… kan vi så lige tale om liljer?
Glædelig mandag søde mennesker. Vi har haft en ualmindeligt dum weekend, hvorfor Små ting også udebliver denne uge. Er simpelthen ikke i stødet og kan for en gangs skyld slet ikke se ‘skønheden i alting’, skal nok dele hvad der er los, når vi lige selv er landet på benene. Men hvis I har overskud, så må I meget gerne sende os en venlig tanke eller to ♥
Det her billede tog jeg til gengæld, mens alt endnu åndede fred og ro. Og ja, det er liljer. Meget apropos vores snak om “Jeg troede aldrig jeg skulle…” i sidste uge. For jeg troede at liljer hørte begravelser og halvfemserne til, men så var de pludselig her, dér og alle vegne. Og – som det jo gerne er med den slags – tænkte jeg først, “det bliver et pænt nej tak herfra”.
Men så voksede de på mig, efterhånden som jeg blev præsenteret for dem igen og igen i mit instagramfeed. Tal om at blive influenced, haha. Så nu står de der på bordet og pynter fint. For det ER jo en smuk blomst. Ret skal være ret.
Jeg har ellers sjældent (købte) friske blomster længere, fordi det ikke er så bæredygtigt og fordi de ofte er sprøjtet helt vildt (der spirer dog efterhånden økologiske, lokale alternativer frem, så optur for os blomsterelskere). Men i ny og næ er det altså herligt, hvad end jeg får dem foræret eller selv køber lidt. En øjeblikkelig, æstetisk vitaminindsprøjtning og fornøjelse.
Ja, så blev det jo nærmest lidt Små ting, omend i mini-format alligevel…
Tip: Synes du også duften er voldsom (jeg kan til tider nærmest få hovedpine) men vil du også gerne med på liljevognen, så kan man klippe nogle af eller alle støvdragerne ud.