mærkes mellem veerne. Glemte faktisk helt jeg havde det på, så fik først fjernet det nogle timer efter fødslen. Prøv det :)

    Knus Mette

    1. Hej Mette, har svaret dig længere oppe (tror du har kommenteret to gange?), men nu fik du svaret på mit spørgsmål mht om det var en, der var på hospitalet. Må høre ad på Riget om de har sådan en. Kram E

      1. Hej Emily

        Haha, blev lidt utålmodig da jeg ikke kunne se min kommentar, så fik skrevet en ny. Er ikke helt vant til at komme med kommentarer, men blev nød til at give tippet videre.Tak for at svare på begge;)

        Tror det er noget hospitalet har selv, jeg fik det tilbudt på Hvidovre hospital, midt i mellem veerne. Havde ikke hørt om det før, men det lettede min fødsel en hel del, og gav mig kræfterne til at skubbe min store baby ud på 4500g!!

        Stort held og lykke med det hele, kan læse du har fået mange gode råd med dig:)

        Kram Mette

  30. I er så klar! Og selvom du nok ikke får brug for mere end 10% af det du har pakket, så føles det rart at have det med. Sådan havde jeg det også. Man kan jo aldrig vide hvad man lige har brug for, og det gav mig ro og overskud at vide at jeg havde alt det med som vi måske kunne få brug for. ? Jeg fødte på min fødselsdag for 8 uger siden, på en af de varmeste juni-dage. Jeg drikker aldrig sodavand, men min mand havde alligevel taget nogle kolde lemonsodavand med til gåturen gennem Fælledparken til Riget. Vi nåede ikke at drikke dem på vejen, men de var stadig iskolde efter jeg havde født, og det er den bedste lemonsodavand jeg i mit liv har smagt. Og ja, det var en psyko hurtig fødsel ?
    Alt det bedste til dig. Jeg hepper på dig og dine tasker. ???

    1. Tak <3 Ja ikke? Sådan har jeg det nemlig også.
      Ih hvor stort at du lige har født og ja, det må have været en turbofødsel. Håber den var en ok oplevelse <3 Om ikke andet så lyder det vidunderligt med den sodavand, du sælger den så godt, at jeg også vil have lemonsodavand post fødsel nu. Og jeg er heller ikke til sodavand ;)
      Taaaaak, haha. Stort knus E

  31. Hov jeg er lidt sent på den her – men som en person, der blev indlagt på Riget efter fødslen var det rigtig dejligt med bad- og makeup grej, så man på 3. dagen kunne føle sig som “sig selv” igen. Jeg vil – ligesom en anden – også anbefale en babynest, som vi lagde ned i den lille, rullende krybbe man får til barnet. Og så et “luksus”tip, skulle I blive indlagt: køb take away og spis det ude i deres køkken. Deres mad er (lidt) skrækkelig, bliver serveret på helt faste tidspunkter og passer ikke altid med amning, søvn osv. Vi købte sushi på 3. dagen og det var fantastisk og så hyggeligt midt i et virkelig hårdt og opslidende forløb. Nåh ja: kan også virkelig anbefale uld-ammeindlæg fra Babyinstituttet til at passe på brysterne og evt en transportabel højtaler. Vi brugte to dage (uden veer) på Riget pga. igangsættelse og svangerskabsforgiftning, og det var guld værd at kunne sætte musik på midt i ventetiden. Og så mit bedste tip overhovedet: stol på din mavefornemmelse og sig fra, hvis noget ikke føles rigtigt, eller du er uenig. Man har en tendens til at være meget autoritetstro i situationen, fordi den er så overvældende. Men det er nok det, jeg tager allermest med mig til en potentiel ny fødsel. Jeg var alt for flinke-pige-agtig. Don’t be! Ellers alt mulig held og lykke – det bliver det største, du nogensinde kommer til at opleve.

    1. Det er så i orden, jeg har ikke født endnu, så når at læse det. Og tak, hvor er I altså bare allesammen søde og gode, det er jo en kæmpe gave med så mange gode råd og erfaringer at trække på <3
      Højtaleren er på mandens pakkeliste (vi kører helt gammeldags kønsrollefordeling på den konto åbenbart ;)).
      Håber at I er godt ude på den anden side, lyder som en ordentlig omgang med indlæggelse både før og efter <3 Stort kram E

  32. Jeg kan se du har en Cam Cam pusletaske. Er du glad for den? Jeg overvejer den meget fordi den er så fin ☺️ Jeg synes dog at åbningen med i tasken virker lidt lille, har det været et problem for dig?

    1. Har ikke rigtigt nået at teste den som sådan endnu (har ikke puslet ham ude endnu), så må nok være dig svar skyldig, men synes den virker god. Men har ikke rigtig nogen erfaring på området endnu. Synes dog der er gode rum til alt og plads. Kram E